Mediestøtten er indrettet til fortidens mediebillede, og derfor må den indrettes på ny for at favne nutidens dynamikker.

Det er opdraget i de anbefalinger, ekspertgruppen bag en ny mediestøttemodel nu har afleveret til kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Her er et centralt forslag, at lokale, regionale og fritstående medier skal prioriteres, når støttekronerne fordeles i fremtiden. Fritstående medier kan forstås som udgivelser, der ikke er en del af en stor koncern, som eksempelvis Dagbladet Information og Kristeligt Dagblad.

”Mange lokale medier kæmper i dag for at overleve, og lokalredaktioner lukker på stribe. Det skal vi have ændret,” siger Jakob Engel-Schmidt i en pressemeddelelse.

Kræver forenkling

Ekspertgruppen sætter ikke konkrete beløb på, hvor meget de lokale og regionale medier bør modtage i støtte.

Det skal dog være en ”transparent prioritering” af medierne, som opfattes som ”afgørende” for den demokratiske infrastruktur og mediepluralismen.

”Det kræver en ambitiøs demokratisering, forenkling og fremtidssikring af de nuværende ordninger, hvis mediestøtten også skal bidrage til at løfte denne opgave i fremtiden,” siger formanden for Udvalg om fremtidens mediestøtte, Rasmus Kleis Nielsen, der til daglig er professor ved Københavns Universitet, i meddelelsen.

Lokale og regionale medier samt de fritstående medier er ofte af mindre størrelse, og de kan derfor være følsomme over for konkurrencen med techgiganter.

”Vi skal prioritere den uafhængige og oplysende journalistik, der er ekstremt vigtig for vores demokrati, ikke mindst for lokalsamfund landet over,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Skrotter særordninger

Ekspertgruppen foreslår derfor i den nye model, at man afskaffer de særordninger, flere medier hidtil har fået deres støtte under.

I stedet skal der indføres én samlet grundstøttemodel med ens vilkår for alle publicistiske medier.

Den skal være platformsneutral, og støtten skal derfor gives ud fra den publicistiske funktion og ikke formatet, om det så er tv, radio eller skrift.

Den nye ordning foreslås således at erstatte Hovedordningen, Supplementsordningen, Ugeavispuljen og Puljen for publicistiske magasiner. For, som det hedder i rapporten:

”Udvalgets vurdering er derfor, at tiden ikke er til flere justeringer eller nye særskilte ordninger, men til en grundlæggende og principbaseret reform. Det er tid til at modernisere mediestøtten.”

Sænker krav til antal ansatte

Samtidig vil støttemodellen også sænke kravene til et medies antal ansatte for bedre at imødese mindre medier. Her skal kravet til antal redaktionelle årsværk sænkes fra tre til to, hvor freelancere og frivillige vil være delvist inkluderet.

I den nuværende definition af redaktionelle årsværk er freelancere ikke inkluderet, selv om de udgør en vigtig del af moderne og dynamisk medieøkonomi og ofte arbejder på lige fod med de fastansatte eller indtager specialistfunktioner, der kan være forretningskritiske for det enkelte medie.

Regeringen skal nu drøfte, hvordan man vil bruge anbefalingerne.

”Vi kommer ikke nødvendigvis til at gennemføre anbefalingerne én til én, men rapporten udgør et godt grundlag for det videre arbejde med en ny medieaftale,” siger Jakob Engel-Schmidt i meddelelsen.