”Det var en dag med våde øjne, en dag med panik, og en dag med overraskelser af den dårlige slags gennem hele dagen, i takt med at fyringer blev rullet ud til kollegerne. Dagen i går var gennemsyret af tristhed.”

Sådan lyder ordene fra Michael Stenvei, tillidsrepræsentant hos Jyllands-Posten, da han beskriver dagen, hvor en masse medarbejdere på avisen blev afskediget som led i en massiv sparerunde.

Helt præcist blev 13 medarbejdere afskediget, mens fem fik en aftale om frivillig fratrædelse. Derudover er printsekretariatet blevet nedlagt, hvilket ifølge Michael Stenvei er gået ud over otte fastansatte og syv faste freelancere, som sagde nej til at blive udliciteret til Wunderkind.

Resultatet er dog endt bedre end det opdrag, som Jyllands-Posten præsenterede for to uger siden, hvor der blev lagt op til at nedlægge 25 redaktionelle stillinger samt at udlicitere sekretariatet til Wunderkind.

”Det er lykkedes os at beholde syv stillinger. Normalt vil det anses som godt, men det er det bare ikke, når vi ultimativt vinker farvel til 18 kolleger, hvilket svarer til mere end 25 procent af vores DJ-skare,” siger Michael Stenvei.

Hvilket JP står tilbage?

Forhandlingerne med ledelsen betegner tillidsrepræsentanten som ”konstruktive” på trods af, at det alligevel er endt med, at man har skullet sige farvel til en masse kolleger.

Dog har det været et udmarvende forløb, som har fyldt i de ansattes hoveder siden juni måned.

”Der er frustrationer over fyringsrunden og afskeden med kollegerne, men der er lige så stor frustration for dem, der står tilbage og skal samle det her op,” siger Michael Stenvei.

Da sparerunden blev meldt ud for to uger siden, sagde du til os: ”Vi er nødt til at ende et andet sted, ellers risikerer vi, at JP ender som et afsvedet bombekrater.” Hvordan ser du på det nu – kan du se en avis og en hverdag, der hænger sammen for dig og dine kolleger?

”Lige nu vil jeg tillade mig at sige, at røgen stadig stiger op fra bombekratere. For hvilket JP er det, der står tilbage? Vi mangler stadig at se de forkromede planer, der skal favne den nye virkelighed.”

”Hvad vil vi? Hvilke områder er vigtige for avisen? Hvad skal vi i givet fald gøre mindre ved? Hvor er vi på vej hen? Det er nogle af de ting, vi savner svar på,” siger Michael Stenvei.

Chefredaktør: Medarbejdere skal have klarhed

Ligesom Michael Stenvei medgiver konstitueret administrerende chefredaktør Marchen Neel Gjertsen, at i går var en meget svær dag på Jyllands-Posten.

”I dag er også svær, fordi der er rigtig mange medarbejdere, som ud over den værdi, de har skabt på avisen, også har været formidable kolleger. På alle mulige måder er det mennesker, vi kommer til at mangle,” siger hun.

Marchen Neel Gjertsen har hørt de tilbageværende medarbejderes ønsker, når det kommer til fremtiden, og i hvilken retning Jyllands-Posten skal gå.

For hende gælder det nu om hurtigst muligt at få skabt en klarhed for medarbejderne, som derter blevet efterlyst.

”Vi skal få skabt klarhed over, hvordan vores redaktioner skal indrettes. Før sommerferien sagde vi, at alle skulle skifte redaktioner, hvilket har givet mange usikkerheder omkring stofområder og chefer og alt muligt. Vi satser på at kunne give besked ved udgangen af oktober, siger Marchen Neel Gjertsen, der tilføjer, at der hen over efteråret også kommer en ny strategi for Jyllands-Posten og Finans.

En kæmpe ledelsesmæssig opgave

Sparerunden, som Jyllands-Postens ledelse selv betegner som ”en af de største omkostningsreduktioner i avisens historie”, har tydeligt og retteligt været en hård omgang for medarbejderne. Men det har været en bunden økonomisk opgave, som skulle løses, siger Marchen Neel Gjertsen.

”Nu er vi igennem denne svære spareøvelse for nu, og det betyder til gengæld, at Jyllands-Postens økonomi igen ser ud til kunne hænge sammen ind i 2024. Det er en forudsætning for, at vi kan rykke på alt det, vi skal i gang med, og genrejse vores position.

Chefredaktøren forstår dog godt, hvis nogle medarbejdere har svært ved at se, at det kan lade sig gøre at få vendt skuden.

”Jeg møder rigtig mange journalister, som faktisk næsten er blevet i tvivl om, hvorvidt der er brug for Jyllands-Posten, og om vi kan blive en økonomisk succes, så vi kan få den redaktionelle gennemslagskraft, vi gerne vil have.”

”Jeg tror enormt meget på det, men der er et meget stort mismod, og det er ledelsesopgave nummer et at få genskabt troen på, at det kan lade sig gøre. Det er en kæmpe opgave, men det tager vi fat på,” lyder det fra Marchen Neel Gjertsen.