To sider af Ulla Østergaard går igen, når venner og kolleger beskriver hende

Første gang jeg spørger Ulla Østergaard, om hun vil medvirke i et portræt, er hun åbenlyst skeptisk.

”Jeg kan bare ikke se, hvad jeg får ud af det.”

Senere siger hun alligevel ja. På gården i Odsherred brygger hun kaffe til os, mens News kører på fjernsynet i det åbne køkken-alrum. Her bor hun med sin mand, Peter Arnfeldt, og deres to døtre.

Ulla Østergaard, som har skiftet frem og tilbage mellem magtfulde stillinger i journalistik og kommunikation, og som gennem årtier har arbejdet i kulissen, hvad enten det har været som spindoktor, pressechef, redaktør eller redaktionschef.

Ulla Østergaard, som var med til at starte News op i 2006, og som har opfundet News-formater som ’Presselogen’, ’Tirsdagsanalysen’, ’Besserwisserne’ og ’News & Co.’

Ulla Østergaard, som stoppede på TV 2 under et kæmpe stormvejr om den falske historie om Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede. En historie, hun satte i gang, og som blev beskyldt for at være plantet for at påvirke det grønlandske valg.

Ulla Østergaard, som med egne ord er ’gået ned i løn’ for at vende tilbage til Borgen i rollen som kommunikationschef for Moderaterne.

Noget, medierne gav flere end 100 omtaler på to uger, og tilnavne som ’Mutter Skrap’ blev fundet frem fra gemmerne. Omtalen overraskede ikke Ulla Østergaard. Der går genstart i medierne, når de skriver om hende.

”De skriver det samme igen og igen,” siger hun.

Vi har sat os i drivhuset med udsigt over Sejerøbugten. Vinden rusker i ruderne og laver hvide krusninger på bølgerne. Hun trækker på skuldrene, mens hun holder hænderne i mavelommen på den grå hættebluse.

”Der har jeg det bare sådan: No surprise.”

Danmarks bedste telefonbog

To sider af Ulla Østergaard går igen, når venner og kolleger beskriver hende. For det første er hun skarp, dygtig, ubestridt talentfuld. For det andet er hun mere kantet end de fleste og lader ikke til at gå op i, hvad andre tænker om det. Det er, som om de to sider hænger sammen.

Gunilla Roijer, som i mange år var Christiansborg-reporter på TV 2, kalder Ulla Østergaard en ’knalddygtig journalist’. Hun husker, da Ulla Østergaard var praktikant og modsat mange andre praktikanter slet ikke virkede usikker. I hendes optik har Ulla Østergaard haft ’rundsave på albuerne’, men:

”Det er helt ærligt ikke altid en dårlig ting,” siger Gunilla Roijer.

Flere hæfter sig ved Ulla Østergaards netværk. Især i dansk politik har hun opstøvet kontaktoplysninger på snart sagt alle centrale kilder. Hun har, hvad Lennart Sten, hovedtillidsrepræsentant på TV 2, kalder ’Danmarks bedste telefonbog’.

”Hun har numrene på alle, og folk tager telefonen, når hun ringer. Da hun var redaktør, kunne hun få fat i politikere, som ingen af os andre kunne. Og politikere, der tidligere havde sagt nej til at medvirke, kunne ende med at sige ja,” siger han.

Ulla Østergaard har et særligt blik for at se og skære historier og budskaber – en klar styrke, hvad enten det er i rollen som journalist eller rådgiver. Ikke mindst på grund af hendes strategiske evne til at se flere træk frem.

Måske er der også en bagside ved at være så dygtig til at se historien. Når Ulla Østergaard først har sat sig noget for, er hun svær at få fra idéen igen, lyder det.

Lennart Sten kalder hende en ’tonser’, hun kæmper for sine udsendelser og historier. Hvis ikke du kan sige fra, risikerer du at blive kørt over.

Der er en kontrast til billedet af den ambitiøse Ulla Østergaard med de skarpe kanter.

Hun bliver samtidig beskrevet som en omsorgsfuld ven, fantastisk begavet selskab, en som elsker at lave mad til sine venner.

