Medieetik

Uniavisen gemmer ”racistisk” billede bag sort bjælke: ”Vi tager de studerende alvorligt”

Gammelt Storm P.-maleri, der af forsker er stemplet som racistisk, har skabt vrede blandt studerende på Københavns Universitet. Undervejs i dækningen har Uniavisen truffet et klart redaktionelt valg: ”Man skal kunne vælge potentielt stødende indhold fra,” siger chefredaktør

Selv 74 år efter sin død skaber tegninger fra den danske kunstner og forfatter Robert Storm Petersen – bedre kendt under sit kunstnernavn Storm P. – debat.

”På Københavns Universitet foregår der netop nu nogle sammenstød mellem generationerne,” siger Gry Gaihede, konstitueret chefredaktør på Uniavisen, til Journalisten.

Under rubrikken ’Efter 100 klager: Racistisk vægmaleri fjernes fra fredagsbar på Frederiksberg Campus’ beskrev universitetsmediet tidligere på måneden et vægmaleri, som Storm P. i 1922 malede direkte på væggen i det lokale, der i dag udgør fredagsbaren på Københavns Universitets Frederiksberg Campus.

”Jeg tænkte bare: Hvad sker der lige? Hvorfor hænger der et helt vildt racistisk maleri midt i den her fredagsbar?” lyder det fra en studerende i Uniavisen.

Storm P. malede fire malerier i lokalet. Det ene viser med Uniavisens ord ”to sorte mennesker fremstillet som meget stereotype karikaturer”.

Den sorte bjælke

I artiklen beskriver Uniavisen billedet, de beskriver konflikten omkring billedet, de beskriver løsningen på konflikten … og så viser de ikke billedet som det første. Tværtimod skal læserne helt ned i bunden af artiklen, hvor billedet er gemt bag en sort bjælke, som læserne aktivt skal klikke væk. (Interesserede kan se billedet ved at klikke her)

Hvilke overvejelser havde I omkring brugen af billedet i artiklen?

”Vi fik racismeforsker Mira C. Skadegård til at vurdere billedet, og hendes klare konklusion var, at det billede er racistisk efter nutidens standarder. Samtidig er det meget vanskeligt at tale om et billede uden at vise det. Vi vælger, at vægmaleriet ikke skal være det bærende billede i artiklen. Her vælger vi i stedet det syn, der møder studerende i fredagsbaren i dag: Et stort J-dagsbanner, som er blevet hængt op for at skjule Storm P.’s gamle vægmaleri,” siger Gry Gaihede om, hvorfor Uniavisen ikke valgte at bringe et billede af Storm P.-maleriet i toppen af artiklen.

Hun tilføjer:

”Til gengæld viser vi det omtalte billede nederst i artiklen. Ret tidligt i artiklen bringer vi en såkaldt trigger warning, hvor vi fortæller læseren, at der i bunden af artiklen under en sort bjælke befinder sig et fotografi af billedet. Her advarer vi mod potentielt stødende indhold.”

Tager oplevelser alvorligt

At Uniavisen ikke bringer billedet i toppen af artiklen, handler om mediets syn på de studerende.

”Det gør vi ikke, fordi vi tager de studerendes oplevelse alvorligt. Hvis man går ind på et Storm P.-museum, ved man, at man kan forvente en bedaget fremstilling af minoriteter. Det er anderledes, når man går ind i en fredagsbar eller ind på forsiden af Uniavisen.dk. Der skal man ikke uforvarende blive mødt af racistisk indhold.”

”Vi synes samtidig, at billeder af den her art skal ledsages af en advarsel, og så kan folk, der er nysgerrige på billedet, selv gå ned i bunden af artiklen og se billedet. Vi har rammesat, hvad der kommer til at foregå i artiklen. Du kan sige, at vi holder læserne i hånden gennem historien.”

Racismeforsker Mira C. Skadegård vurderer i jeres artikel, at billedet er racistisk. Hvorfor vælger I alligevel at bringe det?

”Vi synes hverken, at man kan eller skal slette stødende indhold fra vores fælles kulturhistorie. Det bliver vi ikke klogere af. Tværtimod. Men vi synes samtidig, som jeg har skitseret for dig, at man skal kunne vælge potentielt stødende indhold fra.”

Ved at bringe billedet – også selv om det er med en advarsel og en sort bjælke – er Uniavisen så ikke med til at opretholde en form for racisme?

”Det mener jeg ikke. Fordi vores rammesætning er så tydelig, kan læserne ikke ved et uheld falde ind i billedet. I hvert fald ikke i vores regi. Jeg har dog noteret mig, at andre medier ikke har haft samme praksis,” siger Gry Gaihede.

Hun ønsker ikke at udpege medierne.

”Jeg kan blot konstatere, at andre medier har valgt at bringe billedet som bærende billede til deres historier og som teaser på sociale medier. Det vil man ikke se i Uniavisen,” siger Gry Gaihede.

Virkeligheden kan være stødende

Den klassiske journalistik siger, at man skal afdække virkeligheden og vise virkeligheden som den er. I den her sag, hvad har vejet tungest for jer? Selve historien med billedet eller hensynet til jeres kilde, der føler sig stødt af billedet?

”Der synes jeg, at du opstiller et falsk enten-eller. Jeg synes faktisk, vi på Uniavisen gør begge dele. Vi beskriver virkeligheden, som den er. Den virkelighed finder nogle stødende, voldsom og ubehagelig. Og dem tager vi hensyn til, ved at billedet ligger skjult i bunden af artiklen.”

Hvor går grænsen for, hvad Uniavisen kan finde på at bringe, mens du sidder som redaktør?

”Vi tager stilling fra sag til sag. For nogle måneder siden havde vi en større historie om en gruppe studerende på kandidatuddannelsen Global Development, der valgte at udvandre fra en forelæsning i europæisk kolonialisme, fordi de følte, at det indhold, der blev præsenteret, var stærkt racistisk. Den historie bragte vi også.”

”Vi har en yngre generation af studerende, som råber op, hvis de oplever noget, som de finder urimeligt eller stødende. De vil ikke finde sig i at blive racialiseret, og det er selvfølgelig en strømning, vi som universitetsavis både vil og skal dokumentere.”

”Generelt går vi meget langt for at balancere den type historier og bringe alle synspunkter til torvs, så vi får alle perspektiver gennemlyst, både underviseres, studerendes og ledelsens, som jo i sidste ende er ansvarlig for de her ting,” siger Gry Gaihede.

Efter flere hundrede henvendelser fra studerende har Københavns Universitet valgt at dække maleriet af Storm P. til.

Journalisten viser ikke et foto af det omtalte Storm P.-maleri, da vi ikke har rettighederne til det.

0 Kommentarer