Senest er tegner Niels Bo Bojesens tegning af Trump i en snestorm i Grønland blevet fjernet fra LinkedIn. Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix
Satiren er en del af den demokratiske samtale, og derfor er det et forsøg på at stække ytringsfriheden, når danske bladtegnere oplever at få fjernet deres satiriske tegninger fra sociale medier.
Det siger Bob Katzenelson, formand for Danske Bladtegnere, i kølvandet på, at to danske bladtegnere har oplevet, at tegninger af den amerikanske præsident, Donald Trump, er blevet fjernet fra LinkedIn.
”Det er selvfølgelig lækkert for os, at det, vi laver, bliver opfattet som farligt, og at nogen tager anstød af det. Det betyder, at vi er inde at ramme noget,” konstaterer Bob Katzenelson.
”Men satiren er i det hele taget klemt verden over, så det er en glidebane. Det her noget, som totalitære regimer benytter sig af, og det er jo tragikomisk, at en demokratisk valgt præsident som Donald Trump ikke tåler satire og kritik,” fortsætter han.
Trump i kokainstorm i Grønland
Politiken beskrev i går, at blandt andet bladtegneren Niels Bo Bojesen for nylig fik fjernet en tegning af Donald Trump, der står i Grønland i en snestorm. ”Det er ikke sne, det er kokain,” lyder det i taleboblen på tegningen.
Altså en tegning, der kommenterer den amerikanske invasion af Venezuela og konflikten mellem Danmark, USA og Grønland.
Niels Bo Bojesen forklarer til Politiken, at han fra LinkedIn fik besked om, at tegningen blev fjernet efter anmeldelse fra en bruger. Efter en anke kom tegningen tilbage.
Også Jens Hage, der gennem mere end 40 år har tegnet til Berlingske, har oplevet at få tegninger af Donald Trump fjernet, og i det ene tilfælde kom tegningen aldrig tilbage på platformen.
Bekymret for standen
Det er ikke kun på sociale medier, at det er blevet sværere at være bladtegner. Den amerikanske bladtegner Ann Telnaes forlod sidste år Washington Post, efter at hun havde fået afvist en kladde til en satiretegning af Donald Trump.
Herhjemme er der også tegn på, at den satiriske bladtegning er presset.
”Generelt er jeg bekymret for vores stand. Vi bliver decimeret, og der er en generel frygt for at støde folk på manchetterne,” siger Bob Katzenelson.
At bladtegninger kan få konsekvenser, er de færreste nok i tvivl om.
For 20 år siden kastede Muhammedtegningerne Danmark ud i en diplomatisk krise, og under corona-epidemien blev Niels Bo Bojesen lagt for had og modtog trusler på grund af sin tegning af det kinesiske flag, hvor de gule stjerner var skiftet ud med gule virus-molekyler.
”Så det kræver guts at gøre,” siger Bob Katzenelson.
Men netop fordi tiderne er, som de er, og fordi mere foregår på amerikanske selskabers platforme, bør de publicistiske medier netop holde fast i de satiriske og kommenterende tegninger, mener formanden.
”Det kan ikke passe, at vi bare skal vende den anden kind til. Det er en uhyggelig udvikling. Det ligger lige for at drage sammenligning med 1930’erne, hvor mange danske tegnere blev censureret før og under krigen,” siger han.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det oplevede Jens Hage, da Berlingske i 2023 beklagede at have trykt en tegning af Mette Frederiksen som skønhedsmodel blev præsenteret som Spidskandidat ved et Nato-møde.