”Der er to sider af Ulla. Der er en Ulla, som er en virkelig professionel arbejdsperson, som er knivskarp, megadygtig, har masser af erfaring og er to the point. Og så er der en Ulla, som er privat, som er ekstremt sød, varm og gavmild. Og megagrineren. Men på arbejde har hun arbejdskasket på, og det synes jeg er helt fair,” siger Mandy Bhandal Jensen, redaktør på TV 2 News, som også er kommet privat hos Ulla Østergaard.

Nogle sammenligner Ulla Østergaard med hendes far, den tidligere konservative minister Knud Østergaard, der var oberst i forsvaret. Politisk kommentator Hans Engell husker Knud Østergaard fra sin tid i Folketinget.

”Han kunne også være en hård ledertype. Ulla har arvet meget af hans kæft, trit og retning,” siger han.

Det danske ’House of Cards’

Selv husker Ulla Østergaard ikke sin far på den måde. Hun husker en far, der var ’megameget nordjyde’, og som ’aldrig var hjemme’, enten på grund af arbejde, eller fordi han skulle på jagt. Men også en far, som tog sine børn på familieudflugt til Ribe Domkirke og på besøg til ’sindssygt meget sodavand og kage’.

Hendes mor var basen i hjemmet i Vester Hassing. Hun var konservativ viceborgmester i den daværende Hals Kommune og passede derudover et landbrug og fire børn, hvoraf Ulla Østergaard er det yngste.

At hun skulle have arvet ’militante’ træk fra sin far, kan hun ikke genkende.

”Hvis de karakteristika var til en mand, ville det bare betyde, at han er dygtig. Men en kvinde må ligesom ikke være kontant. Jeg synes, det er kæmpestort at være kontant. For hvad er det modsatte? Det er at være en ’jeg ved ikke rigtigt hvad jeg synes’-type. Det er der sgu da ikke nogen medarbejdere eller chefer, der har gavn af.”

Ulla Østergaard siger, at hun har et iværksættergen inden for journalistik og kommunikation. At det gør hende stolt, når medarbejdere lykkes med noget, de ikke kunne før. At hun trives i kaos, så længe det er med måde.

Om mediernes dækning af hende bemærker hun, at de aldrig nævner, at hun har arbejdet for en SF-politiker i Europa-Parlamentet. At der er en kommentator, som til gengæld har nævnt, at hun har en vorte på kinden, og en anden har sammenlignet hende med en heks. Og at der er et eller andet ”Claire and Frank Underwood-billede” af hende og hendes mand, Peter Arnfeldt, som journalister dyrker.

”Jeg tror roligt, jeg kan sige, at både Peter og jeg synes, det er komplet latterligt. Men lad nu dem om det. Vi er to bondeknolde, som har en faglighed inden for kommunikation og politik. Hvis folk vil synes, vi er ’House of Cards’, så må de jo gøre det,” siger hun.

Castet i skurkerollen

”Du er fandeme ikke på fornavn med Henrik Qvortrup. Han hedder ikke Henrik, han hedder ’Henrik Qvortrup, Se og Hør’.”

En højlydt Ulla Østergaard trommer utilfreds i bordet i DR’s studie, lige efter at aftenens TV Avisen har været sendt. Partiformand Naser Khader sidder stadig ned, efter at være blevet interviewet live i udsendelsen.

Scenen fra valgkampen i 2007 indgår i Christoffer Guldbrandsens dokumentar ’Dagbog fra midten’ fra 2009. Med ét blev brudstykker af Ulla Østergaards arbejde flyttet fra lukkede rum og ud i offentligheden. I fleres øjne har dokumentaren gjort hende kendt som skrap spindoktortype.

”Hun fremstår jo mange steder usympatisk ad pommern til,” siger Gunilla Roijer, som mener, billedet har fulgt hende lige siden.

Ifølge Ulla Østergaard var det de tre partistiftere Naser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen, som kontaktede hende for at høre, om hun ville være deres pressechef.

”Det var måske lige over grænsen kaotisk for min smag,” siger hun med et ironisk smil.

Hun genkalder sig scenen fra TV Avisen-studiet. De hektiske døgn i valgkampen. Naser Khader havde kaldt Se og Hørs daværende chefredaktør, Henrik Qvortrup, for ’svin’, og som hun husker det, havde han flere gange givet interviews og formuleret sig i strid med hendes rådgivning.

