Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:03 02.07.2025 Ritzau

TV 2’s Tour de France bliver uden Rolf Sørensen

TV 2’s Tour de France bliver uden Rolf Sørensen

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

V 2 tager for andet år i træk til Tour de France uden ekspertkommentatoren Rolf Sørensen, der har været kommentator på TV 2 siden 2006.

Den tidligere cykelrytter bliver hjemme af private årsager, meddeler tv-stationen på sin hjemmeside.

Der er altså ikke tale om helbredsmæssige problemer, som det var tilfældet i 2024. Her var udfordringer med hjertet årsagen til, at han ikke tog afsted.

Chefredaktør på TV 2 Sport John Jäger ærgrer sig over, at TV 2 må undvære Rolf Sørensens indsigt de kommende tre uger.

”Først og fremmest har jeg selvfølgelig respekt for, at Rolf træffer det valg, der er det rigtige for ham. Vi er rigtig ærgerlige over at skulle undvære ham i kommentatorboksen, men jeg vil ikke blande mig i personlige forhold. Der er trods alt ting, der er vigtigere end arbejde og Tour de France,” siger han.

”Derudover er jeg glad for, at det ikke er de samme hjerteproblemer, der er blusset op igen. Men ja, afbuddet kommer som en stor overraskelse for mig, siger chefredaktøren,” fortsætter han.

Uden ham består TV 2’s eksperthold af Emil Vinjebo, Christian Moberg og Lars Bak. Bak er desuden fast indslag i ’AftenTouren’.

SENESTE NYT

Flere nyheder