Mens det vrimler med journalistpriser i mediebranchen, hører det til sjældenhederne, at kommunikatører i en kommune, styrelse eller ministerium får anerkendelse for de samfundsvigtige opgaver, de løser hver dag.

Men det vil den tidligere kommunikationschef i Lægemiddelstyrelsen Thomas Dybro Lundorf ændre på.

Han er i gang med at stifte ngo’en ProPublica, der skal tale de offentlige kommunikatørers sag og give kommunikatørerne den påskønnelse, de fortjener.

”På et meget håndgribeligt plan løfter mange offentlige kommunikatører en væsentlig samfundsopgave, og det fortjener de meget mere kredit for,” siger Thomas Dybro Lundorf.

Han var selv ansat i Lægemiddelstyrelsen under corona-pandemien, hvor de kommunikationsansatte ifølge ham ”gjorde en kæmpestor forskel for folk, når det angik information om vacciner og bivirkninger”.

Hvorfor er der alligevel så lille opmærksomhed om kommunikatørernes arbejde?

”Det er nok, fordi man mange steder hylder det gamle embedsmandsmotto om, at den, der lever skjult, lever godt. Vi tænker, at det ikke er vores opgave at shine, det skal politikerne. Men det ene udelukker jo ikke det andet,” forklarer Thomas Dybro Lundorf.

Ikke et godt elevatorpitch på baren

Usynligheden betyder ifølge Thomas Dybro Lundorf, at kommunikationsfolkenes brand ikke er særligt stærkt. Eller som han forklarer det:

”Man tænker ikke, at det er et godt elevatorpitch, når man sidder i baren, at fortælle, at man laver kommunikation i det offentlige.”

Thomas Dybro Lundorf har selv 15 års erfaring med offentlig kommunikation, og ProPublica er en idé, han har brygget på i mange år.

Tanken er, at ProPublica med tiden både skal bestå af en tænketank, et netværk for kommunikatører og et akademi.

Savner standarder og faglig ære

De andre i kredsen bag ProPublica tæller blandt andre Nanna Sverrild, der har arbejdet med kommunikation og ledelse i staten, i private virksomheder og i fonde, mens Frederik Roed har en baggrund som tidligere journalist i DR og nu er i Trafikstyrelsen.

Målet med ProPublica er at styrke det danske demokrati ved at forbedre kommunikationen fra offentlige myndigheder, forklarer Thomas Dybro Lundorf.

Eller som det lyder i ProPublicas motto: Bedre offentlig kommunikation og stærkere demokrati.

Thomas Dybro Lundorf understreger, at den eksisterende offentlige kommunikation er god nok, som den er.

”Men jeg ønsker et tydeligere fokus på, at kommunikationen er en del af den demokratiske samtale,” siger han.

Plads til forbedringer

I Storbritannien og i OECD-regi er der i faglige kredse for eksempel drøftelser om standarder for, hvilke demokratiske krav man kan stille til kommunikation fra det offentlige.

”Det har vi ikke i Danmark, og derfor skal vi udvikle standarder for, hvad myndigheder skal leve op til,” siger Thomas Dybro Lundorf.

Men er det ikke nok, at kommunikationen skal være saglig og faglig?

”Jeg har været en del af systemet, og der er rum for store forbedringer. Der er i dag syv pligter, embedsfolk skal følge, men i stedet for sure pligter burde vi se det som en stor faglig ære at arbejde for fællesskabet, og ikke bare den politiske ledelse,” siger han.

Når han kigger på troværdighedsmålinger, kan han se, at politikere og embedsfolk ofte ligger langt nede.

”Det tyder på, at der er en legitimitetskrise, hvor man ikke føler sig stensikker på, om man kan stole på det, politikerne og myndighederne siger,” forklarer Thomas Dybro Lundorf.

Kan man sige, at for meget af den offentlige kommunikation handler om snæver interessevaretagelse for de forskellige ministerier, styrelser eller kommuner?

”Ja, det kan man egentlig godt sige.”

Thomas Dybro Lundorf kunne godt tænke sig, at det demokratiske aspekt i kommunikatørernes arbejde fik større opmærksomhed, ”så vi kan skabe en samtale om, hvordan vi kan dreje demokratiet i en mere ambitiøs retning”.