”Dybt bekymrende indgreb i pressefriheden” og ”en opførsel kendetegnende for et demokrati i bakgear”.

Så alvorlig er en varslet stramning af de amerikanske visumregler ifølge interesseorganisationen Committee to Protect Journalists (CPJ).

En af veteranerne i dansk udenrigsjournalistik, tidligere korrespondent og udlandsredaktør samt nuværende international analytiker på Berlingske Kristian Mouritzen, siger, at han efter at have udsendt 16 korrespondenter for DR, TV 2 og Berlingske ikke kender noget sidestykke.

”Jeg kan ærlig talt ikke huske et eneste demokratisk land, som har den slags regler. Ja, ikke engang i autokratiske regimer som Kina har man haft den slags,” siger Kristian Mouritzen.

Varigheden vil med de nye regler betyde, at et pressevisum forkortet til 240 dage, svarende til otte måneder. Derefter kan man søge om en ny periode. For kinesiske journalister vil visum kun gælde 90 dage ad gangen.

I dag gælder visum i kategori I som udgangspunkt i hele den periode, den enkelte korrespondents udstationering løber. For danske korrespondenter er det typisk 2-4 år.

De nye regler, der blev meddelt officielt fra Det Hvide Hus i går, vil betyde, at ansvaret for at udstede visum til journalister rykker fra Udenrigsministeriet til Ministeriet for Indenrigssikkerhed. Reglerne er ikke trådt i kraft endnu, men vil gøre det, hvis ikke Kongressen modsætter sig.

Problemer i flere lag

Der er ifølge Kristian Mouritzen tale om regler, der kan få store praktiske og professionelle konsekvenser for journalister. Og som også giver anledning til en helt grundlæggende bekymring for USA’s kurs.

Det helt store problem ligger i visheden om, at de amerikanske sikkerhedsmyndigheder hele tiden holder øje med en og vurderer, om man skal have lov til at få sit visum forlænget.

”Det er jo en dyb mistillid, når man sætter den slags begrænsninger op. Man ved jo aldrig, hvad man bliver bedømt på. Det hæmmer korrespondentens mulighed for at arbejde ganske alvorligt, når man føler sig under konstant overvågning og frygter, at det, du skriver, bliver brugt imod dig på et eller andet tidspunkt,” siger Kristian Mouritzen.

På det praktiske plan peger Kristian Mouritzen på, at det vil være svært af finde bolig og bygge en hverdag med kun otte måneders ophold. Samtidig vil det også være svært at opbygge kildenetværk og få et dybt kendskab til det amerikanske samfund på så kort tid.

Han har selv arbejdet som USA-korrespondent for Berlingske. Og han mener, at der er en meget reel fare for, at de nye visumregler kan føre til en form for selvcensur i korrespondenternes arbejde.

”Jeg vil tro, de fleste korrespondenter vil sidde og tænke over, om den ene eller den anden formulering er i orden eller ikke i orden. Jeg ser det som udtryk for, at man vil have fuldstændig kontrol med korrespondenterne,” siger Kristian Mouritzen.

Han ser skridtet over for de udenlandske journalister som en forlængelse af den øgede kontrol, Trumps regering allerede praktiserer over for amerikanske medier. Og han sammenligner med situationen i Rusland, som for eksempel hans egen avis, Berlingske, for tiden dækker fra København.

Journalister som fjender

Han mener ikke, det vil være nødvendigt ligefrem at trække korrespondenter hjem fra USA. Men det er meget alvorlige signaler, USA sender.

”Man rykker jo udenlandske journalister over i et ministerium, som i princippet anser alle for at være fjender. De kan jo i princippet også registrere, hvor du rejser hen i USA, og hvad du i øvrigt foretager dig. Det er mildt sagt ikke et sted, hvor journalister burde være,” siger Kristian Mouritzen.

Flere internationale organisationer har da også allerede protesteret over for USA.

Udover den skarpe fordømmelse fra Committee to Protect Journalists er der også en klar afstandtagen fra pressefrihedsorganisationen Reporters Without Borders (RSF).

RSF opfordrer i en skriftlig erklæring de amerikanske myndigheder til at droppe visumændringen.

”Det går ikke, at udenlandske journalister konstant skal kigge sig over skulderen og frygte deportering eller gengæld for en historie, den amerikanske regering ikke bryder sig om,” siger RSF’s direktør, Clayton Weimers.

Han frygter, at mange udenlandske journalister kan føle sig tvunget til at forlade USA, hvilket kan få afgørende betydning for den journalistiske dækning.

”Det tjener intet andet formål end at skabe nye barrierer for journalistik, og det ligner mere noget, vi kan forvente af det kinesiske kommunistparti end af nationen, der er hjemsted for det første forfatningstillæg (USA’s ytringsfrihed, red.),” siger Clayton Weimers.

Internationale protester

I Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation kalder forperson Allan Boye Thulstrup det ”begrædeligt”, at præsidenten i det, ”der burde være en ledestjerne inden for demokrati, angriber alle demokratiske institutioner på én gang”.

”Det her lyder som noget fra autoritære regimer, og USA er jo på vej til at blive et illiberalt demokrati. Det er endnu et eksempel på, at man ikke mener demokratiet alvorligt i USA,” siger Allan Boye Thulstrup.

Han har fredag taget kontakt til det europæiske journalistforbund, EFJ, for at finde ud af, om det giver mening at sende en europæisk protestskrivelse, eller det bør ske i regi af det internationale forbund, IFJ.

Fra TV 2 Nyhederne lyder meldingen fra chefredaktør Jakob Vissing, at man sammen med EBU og en række andre europæiske tv-stationer allerede i september sidste år sendte en protestskrivelse til den amerikanske regering i et forsøg på at stoppe forslaget, da det var i sin vorden.

”Det skal være medierne selv, der bestemmer, hvem de vil sende afsted, hvor længe vedkommende skal være der, og hvordan de skal arbejde i øvrigt. Det er ikke op til staten i det land. Og nu går USA så fra at være et mere frit land til at være et mindre frit land. Det er dårligt for medierne og den frie presse,” siger Jakob Vissing.