Tv-manden Thomas Heurlin, der altid vil have det max, er gået i minus

”Er Thomas kommet?”

Jeg spørger lidt undrende ud i lokalet. Klokken er fem minutter i morgenmøde, og det åbne kontorlandskab på Impact TV lyder som en ungdomsfest, efter at far og mor er rejst på ferie. Øredøvende musik med et tungt beat brager ud over redaktionen – tænk lydstyrke á la Joe & The Juice og skru så 20 procent højere op.

”Ja-ja, Thomas er kommet, bare gå efter den svenske gangsterrap,” svarer en af de ansatte, der defilerer forbi med kaffe og morgenbrød fra køkkenet.

Som festens midtpunkt, for enden af et langbord tæt ved højtaleren, sidder Thomas Heurlin, chefen for det hele. Klædt i et tætsiddende sort-og-hvidprikket jakkesæt og behængt med perlekæder og tunge fingerringe ligner han nærmere en mand på vej i byen end den typiske 60+ chef i mediebranchen.

”Kan man skrue ned et sted,” spørger en medarbejder og får et stort smil og et forbløffet ”hvorfor dog det?” som svar fra chefen, mens pop-rap-nummeret ’Big Energy’ blæser ud af højtalerne.

Thomas Heurlin spiller samme nummer hver eneste fredag før det ugentlige redaktionsmøde – det har en opløftende energi, forklarer han – og særligt i dag er der grund til fest. Senere overrækkes årets Cavling-pris, hvor et hold fra Impact er blandt de nominerede for dokumentaren ’MeToo: Sexisme bag skærmen’.

”Ligegyldigt hvad der sker senere i dag, så skal vi feste og fejre. For vi har allerede vundet. Vi har lavet det vildeste samfundsforandrende tv-program,” slår Thomas Heurlin energisk fast, da mødet går i gang.

Branchens enfant terrible

Tv-producent- og direktør Thomas Heurlin er kendt for at leve livet efter samme devise, som han laver tv: For fuld pedal og med 110 i timen. Det er sex, drugs and rock’n’roll sat på tv-formel og gjort til et slags personligt brand.

Det er et brand med en hel del big dick-energy over sig. For selv om Thomas Heurlin har brugt hele sit professionelle liv på at skildre livet blandt de fattigste, de rigeste, de liderligste og de mest kriminelle danskere, så har han som en slags tv-branchens enfant terrible aldrig veget tilbage for også at lade kameraerne pege mod sig selv og sin kulørte og hedonistiske livsstil.

Om det har handlet om hans forbrug af stoffer, om hans fire forliste ægteskaber med yngre og yngre kvinder – den seneste i rækken var 32 år yngre end ham selv og 10 år yngre end hans ældste datter – om at han har snydt i skat, at han er styret af pikken, eller at han under første MeToo-bølge smed tøjet under en tale til en julefrokost på Impact TV, så lader intet af det til at få ham til at skamme sig. Tværtimod faktisk.

”Opmærksomhed er godt for brandet og godt for firmaet. Derfor prøver jeg både med mine tv-programmer og med det, jeg siger og gør, at skabe opmærksomhed. Jo mere fest og ballade og lys på mig desto bedre,” som Thomas Heurlin selv forklarer det.

Et kort klip med ham fra et næsten 10 år gammelt tv-program indkapsler hans livsfilosofi og er blevet et slags internetfænomen. Her proklamerer Heurlin, at han gerne ”vil have det max”, at han vil ”maxe ud”.

”Jeg gider ikke det der stille og roligt – jeg vil ha’ det vildt!” siger han i klippet, der kun varer 10 sekunder, men er set 10.000-vis af gange på YouTube og samplet i Bikstok Røgsystem-nummeret ’Vildere end dem’.

”De fleste andre ville dukke sig og blive lidt flove over sådan et klip. Men Thomas ser det som et varemærke – for ham er al opmærksomhed god opmærksomhed,” fortæller hans gamle ven og kollega fra tv-branchen Anders Riis-Hansen.

