Tre parter kæmper om sandheden

Ukraine er en krig om informationer: Det er en ny måde at gøre det på, siger redaktør

Danske medier har indtil nu leveret en redelig dækning, mener lektor Peter Viggo Jakobsen. Men man skal huske at interessere sig for det russiske perspektiv

Rusland puster til ilden.

Præsident Biden fornemmer snarlig russisk invasion.

Jeppe Kofod: Vi står i et kritisk punkt.

Putin overværer strategiske militærøvelser.

De seneste 24 timer har danske medier lagt spalter til utallige meldinger om den tilspidsede konflikt i Ukraine, hvor Rusland måske eller måske ikke gør klar til en snarlig invasion.

Det afhænger i hvert fald af, hvem man som journalist stoler på meldinger fra. For ud over en ganske håndgribelig og åbenlys optrapning på landjorden foregår der også en informationskrig med mindst tre aktører: Rusland, Vesten og Ukraine.

“Vi har tre parter, der alle forsøger at få deres version af begivenhedernes gang i medierne på en måde, der bedst tjener deres egne interesser. Og derved forsøger de at påvirke modstanderen til at gøre det, man vil have dem til at gøre,” siger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

En anden konflikt end i 2014

Ifølge den bredt citerede lektor kan det være en udfordring for de danske medier at navigere i de forskellige parters syn på sandheden.

“Man skal have et blik for, at man kan se tingene andre steder fra, og man skal være skarp på, hvad vi reelt ved, og hvad det er, vi antager,” siger han.

På Jyllands-Posten siger udlandsredaktør Henrik Thomsen, at situationen i dag adskiller sig markant fra den russiske annektering af halvøen Krim i 2014.

“Dengang sad den amerikanske efterretningstjeneste meget tungt på informationerne, men i denne omgang har man valgt at lægge informationer ud hver gang,” siger han med henvisning til de løbende dryp af meldinger om russiske troppebevægelser fra amerikanerne.

Det er en ny måde at gøre det på, og det signalerer ifølge Henrik Thomsen, at USA har en meget aggressiv kommunikationsstrategi.

Konkret har avisen sat tre spor i værk for at filtrere vigtige oplysninger fra de enorme mængder af støj.

For det første har Jyllands-Posten selv prioriteret at være i Ukraine, hvor reportere er rejst på kryds og tværs af landet. Derudover har man gjort brug af erfarne analytikere med mange år på bagen, der er i stand til at se igennem informationskrigens forskellige greb. Det tredje spor er, at man efter bedste evne følger nyhederne og de diplomatiske udmeldinger intenst.

De sociale medier spiller dog også en stor rolle i informationskrigen, da der konstant lægges satellitfotos eller billeder fra øjenvidner ud, der dokumenterer alt fra øget russisk troppetilstedeværelse til en tilbagetrækning af russiske tropper.

“Det er også blevet et værktøj for magthavere på begge sider,” siger Henrik Thomsen.

Flere danske medier i Ukraine

Udover Jyllands-Posten har Berlingske, TV 2, Ekstra Bladet og andre medier de seneste dage bragt beretninger fra danske journalister i Ukraine.

Ifølge Henrik Thomsen handler det om med egne øjne at se, hvordan tingene forholder sig.

“Jeg ved ikke, om de holder regeringspressemøder i Kijev, men det er ikke det, vi bruger vores tid på. Vi er ude på landevejen og snakke med folk,” siger han.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen har de danske medier haft en redelig dækning og gjort det klart, at man ikke kan bruge en tilstedeværelse i Ukraine til at sige det store om, hvad der sker i det storpolitiske spil

“Spørgsmålet er, hvad man kan se, når man står i frontlinjen. Hvis du står i et hul, kan du måske se 100 meter rundt omkring dig, men hvad kan du konkludere ud fra det? Ikke en skid,” siger han.

Der er ifølge ham også en forventelig bias i dansk presse, der læner sig op ad de vestlige regeringers narrativ om, at Rusland per definition er skurke i fortællingen.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen er det dog også vigtigt, at danske medier følger russiske statsmedier med et kritisk blik for at se, hvordan folkestemningen i Rusland bevæger sig. De kan nemlig give en indikation af, om Rusland forsøger at optrappe eller nedtrappe konflikten, mener han:

“Det giver mening at rapportere, hvordan det ser ud fra russisk side, og hvilke fortællinger, de søsætter.”