”I den situation er det virkelig, virkelig vigtigt, hvordan Naser Khader kommunikerer. At han tager afstand til de ting, som Se og Hør har skrevet. Og det gør man jo ikke ved at sige ’Henrik’.”

Hendes stemme sitrer, hun lyder, som om hun stadig går op i leveringen af budskaberne. Som hun siger, bliver tilspidsede situationer ofte også tilspidsede for rådgiveren.

”Når det så for ottende gang ikke lykkes, kan man måske godt komme til at sige, at han hedder kraftedeme Henrik Qvortrup, Se og Hør. Og det tror jeg, var det, der skete.”

Ulla Østergaard var åbenlyst modstander af optagelserne til ’Dagbog fra midten’. Ifølge hende lå der en ’gentlemanaftale’ om, at hun ikke skulle optræde ’unødigt’ i dokumentaren.

”Men det blev så til, at jeg skulle castes i skurkerollen.”

Ulla Østergaard mener ikke, det er entydigt, hvilket billede dokumentaren tegnede af hende. Ifølge hende fik hun flere jobtilbud fra erhvervslivet dengang. Men tilbage på TV 2 News efter dokumentarens premiere kunne hun godt mærke, at filmen havde gjort et vist indtryk på journaliststanden.

”Der var nogle nye medarbejdere, som kiggede på mig, som om de var ved at dø af skræk. Hvor jeg var nødt til at sige til dem, altså, jeg er ikke helt så slem, som jeg fremstår i den der dokumentar,” fortæller hun.

Instruktør Christoffer Guldbrandsen ønsker ikke at kommentere hendes bemærkning om at være castet i skurkerollen. Men han afviser, at der forelå nogen aftale om, hvor meget hun skulle medvirke i dokumentaren.

”Jeg kan med sikkerhed afvise, at vi havde en aftale om, at hun ikke skulle være med, eller om hvordan hun skulle fremtræde,” siger han.

Det slettede klip

TV 2 er i årevis blevet beskyldt for at være ’blå’, noget som flere påpeger går helt tilbage til dengang, Uffe Ellemann-Jensens hustru, Alice Vestergaard, var redaktionschef. Ulla Østergaards arbejde i kommunikation og i særdeleshed hendes fortid som spindoktor for Lars Løkke har adskillige gange pustet til spekulationer om, hvorvidt hun passede særligt godt på Venstre fra sin stol på TV 2.

Et af de mest opsigtsvækkende eksempler var i 2010, da daværende Christiansborg-reporter Anders Langballe begik et interview med daværende statsminister Lars Løkke på TV 2’s parkeringsplads.

Interviewet var ikke aftalt på forhånd, og Løkke blev angiveligt stærkt irriteret. Han var kommet til Teglholmen for at medvirke i ’Mogensen og Kristiansen’, som Ulla Østergaard var redaktør for. Det uventede interview var til aftenens nyhedsudsendelse.

Højst usædvanligt fik daværende kanalchef Mikkel Hertz klippet med den sure statsminister slettet fra TV 2’s arkiver.

”Det var åbenlyst en fejl fra min side. For vi sletter ikke arkivstof og slettede ikke arkivstof, dengang jeg var på TV 2,” siger Mikkel Hertz.

Han røg ud i et gevaldigt stormvejr på grund af det slettede klip. Også fordi Ulla Østergaard ringede til Statsministeriet og beklagede episoden på parkeringspladsen.

Noget, som forstærkede rygterne om, at TV 2 havde været under pres fra Statsministeriet for at slette klippet, hvad Statsministeriet selv afviste.

Lennart Sten mener, det var en ’fejl’ af Ulla Østergaard at foretage opkaldet. Mikkel Hertz mener heller ikke, det var det rigtige at gøre.

”Nej, det skulle hun nok have bedt mig om,” siger han.

Men Ulla Østergaard står fast. Hun ville have gjort det samme, uanset hvilken partileder eller statsminister, der var tale om. Det handler ikke om partifarve, men om ordentlighed, og i hendes optik var interviewet på parkeringspladsen et brud på den aftale, der var indgået.

”Man skal holde de aftaler, man indgår,” siger hun og tilføjer, at det ikke var hende, der fik slettet klippet med Lars Løkke.