Han har kendt Thomas Heurlin, siden de begge var teenagere og aktive i Danmarks Kommunistiske Ungdom, og han har altid beundret ham for hans fandenivoldskhed. Men han beskriver ham også som et sammensat menneske.

”Lige så åben han kan være, lige så svær kan han være at komme ind til. Og lige så fællesskabsorienteret han er, lige så egocentrisk kan han også være. Hvis nogen siger: ’Gud hvor er han dyb og ærlig’, så vil jeg sige: ’Jamen han er også overfladisk.’ Og omvendt! Hver gang man finder et plusord om Thomas, kan man også finde modpolen til det,” siger Anders Riis-Hansen.

På røven i Hellerup

Mandagen efter det festlige fredagsmøde på Impact TV møder jeg Thomas Heurlin i hans hjem i Hellerup. Døre og vinduer i den store villa i ambassadekvarteret står på vid gab, og han flintrer småfrustreret rundt og tørrer borde af.

”Der er en fremvisning i morgen, og det er altså lidt stress, når man bor sammen med teenagere, der ikke kan finde ud af at rydde op og lufte ud,” forklarer Thomas Heurlin.

Han har boet her i over 20 år, men som mæglerskiltet for enden af havegangen afslører, er huset til salg. Og baggrunden er alvorlig. For på trods af Cavling-nomineringen og en ordrebog fuld af tv-produktioner til DR og TV 2, er Impact TV – hans livsværk med cirka 40 løst- og fastansatte – kommet i økonomisk knibe.

Firmaet skulle før årsskiftet betale mere end to millioner kroner tilbage i corona-momslån. Men pengene var der ikke, og sagen ligger nu hos Gældsstyrelsen. Samtidig endte den storroste MeToo-dokumentar i et gedigent underskud på 600.000 kroner, og sammen med et andet ambitiøst dokumentarprojekt, der også løb løbsk, har det været med til at slå bunden ud af Thomas Heurlins pengekasse.

”Hvis jeg ikke sælger huset, kan Skat i princippet erklære mig konkurs. Så det er jo for at undgå det – jeg er simpelthen nødt til at have nogle penge og vise banken, at jeg er ansvarlig,” forklarer han.

Som så meget andet i Thomas Heurlins liv lyder scenariet næsten som setuppet til et tv-program, han selv kunne stå bag. Noget med ejendomsmæglere i spidse sko og rige mennesker på røven i Hellerup. Men kniben er ægte nok og har allerede kostet de første afskedigelser på Impact TV. For Thomas Heurlin, der ellers gør en dyd ud af hverken at dvæle ved fortiden eller tage sorgerne på forskud, er det det værste.

”Jeg er jo sådan en, der er stor i slaget og farer frem og siger, at jeg kan det hele. Så det passer slet ikke med mit image at være på røven – det er jo ligesom at blive impotent,” siger han.

Alligevel er de økonomiske problemer ikke noget, han putter med. Tværtimod har Thomas Heurlin ved flere lejligheder offentligt talt højt om sin egen situation og vilkårene for hele tv-produktionsbranchen, der over en bred kam kigger ind i et dystert 2023.

”Jeg har simpelthen fået den erfaring i livet, at det betaler sig at være åben og ærlig og erkende sin egen utilstrækkelighed. Det er langt bedre end at lyve sig bedre, end man er. Det kan du jo også se, når du kigger på, hvilke personer du godt kan lide i fjernsynet. Du identificerer dig med folk, som har fejl og mangler og er ærlige – ikke dem, som lyver dig lige ind i ægget,” siger Thomas Heurlin.

Hvis dit liv var et tv-program?

Første gang Thomas Heurlin erfarede, at åbenhed om fejl og mangler er en gangbar valuta i livet såvel som i tv-branchen, var da han i 90’erne blev konfronteret med et stort svigt i sit privatliv.

