Med sin mørke overfrakke, røde slips og kasket med sloganet ’Make America Great Again’, lignede Donald Trump, sig selv, da han talte til sine vælgere i Lititz, Pennsylvania.

Men det var ikke kun tøjet, der var let at genkende ved USA’s kommende præsident. Det var den bidske tone over for medierne også.

”For at få ram på mig, er man nødt til at skyde sig vej gennem ’the fake news’,” sagde han med henvisning til journalisterne, der var mødt op.

”Det vil jeg ikke have det store imod,” konstaterede han og slog ud med hænderne, mens hans tilhørere grinede højlydt.

I perioden fra den 1. september til den 24. oktober er Trump verbalt gået til angreb på medierne mere end 100 gange. Det har Reporters Without Borders (RSF) analyseret sig frem til.

Tine Johansen, der er formand for Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ), ærgrer sig på vegne af pressen over, at det amerikanske folk har valgt at give Donald Trump en periode mere som præsident for Amerikas Forenede Stater.

”For journalistikken var det et trist valgresultat at vågne op til,” konstaterer hun og uddyber:

”Pressen har tabt. Misinformationen har vundet.”

Hun kalder situationen bekymrende og peger på, at Donald Trump åbent har langet ud efter den frie presse i løbet af valgkampen.

”Trump har, både da han var præsident og nu, mens han har kandideret til endnu en periode, angrebet pressen i en helt voldsom og utilsløret form og bakket op om den dagsorden, der kalder mainstream-medierne for lügenpresse og fake news,” siger hun.

I forvejen groggy

Selv om de amerikanske medier forsøger at holde stand og udføre faktatjek på valgkampens mange påstande, ændrer det ikke på, at USA’s presse langtfra er i topform.

Det viser undersøgelser foretaget af førnævnte Reporters Without Borders (RSF).

Her peger man på, at USA er faldet 10 pladser ned på det anerkendte World Press Freedom Index, så landet nu ligger på 55. pladsen.

Faldet er blandt andet et resultat af en vigende tillid til medierne samt et stigende niveau af trusler og vold mod journalister.

Den udvikling er sket på Joe Biden og Kamala Harris’ vagt, selv om USA på den positive side også er lykkedes med at få løsladt journalisterne Evan Gershkovich and Alsu Kurmasheva fra russisk fangenskab.

”Amerikanerne kan ikke længere tage pressefriheden for givet,” har Clayton Weimers, der er direktør for Reporters Without Borders i USA, udtalt i et statement, hvor han samtidig kommer med en opfordring til landets kommende præsident:

”Den kommende præsident skal forpligte sig til at fremme pressefriheden i det her land og rundt omkring i verden. Demokrati afhænger af journalistikkens sikkerhed, uafhængighed og pluralisme.”

Også et problem for Europa

Det er dog ikke kun den amerikanske presse, der kan få udfordringer, når Donald Trump igen overtager embedet.

”Jeg mener, at Donald Trumps annoncerede valgsejr ikke alene udgør en udfordring for amerikansk journalistik. Det gør den også for den europæiske,” skriver Ricardo Gutierrez, der er formand for Det Europæiske Journalistforbund (EFJ) i en kommentar til Journalisten.

Han er særligt bekymret for de meget tætte bånd mellem Donald Trump og tech-mogulen Elon Musk, som, ifølge formanden, har en ”skræmmende evne” til at styre den offentlige mening og debat.

Han håber derfor, at Europa i endnu højere grad vil arbejde for at styre amerikanske og asiatiske techgiganter for dermed at sikre en styrket europæisk uafhængighed.

”Uden et sådan teknologisk beskyttet miljø er europæisk journalistik dømt til at blive marginaliseret og usynlig,” skriver han.

Politikerne skal på banen

Tine Johansen fra DJ mener, at de danske politikere skal huske den amerikanske præsident på, hvorfor det er vigtigt med pressefrihed, og hvorfor det er vigtigt med journalisters sikkerhed.

”Herhjemme omtaler vi USA som vores vigtigste allierede. Men ens vigtigste allierede skal man også nogle gange gå kritisk til og sige, at man bliver nødt til at prioritere pressefriheden.”

Donald Trump aflægger ed som USA’s præsident mandag den 20. januar 2025 foran kongresbygningen i Washington D.C.