Podcasts, der bliver distribueret på sociale medier, og som tager aktivt stilling for klimahandling.

Det kunne være opskriften på et ungdomsmedie, der faktisk kan vække unge danskeres interesse. I hvert fald hvis man skal oversætte den seneste ’Danskernes brug af nyhedsmedier 2022’-rapport, der bliver udgivet i dag.

I det store hele svarer 82 procent af de 18-24-årige, at de i den ene eller anden grad er interesseret i nyheder. Dermed er interessen faktisk højere i den aldersgruppe end blandt de 25-34-årige, og de er blandt de aldersgrupper i Danmark, der er mest villige til at betale for nyheder.

På den vis minder de unge voksne meget om resten af danskerne, når det kommer til deres nyhedsforbrug, viser rapporten.

Der er dog særligt tre parametre, hvor de 18-24-årige skiller sig ud fra resten af befolkningen.

Storforbrugere af podcast

I løbet af de seneste år har de fleste medier kastet sig over at udgive nyheds- og aktualitetspodcasts. Og det kan der være god grund til, hvis man vil have fat i de unge danskere.

De 18-24-årige er den aldersgruppe, der i højest grad lytter til podcasts. Det er kun 32 procent af danskerne i undersøgelsen, der svarer, at de har lyttet til podcast inden for den seneste måned. For de unge danskere er den andel helt oppe på 63 procent. Interessen for podcast er også høj blandt de 25-34-årige, mens den nærmest styrtdykker derefter.

Kommer ind fra sociale medier

Mens 55 procent af danskerne går direkte til et nyhedsmedie, de kender, for at få nyheder, 25 procent bruger en søgemaskine, og 32 procent finder deres nyheder fra sociale medier, ser billedet så godt som helt omvendt ud for de 18-24-årige.

Det er kun 34 procent af dem, der angiver det at gå direkte til et velkendt nyhedsmedie som deres vigtigste vej til nyheder. 48 procent af dem får nyhederne fra sociale medier, mens 36 procent bruger en søgemaskine til at få nyheder.

Vil have klimaaktivistiske medier og i det hele taget mere klima

Nyhedsmedier skal dække sager nøgternt, objektivt og troværdigt, vil de fleste nok mene.

Men når det kommer til klimaspørgsmålet, er de unge ikke synderligt interesserede i, at nyhedsmedier skal reflektere synspunkter. Hele 40 procent ønsker faktisk, at nyhedsmedierne indtager en klar position for klimahandling, mens godt en fjerdedel ønsker, at synspunkter reflekteres.

Det billede går i nogen grad igen hos de 25-34-årige, hvor 37 procent gerne ser, at medierne opfordrer til klimahandling, mens 34 procent ønsker refleksion af synspunkter.

”Det er muligt, at denne forventning om et højere niveau af klimaaktivisme er en del af forklaringen på, at unge i et vist omfang vender de traditionelle nyhedsmedier ryggen. En anden årsag kan have at gøre med de emner, der dominerer i nyhedsmedierne,” skriver forskerne i rapporten.

Mindre politik og mere klima

De unge interesserer sig ifølge rapporten mindre for politik i bred forstand end resten af befolkningen.

På områder som sundhed, underholdning og kendte samt miljø og klima ligger de unge på niveau med de øvrige aldersgrupper. Nærmest selvsagt er det samtidig en aldersgruppe, der generelt interesserer sig mere for uddannelsesstoffet.

”Sammenlagt kan den her tegnede profil af aspekter af unges forhold til nyhedsmedier pege på, at der måske skal en anden formidlingsform til for at tiltrække unge – en tone, der viser journalistens engagement, hvad enten det sker på skrift eller som lyd,” lyder det i rapporten.