Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:36 19.10.2026 Christian Lindhardt

Trumps talskvinde efter få dage på posten: Det var en ære

Trumps talskvinde efter få dage på posten: Det var en ære

REUTERS/Kevin Lamarque

Katie Zacharia, der ifølge en række medier er fortid som talskvinde i Det Hvide Hus, takker USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på det sociale medie X.

”Det var en ære at arbejde for ham,” skriver Zacharia.

Flere medier - herunder The New York Times, CNN og BBC - har på baggrund af unavngivne embedsmænd skrevet, at Zacharia er fortid som talskvinde efter kun få dage på posten.

Steven Cheung, der er kommunikationschef i Det Hvide Hus, siger til The New York Times, at hun vil ”overgå til en ny rolle, som vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt”.

Trump sagde tidligere fredag, at han havde sagt til Zacharia, at hun burde genoverveje sin rolle. Han tilføjede, at rollen muligvis ikke passede til hende.

”Jeg sagde til hende: Helt ærligt, hvis jeg var dig, så ville jeg genoverveje det”, sagde Trump om situationen.

Zacharia kom tidligere på ugen i søgelyset, da der var ubesvarede spørgsmål om hendes uddannelsesmæssige baggrund.

Den 41-årige talskvinde havde flere gange omtalt sig selv som advokat.

Men hun har siden erkendt, at hun ikke bestod den eksamen, som i USA giver licens til at praktisere som advokat.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder