Med kun en måned til danskerne skal til valgurnerne, fylder EU-Parlamentsvalget fortsat forsvindende lidt i pressen. Det får flere af partierne til at sætte hårdt ind på kommunikationen på egne platforme.

”Vi har satset hele butikken på SoMe,” fortalte Dansk Folkepartis Anders Vistisen for nylig til Altinget.

Men når det handler om at trænge igennem lydmuren, er der stadig ikke noget, som slår taletid eller spalteplads i et traditionelt medie. Det fortæller flere af spidskandidaterne til Journalisten.

Vi har spurgt fem af dem, hvilke kommunikations-våben de trækker frem i kampen for at trænge igennem lydmuren til medierne og vælgerne.

Morten Løkkegaard (V):

- Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Pressen vs. SoMe?

”Vi bruger rigtig meget tid på at prøve at få tv-tid, fordi det er der, vi trænger bredest igennem. Og så skriver jeg debatindlæg og kronikker og forsøger at sælge historier ind til dagbladene. Så vi prøver at fortælle historier til traditionelle medier. Men i det omfang, det ikke lykkes, så har vi jo de sociale medier.”

Dit es i ærmet?

”Som gammel tv-mand har mit særkende altid været videoer, billeder og lyd. I dag er det jo noget, de fleste er kommet efter, så der er ikke så meget nyt under solen. Men jeg har brugt 15 år på tv og så 15 år i politik på at opbygge mit brand, og indtil nu har det virket. Du kan også risikere at sætte alt over styr i den evige anglen efter opmærksomhed.”

TikTok eller ej?

”Jeg har valgt ikke at være på TikTok. Dels af principielle grunde, dels fordi jeg synes, jeg har platforme nok. Folk siger til mig, at man så misser generationerne under 30 år. Men det er et greb, jeg ikke har tyet til, selv om jeg måske burde.”

Like-hunt vs. saglighed?

”Det, der skaber opmærksomhed, følger nogle infantile mønstre: Forargelse, frygt, latterliggørelse. Jeg har fået et mere afslappet forhold til det med outreach. Hvis jeg gik ind i udlændingedebatten eller minksagen, ville jeg få mere reach. Men jeg er meget varsom med det. Der er ikke en 1-til-1-sammenhæng mellem, hvor mange der ser dig, og hvor mange der stemmer på dig.”

Det sværeste ved at bryde igennem?

”Jeg interesserer mig jo for kedsommelige ting som EU’s udvidelse, klimasikring, våbenproduktion og det indre markeds harmonisering, der skaber muligheder for danske virksomheder. Men det interesserer jo meget få. Så det får aldrig det gennemslag, som jeg håber på.”

--

Kira Marie Peter-Hansen (SF):

- Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pressen vs. SoMe?

”Min vigtigste kanal er min instagram. Fordi EU bliver dækket så lidt, bliver vores egne sociale kanaler nødt til at spille en rigtig stor rolle – men selvfølgelig i kombination med at række ud til journalister og prøve at byde historier ind. Også til for eksempel Femina for at nå nogle målgrupper, der måske ikke læser en masse om politik.”

Dit es i ærmet?

”Jeg fik et så relativt godt valg som ny ung kandidat sidst, fordi mange mikro-influencere og større influencere endorsede mig. Både Emma Holten og Fallulah var ude og sige, at de stemte på mig. Det prøver vi at sikre igen. I erkendelse af, at især unge mennesker – men egentlig os alle – i højere grad bruger deres tid på Instagram og i mindre grad på Politiken og Berlingske.”

TikTok eller ej?

”Jeg er ikke selv på TikTok, men mit kampagneteam har lavet en TikTok til mig. Det er mere en profil for Kiras kampagne end for Kira. Den kommer til at spille en rolle for at nå de alleryngste. Men jeg har ikke selv lyst til at være på TikTok.”

Like-hunt vs. saglighed?

”Hvis man siger noget provokerende eller kontroversielt på sociale medier, så reagerer folk meget mere på det – også pga. algoritmerne. Men det er ikke en måde, jeg har lyst til at lave politik på. Jeg ville føle, at jeg var med til at fordumme EU-politik. I EU bliver vi i mindre grad presset til det i hverdagen, fordi der ikke er de konstante meningsmålinger og kamp om dagsordenerne.”

Det sværeste ved at bryde igennem?

”Det er svært både for journalisterne og for os politikere at se, hvornår en historie skal pitches ind. Der er et gab, fra ny lovgivning bliver foreslået til den politiske kamp om det og til selve implementeringen. Og jo mere EU-agtigt det bliver, jo sværere er det at trænge igennem.”

--

Per Clausen (Ø):

- Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Pressen vs. SoMe?

”Min vigtigste kommunikationskanal er de traditionelle medier. Selv om sociale medier fylder enormt meget, er der stadigvæk stor forskel på at skrive noget der og så få en reel dækning i et anerkendt medie. Hvis man ikke er i stand til at få dækning i de etablerede medier, får man det svært.”

Dit es i ærmet?

