Debat

To roller, ét menneske, nul armslængde

Når chefredaktøren – uden den relevante faglige baggrund eller erfaring – tildeles rollen som kommunikationschef, viser forbundet, at det ikke værner om faglighed, skriver kasserer i DJ Kommunikation, Ida Egede Herskind.

Beslutningen om sammenlægningen af kommunikationsafdelingen og fagbladet og tildelingen af dobbeltrollen som chefredaktørkommunikationschef er ikke bare en økonomisk manøvre. Det er et signal om, at faglighed ikke handler om kompetencer, men er en ting, man kan flytte efter behov uden hensyn til armslængde eller faglig integritet. At kommunikation ikke er en profession, men en funktion.

Når chefredaktøren – uden den relevante faglige baggrund eller erfaring – tildeles rollen som kommunikationschef, viser forbundet, at de ikke værner om faglighed. Ville man ansætte en kommunikationsuddannet med udelukkende kommunikationsfaglig erfaring som ansvarshavende chefredaktør for et journalistisk medie? Nok ikke.

Det er et mønster, at journaliststanden gang på gang vurderes til at være bedst egnet til kommunikation.
Ida Egede Herskind, kasserer i DJ Kommunikation

Spareøvelsen indebærer, at man tilfører en chef og en medarbejder med journalistkompetencer til DJ’s kommunikationsafdeling. Ikke kommunikationsstrateger. Ikke specialister i ledelseskommunikation, forandringsprocesser eller community management. Eksempelvis.

Forsøger man at gøre opmærksom på den faglige skævhed i forbundet eller peger på en manglende repræsentation eller ensidig prioritering, er svaret fra bl.a. den politiske ledelse sjældent dialog. Det afspejler ikke engang accept af en anden perception. Jeg er personligt blevet mødt af arrogant affejning med floskler som ”det er ikke meningen, at I skal se det sådan” eller ”vi blander os ikke i den organisatoriske ledelse”.

Men det gør man jo de facto ved at rammesætte organisationens ledelse og struktur. Det er et mønster, at journaliststanden gang på gang vurderes til at være bedst egnet til kommunikation, ikke os, der er teoretisk og praktisk uddannede kommunikationsprofessionelle. Nu skal der heldigvis ansættes nye kræfter til k-afdelingen og forhåbentlig ud fra de rigtige meritter. Men jeg frygter at se en journalist forklædt som marketeer.

Og når chefredaktørkommunikationschefen udtaler, at journalisterne på fagbladet ikke kommer til at skulle skrive pressemeddelelser for forbundet, bliver disrespekten pinligt tydeligt. Som om pr er det eneste, en k-afdeling kan bruges til.

Hvis det er forståelsesniveauet hos den person, der nu har det overordnede ansvar for forbundets kommunikation, er jeg oprigtigt bekymret. Kommunikation er relationer, dialog, strategi, organisationsudvikling, ledelse, stakeholder management, etik, public affairs, rekruttering, branding og kultur. At overse det er ikke bare uvidenhed, men en aktiv nedvurdering af faget.

Forbundet er på papiret et forbund for formidlere, men opleves i praksis som en organisation, hvor visse faggrupper er mere legitime, og hvor der er en systemisk modstand mod øvrige faggrupper, som bare må acceptere, at deres faglighed ikke tages alvorligt.

Denne spareøvelse afslører et værdimæssigt bundniveau, hvor faglige principper ofres for organisatorisk bekvemmelighed. Det rejser et spørgsmål, som forbundets ledelse skylder at svare på: Findes der overhovedet en nedre grænse for forbundets foragt over for kommunikationsfaget?

Ida Egede Herskind, kommunikationsmedarbejder i Kalundborg Havn og kasserer i DJ Kommunikation

 

Replik fra Allan Boye Thulstrup, forperson i DJ:

Kære Ida Egede Herskind

Som politisk valgt skal jeg finde mig i det meste, når det gælder kritik og tonen af den.

Men jeg vil gerne på det kraftigste tage afstand fra den tone, du, som tillidsvalgt i DJ, bruger til at omtale medarbejderne i DJ.

I forhold til indholdet i din kritik kan jeg forsikre om, at der ligger mange og lange overvejelser bag de store ændringer, som den administrative ledelse nu foretager i afdelingen Kommunikation og Organisering.

Og der bliver tilført en række nye og specialiserede kommunikationskompetencer, netop fordi vi ved, at kommunikation er mange forskellige fagligheder.

