I en intern rokade har TV 2 Bornholm forfremmet regionalstationens redaktionssekretær, Michael Olsson, til redaktionschef.
Det oplyser direktør Jan Jørgensen til Journalisten. Han forklarer, at der er tale om en udvidelse af ledelsen.
I Michael Olssons tidligere stilling som redaktionssekretær har TV 2 Bornholm i stedet ansat Louise Bjerregaard.
Hun har tidligere blandt andet været tv-vært på DR og kommer fra en stilling som presse- og programansvarlig for Folkemødet, hvor hun blev ansat så sent som i oktober sidste år.