Danskernes sult efter nyheder om amerikansk politik kan synes umættelig.

Forud for dagens amerikanske midtvejsvalg har der været podcasts, temasider, tv-debatter og mundhuggerier på sociale medier i hidtil uset omfang.

Her op til tirsdagens amerikanske midtvejsvalg har Google lavet en analyse, der viser, at danskerne er det folk i verden, der søger tredjemest på slaget om Kongressen – kun overgået af amerikanere og canadiere.

Den voldsomme interesse begejstrer Celina Liv Danielsen, der fra sin base i New York og med utallige rejser har forberedt sig på valgdagen i flere måneder.

”Det er så fedt. Det betyder jo bare, at det, jeg laver, bliver set og fulgt og skaber debat. Er danskerne for besatte af amerikansk politik? Jeg vil jo bare sige: mer’, mer’, mer’,” siger Celina Liv Danielsen over telefonen fra et hotelværelse i Des Moines, Iowa.

I talrige reportager og livegennemstillinger har Celina Liv Danielsen og hendes kollega Lotte Mejlhede, der bor i Washington, forsøgt at give et mere nuanceret billede af det store, splittede land, end mange danskere typisk får via medier som CNN og New York Times. Det er det, amerikanerne kalder legacy-medier. Og de har generelt et problem.

”De kan også lave virkelig grundig journalistik. Men de er heller ikke et neutralt vindue ind til landet,” siger hun.

Ikke meget plads til nuancer

For amerikansk presse er både præget af splittelsen i landet og af den kommercielle virkelighed.

Celina Liv Danielsen oplever, at mange redaktionslokaler på USA’s store medier har slagside til fordel for demokraternes synspunkter. Og at de vurderer historier ud fra en businessmentalitet, og ofte er dårlige til at komme ud i landet og tale med almindelige amerikanere.

”Jeg synes på mange måder, at amerikansk journalistik er gået i stykker. De går efter, hvordan de tjener flest penge. Det gælder for eksempel, hvis deres data viser, at deres målgruppe vil have mere kritik af Trump og mere had. Der er ikke så meget plads til nuancerne,” siger hun.

Selv er hun meget opmærksom på at forsøge at tegne et billede af hele USA med mange nuancer.

Det betyder blandt andet, at hun i sit løbende medieforbrug, sin research og sin rejseforberedelse lytter til podcasts og følger alternative medier og opslag på sociale medier, der henvender sig mere til republikanske vælgere. Og især de unge mænd, som var vigtige for Trumps sejr ved sidste præsidentvalg.

Her kan det for eksempel hjælpe at holde øje med, hvilke medier præsident Donald Trumps søn Barron følger.

Skal overtale kilder

Polariseringen blandt de amerikanske medier giver også ekstra udfordringer for journalister. Celina Liv Danielsen fortæller, hvordan hun ofte må bruge meget lang tid på at overtale folk til overhovedet at ville tale med hende.

”Mange siger, at de ikke stoler på mig, fordi jeg er journalist. De vil vide, hvilket parti jeg tilhører, og de spørger til min personlige holdning,” siger hun.

Hendes strategi er at anerkende deres frustration over medierne. At give dem ret i, at medierne har en slagside. Fordi hun synes, de har ret.

Hun husker blandt andet, hvordan værter på CNN under Trumps første præsidentperiode kunne sidde i studiet og rulle med øjnene og gøre nar ad Trump.

”De fedtede bare for deres publikum. Men hvor var deres professionalisme? Den del er blevet lidt bedre nu,” siger hun.

Men hun mener det, når hun siger, at hun godt forstår amerikanernes frygt og deres syn på journalister.

”Så jeg siger, at jeg også kan få det dårligt, når jeg tænder for CNN eller MS NOW (tidl. MSNBC, red.). Jeg bekræfter dem. Og så vender jeg den og siger, at det foregår anderledes i den danske mediebranche. At jeg ville blive fyret, hvis jeg nogensinde hævdede mine egne holdninger on-air.”

Det plejer at hjælpe – selv om det sommetider kan blive til en meget lang samtale, endnu inden interviewet er kommet i gang. Men forsikringen ”jeg har ikke en holdning, jeg er på arbejde” ender som regel med at åbne døren.

Slagside blandt ekspertkilder

En anden udfordring ligger i forsøget på at skaffe ekspertkilder.

Også her spiller polariseringen i det amerikanske samfund ind. Det er generelt nemmest at få kontakt til akademikere på de store universiteter. Deres telefonnumre og mailadresser er ofte offentligt tilgængelige. Og akademikerne svarer i højere grad end for eksempel kilder i de konservative tænketanke.

”Universiteternes folk er dygtige og relevante. Men mange af dem er i et miljø, der læner sig mod demokraterne,” siger Celina Liv Danielsen og understreger vigtigheden af altid at varedeklarere og at være opmærksom på, at der er kraftig politisk slagside blandt de eksperter, det er nemmest at få fat på.

”Faren er jo, at danskerne får et billede af, at alle eksperterne i den kloge elite i USA har de rigtige holdninger, og at de ved bedre end alle andre. Det gør de nødvendigvis ikke,” siger hun.

Som korrespondent skal hun også ofte holde tungen lige i munden. Det gælder blandt andet, når hun i livegennemstillinger får to spørgsmål, som hun betegner som ”lidt irriterende”.

De lidt irriterende spørgsmål

Det ene er spørgsmålet: Hvad mener amerikanerne?

”Så står man der i en live og tænker, at det her land er alt for stort til, at de spørgsmål giver mening. Det tager jo mere end seks timer at flyve på tværs. Man kan ikke give et samlet svar på, hvad amerikanerne mener,” siger hun.

For hende at se er det nemmere at mærke en folkestemning i Danmark, end det er i USA.

Så det handler om altid at holde fokus på øjnene, der ser. At være bevidst om, at det, der er vigtigt i hendes egen lille boble i New York, der er domineret af demokratiske vælgere, er noget helt andet end i Louisiana, Texas, Kansas eller South Dakota.

Det andet ”lidt irriterende” spørgsmål er det nærmest hovedrystende om, ”hvorfor amerikanerne dog er sådan”.

”Det kan jo også virkelig lukke samtalen. Som om: Hvordan kan de dog mene noget, der er så forkert? For mig handler det så om, at mit svar ikke bliver til en undskyldning for, at nogen stemmer på Trump,” lyder overvejelsen.

Den bygger på en anerkendelse af, at langt de fleste danskere deler demokraternes synspunkter. En måling lavet for Voxmeter op til præsidentvalget i 2024 viste, at kun otte procent af danskerne ville stemme på Donald Trump, hvis de kunne.

”Vi skal passe på ikke bare at bekræfte danskernes verdenssyn. Så jeg føler egentlig, at jeg har gjort mit arbejde bedst, hvis jeg får mails fra seere, der føler sig dybt provokerede,” siger Celina Liv Danielsen.