Tråde ind til Venstre

Båndene til Venstre blev også omtalt i 2011, da Ulla Østergaard efter aftale med Mikkel Hertz stoppede som redaktør på de politiske magasiner i forbindelse med skattesagskommissionen. Hendes mand, Peter Arnfeldt, der tidligere har været rådgiver for blandt andre Venstres Troels Lund Poulsen, var mistænkt for at lække Helle Thornings skattepapirer. Han blev senere frikendt.

Og igen i 2021, da Anders Langballe udgav bogen ’Forfra’. Han talte blandt andet med daværende ’Genstart’-vært Knud Brix om ”for tætte bånd” mellem TV 2 og Venstre i en udsendelse af podcasten. Knud Brix har været Christiansborg-reporter på TV 2 under Langballe. Begge har takket nej til at være med i artiklen her.

Gunilla Roijer mener, Christiansborg-holdet havde tætte bånd til alle partierne. Men også at Ulla Østergaard havde ’særligt gode’ forbindelser til Venstre.

”Tanken var der helt sikkert. Det kan jeg tydeligt huske, vi talte om på redaktionen. Vi var lidt mere varsomme med at tale om Lars Løkke, når Ulla var i nærheden. Vi vidste, at hun havde gode forbindelser til ham,” siger hun.

Det kalder Ulla Østergaard for ’kaffemaskinesnak’. Selvfølgelig kom Lars Løkke og hun til at kende hinanden de fem år, hun var hans spindoktor. Men en nær relation vil hun ikke kalde det.

”Der har også været mange lange perioder i alle de år, hvor vi overhovedet ikke har snakket sammen,” siger hun.

Enden på zigzag-sporet?

Flere peger på Ulla Østergaards mange jobskift mellem kommunikation og journalistik som kilden til, at hun igen og igen er blevet en historie.

Mikkel Hertz fortæller, at de på et tidspunkt tog en diskussion i TV 2’s ledelse af, om man skulle ’bøje sig for beskyldningerne’ eller ej. De fandt intet grundlag for at gøre det. Men han medgiver, at Ulla Østergaards sporskifte har været lidt af en flanke.

”Hun har i hele sit professionelle virke beskæftiget sig med politik og journalistik. Hun er sprunget frem og tilbage, og det er klart, at det gør hende sårbar for alle mulige beskyldninger, også helt uberettigede beskyldninger,” siger han.

Lennart Sten mener, Ulla Østergaards ”fart frem og tilbage” mellem journalistik og kommunikation blev et problem – ikke for Ulla Østergaard, men for TV 2, som blev beskyldt for at handle politisk i kontroversielle sager.

”Jeg mener også, at problemet er så stort, at hun ikke kan komme tilbage. Ligegyldigt hvor meget jeg holder af hende som redaktør, og hvor dygtig hun er. Det er en dobbeltrolle. Og kritikken vil komme igen,” siger Lennart Sten.

Ulla Østergaard er uenig i, at hendes karrierespor udgør et problem.

”Jeg synes overhovedet ikke, det gør mig sårbar. Jeg synes, det gør mig dygtigere,” siger hun.

Tror du, du kan vende tilbage til journalistik med din bagage?

”Det er noget ’hvis og hvis og hvis min røv er spids’, ikke? Det kan jeg ikke svare på. Jeg har kunnet det før, må jeg bare konstatere.”

Historien, der ikke ville gå væk

Der findes ingen arbejdsplads, Ulla Østergaard har arbejdet på i lige så mange år som på TV 2. Det sluttede brat i juni 2021, da Ekstra Bladet afslørede, at hun stod bag ’falsk valgbombe’ i form af en kritisk artikel om Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede. Artiklen blev bragt på tv2.dk få dage før det grønlandske landstingsvalg, men da TV 2 ikke kunne dokumentere artiklens påstande, trak de den tilbage.

Sagen udløste hård kritik, og Ulla Østergaard sygemeldte sig halvanden uge efter Ekstra Bladets første artikel i sagen. To dage senere sagde hun sin stilling på TV 2 op.

I redegørelsen fra seernes redaktør tildeles Ulla Østergaard et ’afgørende’ ansvar for, at den falske artikel ikke blev bremset. En forsideredaktør på tv2.dk og to journalister, som havde byline på historien, tilskrives også en ’betydelig’ del af ansvaret. Det fremgår også, at parterne ser forskelligt på forløbet.