Hans dengang 17-årige datter, som han havde fået efter et engangsknald og havde nægtet at have noget med at gøre, før hun som 10-årig pludselig bankede på hans dør, var dengang blevet gravid med en ekskæreste. Hun var vokset op hos sin mor i et miljø præget af fattigdom og hashmisbrug, og han så for sig, hvordan historien ville gentage sig, hvis hun fik barnet.

Thomas Heurlin var i vildrede. Manden, der lavede tv-programmer om socialt udsatte og kunne tilrettelægge sig til en løsning på alles problemer, var som lammet, da han mødte et problem i sit eget liv.

”Jeg tænkte bare: Fuck mand, nu bliver hun ligesom sin mor! Det er forfærdeligt, hvad fanden skal jeg gøre?” husker han.

”Men så lavede jeg et eksperiment. Jeg tænkte simpelthen: Okay, hvordan ville jeg så gøre det, hvis det her var et tv-program? Så jeg ringede til min gode ven Stig Stasig, som er fotograf, og fik ham til at komme og filme og interviewe mig, som om jeg var en person i et tv-program. Det var den eneste måde, jeg kunne gøre det på,” fortæller Thomas Heurlin.

Optagelserne blev senere til den meget personlige dokumentar ’Dømt til far’, der tåkrummende tæt på skildrer datterens liv og opvækst og ikke mindst Thomas Heurlins kvababbelser med at erkende sit eget svigt og indse, at hun på grund af sin hårde opvækst ikke levede op til hans forestillinger om sin datter.

”Filmen viser, hvor selvisk og forkert jeg havde opført mig over for min datter og hendes mor. Alligevel kom filmen ud og blev positivt modtaget. Samtidig forandrede den mit forhold til min datter, og det gjorde mig modig i forhold til at åbne op,” fortæller Thomas Heurlin.

Kollektiv og kommunisme

Thomas Heurlins egen opvækst kan med et enkelt ord beskrives som usædvanlig. Begge hans forældre var akademikere, og indtil han fyldte 12-13 år, voksede han op i et nybygget parcelhus med far og mor og børn, to biler og barnepige. Men så skyllede 70’ernes ungdomsoprør og seksuelle frigørelse pludselig ind over familien. Thomas Heurlins mor forelskede sig i sin bedste venindes 17-årige søn, som hun flyttede sammen med, hans far ”bollede alle barnepigerne”, og over night forvandlede det småborgerlige hjem sig til et eksperimenterende 70’er-kollektiv med 10 voksne.

For den præpubertære Thomas var det en fest, og han udnyttede frisættelsen til at gøre en masse ting, han ikke vil anbefale sine egne børn i dag. Blandt andet at tage amfetamin som 13-årig.

”Pludselig kunne jeg jo udfolde mig og gøre, hvad jeg ville – der var ikke nogen grænser, alt var opløst. Det var fantastisk!” husker Thomas Heurlin.

Selv blev han aktiv i Danmarks Kommunistiske Ungdom og opbyggede gennem det politiske arbejde selvtillid og evner til at organisere alt fra fester til blokader. Det med festerne var en vigtig drivkraft.

”Det var rent ud sagt der, de bedste fester var. I stedet for de der lidt kedelige trotskister eller venstresocialister, der sad og læste en masse bøger, så var vi jo hele tiden ude og slås og lave fester og blokader og have det sjovt,” fortæller Thomas Heurlin, der med årene blev meget betroet og kom på hemmelig Lenin-skole i Moskva.

”Jeg fik en total uddannelse i marxisme og leninisme og kom efter et år hjem med falske papirer fra KGB på, at jeg havde læst historie på et fint universitet og klaret mig aldeles strålende.”

