
TV 2
Det er veletableret, at Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation (DJ) har indgået et forlig med Dansk Erhverv og Danske Mediers Arbejdsgiverforening, fordi DJ-medlemmer ”i nogle tilfælde” har modtaget penge under overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
Forliget omfatter dog ikke de statsejede mediehuse DR og TV 2.
TV 2 oplyser i et skriftligt svar til Journalisten, som også er gengivet i Berlingske, at tv-stationen har været i kontakt med de lokale tillidsfolk i huset samt DJ, da sagen begyndte at rulle i medierne.
”Her er vi blevet gjort opmærksom på, at den praksis ikke har været gældende på TV 2,” lyder det i et skriftligt svar fra Lars Novrup, som er direktør for HR-afdelingen People & Culture.
Han understreger i samme svar, at tv-stationen tager afstand:
”Det er aldeles uacceptabelt, og vi har ikke kendt til den praksis, før det blev omtalte i medierne. Vi tog på den baggrund kontakt til DJ med en række spørgsmål, og har meddelt, at vi selvsagt forventer, at den praksis er stoppet.”