Philip Davali/Ritzau Scanpix
Oliver Routhe Skov, der i de seneste godt to år har været pressechef i Udenrigsministeriet, skifter job.
Det skriver han på Twitter.
”De seneste to år har været fuldstændig hæsblæsende, sjove og fede. Men nu skal der ske noget nyt,” skriver han.
Fra 1. december bliver han vicepræsident og chef for medierelationer i Copenhagen Infrastructure Partners, der arbejder for grøn energi og udnyttelse af havvind.
Oliver Routhe Skov har tidligere været journalist i DR gennem knap 12 år, hvor han blandt andet var korrespondent i USA og politisk reporter på Christiansborg.