På sin vis kan Thomas Heurlin også takke kommunismen for, at han fandt journalistikken. Det var nemlig gennem kommunistisk propagandaarbejde, han opdagede, at han elskede at skrive. Men det var også gennem den journalistiske metode, at han til sidst mistede troen på kommunismen.

”Jo flere uartige journalistiske spørgsmål, jeg begyndte at stille, jo mere utilfredsstillende blev svarene. Til sidst tænkte jeg bare: Fuck, det her hænger jo slet ikke sammen. Jeg har jo lullet mig ind i en eller anden fucking religion og taget mig selv ved næsen. Og så blev jeg nødt til at melde mig ud,” fortæller han.

”Fest og sus og ballade”

Der er gået seks timer fra fredagsmorgenmødet på Impact TV, til jeg spotter Thomas Heurlins høje hår rage op midt i festsalen til cavlingprisuddelingen på Arbejdermuseet i København.

Salen summer af forventning, og Thomas Heurlin står rank og smilende og ser både glad og en lille smule lost ud. Det er svært at afgøre, om han er rigtig godt tilpas eller det stik modsatte her midt imellem mediechefer, kunder og andre vigtige samarbejdspartnere.

”Jeg elsker det,” forsikrer han dog hurtigt, da jeg spørger, hvordan han har det med den slags arrangementer.

”Jeg elsker fest og sus og ballade! Som ung var jeg mere genert, men så besluttede jeg mig for, at det bedre betaler sig at være udadvendt.”

Thomas Heurlin har for at blære sig taget en date med. Det viser sig dog hurtigt, at han har glemt at fortælle sin date, der ikke vil i rampelyset, at han bliver fulgt af en journalist og en fotograf. Tidligere skete noget lignende, da Thomas Heurlin var nødt til at trække en invitation tilbage om, at Journalistens udsendte også kunne følge ham under en intern fejring af Cavling-nomineringen på Impact.

Den slags sker tit i hans liv, indrømmer han. Han er ikke altid helt i sync med resten af verden.

”Jeg er jo uhæmmet. Jeg handler tit lidt for hurtigt og kommer til at glemme at tænke mig om og tage hensyn til andre,” forklarer Thomas Heurlin.

Glemmer folk i farten

At alt går stærkt i Thomas Heurlins liv, er en pointe, der går igen, uanset om man spørger hans ansatte, tidligere forretningspartnere eller ekskoner. Alle beskriver ham som et energibundt, der får ting til at ske og kan sælge sand i Sahara.

Men flere påpeger også, at han indimellem glemmer folk i farten.

Én af dem er Karin Heurlin, som han blev skilt fra i 2011 og har to af sine i alt seks børn med.

”Alting går hurtigt i Thomas’ liv. Der gik en måned, fra vi havde mødt hinanden, til han friede på en ferie til Grækenland, og jeg flyttede ind i huset i Hellerup,” fortæller hun.

Karin Heurlin var dengang 29 år. Han var far til fire med tre forskellige kvinder og havde også fået børnebørn. Hun beskriver ham som helt fantastisk, men også virkelig irriterende at være gift med.

”Thomas kan være virkelig inspirerende, når man har hans fulde fokus. Men det kan også være hårdt, når man mister den. Han har næsen i det, der er vigtigt, og så glemmer han hurtigt alt andet – han kan tørre helt ud og blive fuldstændigt væk i blikket, hvis man taler om noget, der ikke interesserer ham,” fortæller hun.

Det samme kunne ifølge Lars Seidelin, direktør i Koncern TV og partner med Thomas Heurlin igennem 20 år, ske på arbejdet. I takt med at deres fælles firma voksede, kunne det godt være en udfordring.

”Thomas’ opmærksomhed flyder derhen, hvor hans interesser er. Han kunne være fyr og flamme, hvis han for eksempel hørte om et forslag med seksuelle undertoner. Men ellers glemte han tit alt omkring sig – han anede ofte ikke, hvilke programmer vi kørte, og han kunne glemme, hvad de ansatte hed,” fortæller Lars Seidelin.

