Etik

Uwe Max dømt for at vise afhugget hoved og bryde navneforbud

Kunstneren Uwe Max Jensen blev samtidig frifundet for blufærdighedskrænkelse ved at have sendt et billede af sit lem til en journalist

Det var over stregen, at en artikel skrevet af kunstneren Uwe Max Jensen var illustreret med et billede af en den afdøde franske skolelærer Samuel Paty, herunder et billede af den dræbte lærers afhuggede hoved.

Det har Retten i Aalborg afgjort i en sag, hvor Uwe Max Jensen var tiltalt for fire forhold.

Han er blevet kendt skyldig i to af forholdene og er blevet idømt en straf på 60 dages betinget fængsel og en bøde på 25.000 kroner for de to forhold, han blev kendt skyldig i.

Uwe Max Jensen arbejder udover som kunstner også som journalist på mediet Frihedens Stemme, som han skrev artiklen om Samuel Paty til. Den 47-årige franske historielærer blev dræbt på åben gade i en forstad til Paris i oktober 2020. Drabet fandt sted, få dage efter at Samuel Paty som skolelærer havde vist en klasse billeder af profeten Muhammed.

Den begivenhed omtalte Frihedens Stemme og illustrerede historien med blandt andet et billede af den dræbte lærers afhuggede hoved. Det, har retten vurderet, er i strid med straffelovens paragraf 264 d, stk. 2, der vedrører freds- og æreskrænkelser.

Retten har derudover kendt Uwe Max Jensen skyldig i at bryde navneforbuddet, da han har bragt navnet på en sigtet i en straffesag, hvor der var nedlagt navneforbud.

Uwe Max Jensen skriver på Frihedens Stemme, at han har udbedt sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen.

Frifundet for blufærdighedskrænkelse

Uwe Max Jensen var udover de to forhold også tiltalt for et forhold vedrørende straffelovens paragraf 232 om blufærdighedskrænkelse, idet han havde tilsendt et billede af sit lem til en Berlingske-journalist.

Han har forklaret i retten, at fotoet blev sendt i forlængelse af, at han havde haft en korrespondance med et Folketingsmedlem på sin Facebookprofil, hvor hans lem blev omtalt, og at Berlingske-journalisten havde skrevet en klumme, hvor korrespondancen blev kommenteret og hans “ædlere dele” nævnt.

Han forklarede samtidig i retten, at billedet af hans lem ikke var ment som en blufærdighedskrænkelse, men at der var tale om et kunstværk, han tidligere havde lavet – et kunstværk ved navn ‘Portræt af en dansk intellektuel’, som er et billede af hans penis med briller på.

Retten har i sin frifindelse lagt vægt på, at der ikke er ført bevis for, at Uwe Max Jensen havde til fortsæt at ‘begå en handling med en seksuel prægning eller intention og af en sådan grovhed, at den kan betragtes som uterlig’.

Derudover var Uwe Max Jensen tiltalt for at have at have taget billeder i rettens bygninger. Det forhold frikendes han for, da der ikke er ført bevis for, at han tog et billede af en infoskærm i retten, som tiltalen lød på.