”Det er ikke som sådan et trick, men jeg forsøger at koncentrere mine budskaber om tre-fire fokuserede temaer. For eksempel prioriterer vi større åbenhed og gennemskuelighed i Europa-Parlamentet. Derfor er vi hele tiden opmærksomme på, om der er en eller anden skandale, som kan blive anledning til at løfte det synspunkt.”

TikTok eller ej?

”Jeg har nok nået en alder, hvor jeg har resigneret i forhold til at blive TikTok- stjerne. I det hele taget er det med kommunikation blevet en meget mere kompliceret sag, end det var engang.”

Like-hunt vs. saglighed?

”Grovkornet kritik og udstilling af andre får altid størst opmærksomhed og flest reaktioner. Og de sociale medier er bare præget af en evig konkurrence om, hvem der kan være den groveste og mest perfide. Det er ikke blevet mindre de senere år. Men mange reaktioner er ikke nødvendigvis ensbetydende med mange stemmer.”

Det sværeste ved at bryde igennem?

”Ofte er det så svært at komme igennem i medierne, at man kan bruge enormt mange ressourcer på det uden at få noget ud af det. Før var det mere same shit, uanset hvilket socialt medie du var på, men nu har de hver deres sprog. Og hvor ord tidligere var det vigtigste, så er billeder nu blevet mindst lige så vigtige.”

--

Stine Bosse (M):

- Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Pressen vs. SoMe?

”Jeg er modsat andre opsat på også at levere til det journalistiske Danmark. Jeg bruger også sociale medier, men jeg synes oprigtigt, at vi skylder hinanden og vores samfund, at vi holder liv i de etablerede medier. Slet og ret fordi der er en journalistisk bearbejdning. Jeg bliver også bedre af at blive journalistisk udfordret.”

Dit es i ærmet?

”I forhold til pressen har det altid givet mig mest dækning, når jeg har haft en meningsudvikling på Twitter. I en sådan forbindelse får jeg ofte en henvendelse fra en journalist, der vil høre, hvad jeg egentlig mener. Derudover bruger jeg også LinkedIn rigtig meget. Jeg har jo en erhvervsbaggrund, og det fornægter sig ikke.”

TikTok eller ej?

”TikTok har jeg valgt ikke at være på. Til gengæld er jeg gået tilbage til Facebook. Det er for mig ret kontroversielt, men det er slet og ret, fordi det er en billig og effektiv måde at nå ud til mange på.”

Like-hunt vs. saglighed?

”Jeg prøver at mikse de følelsesmæssige opslag med de mere oplysende. Jeg synes faktisk, det er vigtigt at tale om Nato, og der er Facebook ikke det bedste medie. Men så blander jeg med opslag om turbokyllinger; et emne, som går helt amok der. Det er jo en følelsesting, og der kan Facebook noget helt særligt.”

Det sværeste ved at bryde igennem?

”Det er ærgerligt og et demokratisk problem, at vi ikke har en større samtale om det europæiske. I bund og grund er det meget mærkeligt, for vi kan næsten ikke tale om nogen af de store kriser – forsvar, geopolitik, migration, klima – uden at det er et EU-anliggende.”

--

Christel Schaldemose (S):

- Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Pressen vs. SoMe?

”Det er ikke et enten-eller, men hvis jeg skal vælge én, så vil jeg sige, at de publicistiske medier er helt afgørende. Jeg er af den gamle skole, så jeg er mere til de gammeldags medier. Men jeg ved godt, at tingene er under forandring – derfor er jeg også til stede på SoMe. Det er man nødt til som politiker i dag.”

Dit es i ærmet?

”Jeg synes ikke, jeg har nogen anderledes greb – her er det ikke mig, der er first mover. Men når tech-diskussionen kører, som f.eks. i forbindelse med DR-serien ’Alene på nettet’, prøver jeg at have nogle skarpe budskaber klar til sociale medier, og jeg gav også interviews til forskellige medier. Der gælder det om at byde sig til.”

TikTok eller ej?

”Nogle af de yngre og nyere partier som f.eks. Liberal Alliance møder nok i højere grad deres vælgere på TikTok. Det har jeg ikke nogen forventning om at gøre. Jeg møder i høj grad min målgruppe i de publicistiske medier.”

Like-hunt vs. saglighed?

”Nogle emner giver flere reaktioner end andre. F. eks. skrev jeg kritisk om bilindustrien, og der var mange, som skældte ud over mine holdninger. Jeg vil ikke skubbe for mange af mine følgere væk, og jeg har heller ikke lyst til, at min side bliver brugt som affyringsrampe for dem, som er uenige med mig. Så når jeg har lavet to-tre opslag om det grønne, sørger jeg for at skrive de næste om andre emner.”

Det sværeste ved at bryde igennem?

”Jeg er tit blevet citeret om min politik på techområdet, men når medierne har skrevet om det, har de valgt et billede af Margrethe Vestager. Jeg forstår godt hvorfor. Men det er med til at gøre det svært at bryde igennem lydmuren. Efter 18 år i Europa-Parlamentet bliver jeg stadig kaldt ’ukendt’.”