Samfundsforandring

I 2015 brød Lars Seidelin og den tredje partner, Jens Ulrik Pedersen, med Thomas Heurlin og købte ham ud af Koncern. Samme år stiftede Heurlin Impact TV.

Ifølge Thomas Heurlin selv er personalepleje stadig ikke hans stærke side. Han kan glemme at rose dem, der bør roses, glemme at høre efter, hvis noget bliver lidt langt og kedeligt, eller slet og ret glemme at komme tilbage til et møde, hvis han går ud for at tisse.

”Jeg tror virkelig, jeg har været nederen mange gange. Men derfor har jeg også skabt en organisation med folk, der er gode til at være empatiske og den slags. Så jeg selv kan slappe lidt mere af,” siger han.

Hvor de fleste tv-produktionsselskaber i Danmark er ejet af internationale konglomerater og også laver reality, gameshows og fiktion, har Impact TV et snævert fokus på dokumentar- og faktaprogrammer.

”Vi har sat Impact i verden for at lave programmer, der har en positiv samfundsforandrende kraft i sig,” forklarer Thomas Heurlin.

Derfor var han heller ikke et sekund i tvivl, da han i kølvandet på anden MeToo-bølge blev tilbudt at overtage projektet om den årelange sexisme på TV 2, efter at TV 2 selv havde besluttet at lægge historien ned.

”Sexisme-debatten manglede det strukturelle perspektiv, og derfor vidste jeg med det samme, at det var et totalt yndlingsprojekt. Det var lige præcis for at lave den type projekter, jeg har satset på at lave Impact,” fortæller Thomas Heurlin.

Elsker problemer

Da Cavling-komitéen når til præsentationen af MeToo-dokumentaren i festsalen på Arbejdermuseet, er det tydeligt at mærke, at programmerne har givet genlyd.

Klapsalverne er lange og vedholdende, da de i alt seks nominerede bag projektet fra Impact, Information og TV 2 går på scenen. Skråt foran Thomas Heurlin krammer TV 2-værterne Jannie Pedersen og Karen Helene Hjorth – to af de medvirkende – hinanden, mens de begge tørrer en tåre væk.

Selv klapper Thomas Heurlin taktfast med hænderne helt oppe foran ansigtet. For ham er det her øjeblik kulminationen på et langt og slidsomt forløb, der har mødt mange bump på vejen og kostet hans firma dyrt. Alligevel fortryder han intet – heller ikke da det bliver afsløret, at Cavlingprisen som bekendt ikke går til hans hold, men til Frederik Hugo Ledegaard Thim for DR-podcasten ’Det levende bevis’.

”Det er en sindssygt vigtig historie om fordomme og manglende minoritetsperspektiv,” konstaterer Thomas Heurlin overskudsagtigt, inden han målrettet styrer mod fadølshanerne i baren.

Mandagen efter indrømmer han dog fra de bløde sofaer i den fremvisningsparate villa i Hellerup, at det havde været godt for forretningen, hvis Impacts hold var løbet med prisen. Det havde skabt opmærksomhed, og opmærksomhed kan i Thomas Heurlins bog altid åbne nye døre. Det gælder også opmærksomheden om hans økonomiske knibe. Jo mere larm han kan lave, desto flere nye muligheder kan der opstå.

Indtil videre står salget af villaen dog lige så stille som resten af boligmarkedet. Men måske er der håb for fremvisningen i morgen, siger Thomas Heurlin optimistisk.

”Jeg elsker det her hus, og jeg vil meget nødigt af med det. Men i virkeligheden elsker jeg problemer – det giver mig et adrenalinkick og tvinger mig til at tænke nyt og kreativt. Så selv hvis jeg kunne få det fineste hus eller palads i Cannes, ville jeg ikke lave andet end det, jeg laver i dag,” fastslår han.