Jeg vil gerne på det kraftigste tage afstand fra den tone, du, som tillidsvalgt i DJ, bruger til at omtale medarbejderne i DJ.
Allan Boye Thulstrup, forperson i DJ

At gennemføre så store forandringer i en afdeling, der også har været udfordret på arbejdsmiljøet, vil uvægerligt betyde, at den vigtigste faglighed for en leder vil være netop det, nemlig ledelse, uagtet hvilken grundfaglighed, den pågældende person har.

Jeg er ked af, hvis du har følt dig affejet. Som jeg husker det, har vi kun talt sammen om dette emne ganske kort på DJ Kommunikations bestyrelsesmøde netop den dag, hvor beslutningen blev meldt ud.

Og på det tidspunkt var mange detaljer endnu ikke afklaret.

Det er de i højere grad nu. Og det handler i høj grad om at sikre, at vi bruger medlemmernes penge ansvarligt, så der i DJ’s organisation er kræfter og råd til at levere en stærk service til medlemmerne og at få flere medlemmer.

Du kan også deltage i debatten
Send dit indlæg til journalisten@journalisten.dk. Indlægget må maksimalt være på 3.000 tegn.

3 Kommentarer

Michael Kjærgård
30. JANUAR 2026
"Tonen". Christ! Personskabet har da i den grad brug for at have andre/flere kommunikationskompetencer til rådighed. Køb et abonnement på MediaWatch til alle medlemmer og spar Journalisten og den håbløse dobbeltchefrolle væk
Ida Egede Herskind
30. JANUAR 2026
Kære Allan

Tak for din bemærkning. Jeg vil gerne starte med at sige, at mit indlæg på ingen måde er ikke en kritik af hverken medarbejderne eller deres indsats. Jeg kan godt se, hvorfor det kan læses sådan.

Jeg kritiserer et mønster, som jeg ser; hvor journalistuddannede har forrang i forbundets sekretariat. Det gælder såvel medarbejdere som ledere.

Mønstret er ikke skabt af medarbejderne. Det er skabt i toppen af organisationen, hvor hovedbestyrelsen har en stor aktie i strukturen. Bl.a. med ansættelsen af direktøren og udpegelsen af kommunikationschefen.

Jeg synes, det er meget problematisk, at man uden videre giver en så betydningsfuld rolle, som kommunikationschefen er, til en person, der ikke umiddelbart har den fornødne uddannelse eller erfaring, og der ikke har været igennem en fair og åben ansøgningsproces på lige fod med andre potentielle kandidater. Samtidig med at personen også skal være "uafhængig" chefredaktør.

Ikke at jeg betvivler, at det har været genstand for dybdegående drøftelser i hovedbestyrelsen, og jeg har godt læst jeres argumenter i Journalisten (ikke engang på jeres egen hjemmeside eller i et medlemsnyhedsbrev). Det betyder ikke, at jeg er enig i vurderingen. Hvilket selvfølgelig altid er nemt for en udeforstående.

Og at du ikke engang anerkender, hvordan det opfattes af fagfolk i jeres forbund – medlemmer med berørte faglighed – at I sådan uden videre ansætter en kommunikationschef, der kun har erfaring fra journalistiske medier, demonstrerer jo faktisk min pointe ganske tydeligt.

Men jeg håber da uanset hvad, at forbundet (både den administrative og den politiske del) endelig er et sted, hvor de kan begynde at efterleve delegeretmødets beslutning om styrket medlemskommunikation, nu hvor der begynder at være styr på organisationen.

Mvh. Ida
Mona Louisa Flouberg Bastholm
2. FEBRUAR 2026
Når den øverste politiske ledelse offentligt adresserer tone frem for indhold, reducerer det psykologisk tryghed og øger tilbageholdenhed blandt frivillige.

Når tydelig kritik opad mødes med offentlig korrektion, bliver det problematisk. Et medlemsdemokrati fungerer kun, når frivillige oplever autonomi og legitimitet. Offentlig irettesættelse fra toppen underminerer begge dele og svækker det demokratiske rum.

Hvis der var et problem med tonen, burde det være håndteret direkte og privat.

Jeg forventer ikke enighed.
Men jeg regner med, at vi som politiske ledere forholder os bevidst til den magt, vi udøver – også sprogligt og symbolsk – og hvordan den bruges i mødet med frivillige, når vi svarer offentligt.

Venlig hilsen
Mona Louisa
Forperson, DJ Kommunikation
data_usage
chevron_left
chevron_right