I det faste interviewformat 'I vælten' møder vi et menneske fra medie- eller kommunikationsbranchen, som af den ene eller den anden grund er aktuel.

Denne gang er det Thomas Lemke, medtilrettelægger på DR-dokumentaren ’Forfulgt af politiet?’, som de sidste måneder af 2023 har været på alles læber.

Jeres dokumentar ’Forfulgt af politiet?’ har været vildt diskuteret og kritiseret, siden den udkom i oktober. Hvordan har det været at stå midt i det stormvejr?

”Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg havde selvfølgelig forestillet mig, at der ville komme en reaktion, for jeg synes selv, det er ret enestående, at vi så klart kan dokumentere, at danske betjente har indgivet falsk anmeldelse og falsk forklaring mod borgere i retten. Men jeg havde på ingen måde forudset, hvor sindssygt det faktisk blev. Da de først begyndte at tale om fakkeloptog for Farhad, tænkte jeg: ”Okay, det er jo vanvittigt det her!” Jeg var faktisk overrasket over, hvor meget det hele kom til at handle om Farhad.”

Idéen til dokumentaren udsprang af en artikel om familien i Politiken. Hvad fik dig til at tænke, at der var mere kød på det ben?

”Det var virkelig stærkt arbejde og en rystende fortælling, som Politikens Frauke Giebner havde lavet. Og det overraskede mig, at hendes artikel ingen omtale fik. Da jeg selv talte med familien og dens advokat, kunne jeg høre, at der var mere i det.”

Hvad har arbejdet med dokumentaren gjort ved din tillid til politiet og retssikkerheden?

”Den har virkelig fået et skud for boven. Faktisk er det noget af det lidt triste ved det, for jeg har altid haft en barnetro på, at politiet var the good guys. Jeg vil også rigtig gerne blive ved med at have tillid til politiet, men jeg er simpelthen også bare nødt til at forholde mig til, hvad vores research viser. Og noget af det er så voldsomt, at man jo nærmest kun kender det fra fiktionens verden. Jeg kan stadig huske, hvor rystet jeg var, da jeg sad med til den første retssag og hørte, hvordan betjente forklarede straight up i retten, hvad vi vidste og kunne se på videomateriale fra politiforretningerne ikke passede.”

Rammen om fortællingen er den dengang 16-årige Farhads forsvinden. Hvad tænkte du, da politiet efter udgivelsen pludselig sagde, at han havde søgt asyl i Tyskland og senere dukkede op?

”Jeg tænkte da: ”Gud, er der noget, vi har overset – og er der noget, familien har tilbageholdt for os?” Vi gik med det samme i gang med igen at gennemgå researchen for, om der var nogle ting, vi burde have vidst eller fundet ud af. Men det var der ikke. Og politiinspektøren sagde jo så sent som i august i et interview, at selv om de ikke formoder, at Farhad har været udsat for en forbrydelse, så skal man passe på med at udtale sig for skråsikkert, og at de fortsat leder efter ham.”

Er der noget, du set i bakspejlet gerne ville have gjort anderledes?

”Det er klart, at hvis vi havde vidst, at Farhad befandt sig et sted i Europa, så ville vi ikke have lagt så meget vægt på den del. Men det vidste vi jo ikke. Han var jo efterlyst af politiet flere gange – også internationalt – og vi har gjort alt, hvad vi kunne, for også at undersøge det spor.”

Kritikken går bl.a. på, at I insinuerer, at politiet kan være direkte involveret i Farhads forsvinden. Er det meningen, at man som seer skal sidde tilbage med netop det indtryk?

”Nej. Vi prøver ikke at insinuere, at politiet er involveret. Vi fremlægger meget nøgternt og kronologisk de begivenheder, der ligger, før han forsvinder. Og så må folk jo konkludere, hvad de vil: Er han selv løbet væk, er han kommet til skade, eller hvad kan der være sket? Jeg kan godt forstå, at folk kan sidde med den tanke, om politiet, der har haft de her sammenstød med familien, kan være involveret i Farhads forsvinden. Men det er bare ikke noget, vi siger.”

Men havde historien om de ulovlige politiforretninger ikke stået stærkere, hvis I ikke havde bragt Farhads forsvinden ind – netop fordi det forbliver et ubesvaret spørgsmål?

”Jeg synes, det ville have været vildt mærkeligt, hvis vi ikke tog med, at en 16-årig dreng fra familien havde været forsvundet i halvandet år. Eller hvis vi bare nævnte det helt en passant. Hans forsvinden er jo uanset hvad en del af fortællingen om, hvor store konsekvenser de her politiforretninger har haft for familien.”

Har det ramt dig, at bl.a. justitsministeren har langet ud efter dit arbejde?

”Jeg synes, vi har orden i tingene og står virkelig sikkert. Men jeg har været overrasket over, hvor faktuelt forkert folk i f.eks. ’Presselogen’ har udtalt sig om vores arbejde – inklusive justitsministeren. Jeg blev også en anelse nervøs for min sikkerhed, da Politiforbundets lokalformand Niels Mørk skrev en meget patosfyldt og – synes jeg – manipulerende gennemgang af programmet, hvor han nævnte mig med navn. Det blev delt mange tusind gange, og derefter kom der mange mere eller mindre poetisk formulerede hate-mails. Det fik mig da til at tænke, om nogen af de involverede betjente kunne finde på at gøre mig noget.”

Tror du, der kommer nyt frem i sagen, som måske kan ændre synet på jeres historie?

”Der er i virkeligheden ikke noget, der overrasker mig mere. Jeg tror ikke, at sagen er slut endnu.”

Deluca Film gik kort efter udgivelsen konkurs. Så hvad skal du nu?

”Jamen, jeg er fritstillet og skal ud at finde et nyt job. Jeg er ikke begyndt at kigge så meget på det endnu, men jeg har mange idéer til vigtige dokumentarer, som jeg gerne vil fortsætte med at lave. Men det er også en genre, som har trange kår. Der er ikke vildt mange penge i det, og man får virkelig tæv for det – som det her også har vist.”

”Noget af det er så voldsomt, at man jo nærmest kun kender det fra fiktionens verden,” fortæller Thomas Lemke. Foto: Tobias Nicolai