TV 2’s tillidsfolk skrev i et nyhedsbrev, at tre kolleger havde følt sig presset til at skrive og bringe historien. Desuden står der i seernes redaktørs redegørelse, at en freelancejournalist havde frygtet for konsekvenserne, hvis ikke han skrev historien.

Ulla Østergaard står ved, at hun satte historien i gang, og siger, at den ikke blev ’eksekveret’, som den skulle.

”Derfor tog jeg ansvaret for det og sagde min stilling op. Da historien ikke ville gå væk,” siger hun.

I hendes optik havde TV 2 taget ansvar for fejlen, da de bragte et dementi og undskyldte over for Múte B. Egede.

Hun vil ikke kommentere, at tre journalister har følt sig presset af hende.

”Jeg ønsker ikke at sparke nedad. Så det har jeg simpelthen ingen kommentarer til,” siger hun.

Heller ikke, at der er en freelancer, der var bange for sit job? Og bange for din reaktion, hvis han ikke lavede historien færdig og fik den bragt?

”Nej. Jeg tog jo konsekvensen. Jeg tog det fulde ansvar.”

I Lennart Stens øjne er grønlandssagen et eksempel på en sag, hvor Ulla Østergaard ’tonsede’ og kørte nogle medarbejdere over, som ikke fik sagt fra. En sag med en række uheldige sammenfald mellem påskeferiebemanding, fraværende chefer og flere misforståelser internt i TV 2-systemet.

Og også en sag, der kunne være endt som ’TV 2 undskylder’, hvis det havde været en hvilken som helst anden end Ulla Østergaard, som havde været involveret.

”Men fordi det er hende, så bliver det til en historie, der er politiseret og kører i lang tid,” siger Lennart Sten.

Ulla Østergaard kan ikke genkende, at hun har ’tonset’ eller ’kørt medarbejdere over’.

”Jeg synes, du skal spørge, hvad han bygger det på,” siger hun.

”Selvfølgelig er jeg ambitiøs på produktets vegne. Lige meget om det er det ene eller det andet. Jeg giver også mig selv 100 procent. Jeg forventer også, at mine medarbejdere giver den en skalle,” siger Ulla Østergaard.

Når du er så uenig af kritikken af din rolle, kan det virke underligt, at du valgte at stoppe på TV 2 på baggrund af sagen. Hvorfor gjorde du det?

”Det gjorde jeg, fordi den ikke gik væk. Og fordi jeg selv ville have hånd på min kommunikation, og det kan du ikke, når du er på TV 2,” siger hun og tilføjer, at hun heller ikke ønskede at skade TV 2.

Hverken forsideredaktøren eller de to journalister, som havde byline på artiklen om Múte B. Egede, har ønsket at kommentere.

En gang imellem er der larm

I februar 2022 var Ulla Østergaard inviteret i ’Tabloid’ på P1 for at fortælle om, hvordan politikere forbereder sig på inter­views. Værten spurgte hende, hvilke overvejelser der går forud, når for eksempel en minister stiller op i ’Lippert’.

”Det vigtigste at forholde sig til er: Får vi noget ud af det?” lød det fra Ulla Østergaard.

Samme svar, som da jeg spurgte, om hun ville medvirke i portrættet.

Du tøvede lidt, første gang jeg spurgte, om du ville stille op til det her interview. Hvorfor egentlig det?

”Åhh. Fordi jeg synes, det er så sikkert som amen i kirken, hvad der bliver skrevet om mig. Hver gang. Og jeg har ikke noget behov for at være i offentligheden. Grundlæggende lever jeg rigtigt godt stille,” siger hun.

Og kommer til at smile af sin egen formulering, mens hun bemærker, at ’så en gang imellem er der lige lidt larm’. Hun kalder det ’intimiderende’ og ’grænseoverskridende’ at skulle karakterisere sig selv.

Hvad tænker du, du får ud af at stille op?

”Jeg tænker, at jeg potentielt får det ud af det, at der tegner sig et en anelse mere nuanceret billede af, hvem jeg er. At det ikke er det der meget stereotype: Hun er hård, farlig og oberstagtig. Det er mit håb. Men det får vi jo at se.”