Justitsministeriet spiller ikke med åbne kort i processen mod en ny offentlighedslov, der vil afmontere centrale dele af demokratiets spilleregler

Reelt har vi et Justitsministerium, der ifølge en førende ekspert ligefrem agerer "i strid med internationale konventioner." (Citat Oluf Jørgensen, pressejurist.)

Det er opsigtsvækkende.

Ikke mindst fordi udkastet til den nye offentlighedslov blev markedsført med overskriften: "Bredt flertal udbygger åbenhed i den offentlige forvaltning".

Regeringen har sendt en pressemeddelelse ud med påstanden, at regeringen og det brede flertal "udbygger åbenhed", og at de har "lyttet til kritikken".

Men derefter er der blevet trukket et tungt slør henover forhandlingerne, som offentligheden intet må vide til, før det endelige lovforslag bliver fremlagt i midt februar.

Den seneste udvikling i sagen, som Journalisten har dækket løbende, er at Justitsministeriet afviser at udlevere væsentlige akter om ny offentlighedslov til Journalisten.

Justitsministeriet afviser at give Journalisten aktindsigt med henvisning til "beskyttelsen af den politiske beslutningsproces i tilknytning til forhandlingerne om en ny offentlighedslov".

Her begår Morten Bødskovs folk overgreb på lovens ånd. For som Oluf Jørgensen påpeger, så er hele meningen med at henvise til at beskytte beslutningsprocessen, et forhold, der bør fremme åbenheden – ikke begrænse den.

"Det er tankevækkende, at Justitsministeriet forudsætter, at dette hensyn taler for lukkethed," påpeger Oluf Jørgensen over for Journalisten.

Tankevækkende er et mildt ord for hele forløbet. Fra det øjeblik Socialdemokratiet og den øvrige regering satte sig på ministertaburetterne, skiftede hele holdningen til centrale dele af den kommende offentlighedslov.

Pludselig handler det om at beskytte magten mod folkets indsigt – i stedet for at fremme den åbenhed vores demokrati bygger på. Det er hykleri og ligner magtmisbrug.

Kilder siger, at den nye, nye offentlighedslov er stort set identisk med den gamle, nye offentlighedslov – det udkast til en ny lov, som den nuværende regering var med til at forkaste, da de sad i opposition.

Hvis ministeren er uenig, kan han jo passende sige ja til, i åben og direkte dialog, at svare på de spørgsmål Journalisten har stillet ham.

Journalisten henvendte sig senest i går til justitsminister Morten Bødskov for at få hans kommentarer til afslaget på Journalistens anmodning om aktindsigt i arbejdet med den nye offentlighedslov. Vi påpegede, at det konkrete afslag til Journalisten ifølge fagkundskaben er "ikke holdbart" – og spurgte blandt andet:

"Er det ikke paradoksalt, at ministeriet – netop i arbejdet med en offentlighedslov – kritiseres for at træffe uholdbar og konventionsstridig afgørelse i en aktindsigt?"

Det og andre spørgsmål er sendt per mail direkte til justitsminister Morten Bødskov og til hans pressemedarbejder Emil Melchior. Journalisten ved positivt at spørgsmålene cirkulerer i ministeriet – og vi afventer fortsat svarene.

Justitsministeren har også tidligere gemt sig for pressen. Han står kun frem, når forslagene skal præsenteres offensivt – men trækker sig, når der kommer en kritisk substans i spørgsmålene, der kan afdække lovens egentlige intention.

Vi opsummerer en del af det ministerielle fravær i debatten og den fri meningsudveksling:

I slutningen af oktober afviste justitsminister Morten Bødskov (S) at deltage i en konference om offentlighedsloven, afholdt af DJ. Dengang var begrundelsen, at Bødskov var "bortrejst den dag".

Journalisten.dk forsøgte alternativt at få et interview i stand med Morten Bødskov. Uden succes.

I en sms skrev daværende særlige rådgiver Peter Goll, der i dag er tilbage som privat kommunikationsrådgiver, at det var "langt ude" at sige, at Bødskov ikke ønskede at deltage i debat om offentlighedsloven:

"Bødskov har taget og deltager i masser af debat. Han har været i medier, han skal til forespørgsel, han skal i samråd, vi er ved at skrive debatartikler."

Helt korrekt – ministeren deltager i præcis alt det, hvor han er fri for at svare på kritiske spørgsmål fra en oplyst presse.

Ud over det har ministeren betjent sig af brudte løfter og amputeret dialog. Journalisten har sågar tilbudt at bringe en debatartikel fra Morten Bødskov. Dengang fik vi beskeden fra Peter Goll: "Ok, jeg vender tilbage".

Siden har Journalisten intet hørt.

Heller ikke selv om vi har lagt beskeder i ministeriet og på ministerens personlige mobilsvarer. Heller ikke selv om Journalisten har forsøgt at kontakte ministeren på hans mobiltelefon, arbejdstelefon og hjemmenummer.

Alt har været forgæves.

Her er et udsnit over de spørgsmål, vi ikke kan få svar på:

"Er det korrekt, som De Konservatives Tom Benhke har forklaret, at Morten Bødskov under forhandlingerne om den nye offentlighedslov sagde, at regeringen "havde tænkt sig at fremlægge et lovforslag, der var magen til det, som VK-regeringen havde fremlagt med en lille ændring i paragraf 24"?

Under den forrige regering blev den kontroversielle paragraf 27 pillet ud af forslaget efter pres fra den daværende opposition – de nuværende regeringspartier. Nu er paragraf 27 tilsyneladende føjet ind i forslaget igen – af dem, der var imod paragraffen før de fik regeringsmagten. Hvorfor?

Hvorfor skal vi vente til februar med at se aftaleteksten, hvis der allerede nu er enighed om den?"

Foreløbig er toppen af dialog, at ministeren per e-mail, hvor vi ikke kan spørge ind til sagen, har sendt disse kortfattede svar:

1. "Jeg finder af princip ikke, at jeg skal udtale mig om fortrolige politiske forhandlingsforløb. Regeringen har sammen med Venstre og Konservative indgået en aftale om en ny offentlighedslov. Aftaleparterne er enige om at præcisere reglen om ministerbetjening, så det bliver klarere, hvornår denne undtagelse kan bruges.

2. Aftaleparterne er enige i, at ministre og andre politikere har behov for et fortroligt rum, hvor man kan tænke løsninger ud af boksen. Det er nødvendigt for at skabe nytænkning og løsninger til gavn for samfundet.

3. Der er tale om et omfattende lovforslag med to tilknyttede følgelovforslag, og det siger sig selv, at der skal ske en grundig forberedelse, før denne samlede pakke fremsættes for Folketinget. Derfor er der ikke noget underligt i, at lovforslaget bliver fremsat i februar."

For nu at opsummere: Vi er blevet lovet større åbenhed. Vi har fået at vide, at regeringen har "lyttet til den kritik" der har været. Vi har fået at vide, at dele af lovforslaget er blevet "præciseret" og vil blive fortolket stramt.

Men vi kan ikke få aktindsigt. Ministeriet bryder konventioner og bruger uholdbare paragraffer til at holde dokumenter tilbage. Ministeren vil ikke svare på spørgsmål. Løfter bliver brudt. Offentlighedsloven er forhandlet på plads i dybeste hemmelighed.

Det er ikke betryggende.