Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:21 19.10.2026 Ritzau

Unge mænd møder kvindefjendsk indhold efter få minutters scrolling

Unge mænd kan blive præsenteret for kvindefjendsk indhold på det sociale medie TikTok efter få minutters scrolling, selv om de ikke aktivt har opsøgt det.

Det viser en ny undersøgelse fra Center for Digital Pædagogik og analysebureauet Analyse & Tal.

Undersøgelsen blev bestilt sidste år af daværende ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M).

De ønskede at få kortlagt, i hvilket omfang drenge og unge mænd i Danmark udsættes for kvindefjendsk indhold på sociale medier.

Forskerne undersøgte blandt andet, hvor hurtigt manosfærisk indhold dukker op i TikToks feed.

De oprettede otte profiler for fiktive unge mænd mellem 16 og 19 år med interesser inden for fitness, dating, investering og gaming.

I gennemsnit kunne forskerne identificere fem til seks videoer med manosfærisk indhold om ugen i de unges feeds.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er rystet over det billede, undersøgelsen tegner.

Ifølge ministeren kan indholdet give drenge og unge mænd en "forvrænget" opfattelse af køn.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder