Nogle ord kan blive så gamle og støvede, at Dansk Sprognævn sletter dem fra Retskrivningsordbogen.

Og det er faktisk sket med 3.581 opslagsord fra 1986 til 2012, oplyser Dansk Sprognævn i et nyligt svar til Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, der har spurgt kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen om omfanget af sletninger.

På listen finder man ord som ’accoucheur’, der siden er blevet erstattet af det noget mere mundrette ord ’fødselslæge’. Eller ’fotosættemaskine’, som formentlig forsvinder på grund af teknologiske fremskridt. Eller ’geddefars’, ’kammerjæger’, og ’liaison’.

Ifølge journalist, certificeret korrekturlæser og selverklæret ’sprognørd’ Ida Tophøj Buur er det bemærkelsesværdige ved listen på 3.581 ord, at der optræder en del substantiver, som vi stadig anvender som verber.

Nogle eksempler er ’bebyrdelse’, ’bedårelse’ og ’belemring’. Sidstnævnte er for eksempel et udtryk fra de syv verdenshave, som sømænd har brugt til at beskrive unødvendigt gods, der af den ene eller anden grund påvirker et skibs manøvredygtighed. I dag anvender vi det dog primært, hvis vi ikke vil ’belemre’ nogen med noget, som vedkommende vil finde uvæsentligt eller ubehageligt.

Svære at bruge

Og på listen optræder også ord, som Ida Tophøj Buur, der til dagligt arbejder for Ritzau, kunne finde på at bruge i journalistikken.

”Men det stiller hele tiden store krav til en som journalist, at man skal afveje, om det her egentlig er ord, som læserne forstår,” siger hun.

Det er nemlig ikke så nyttigt at ’admittere’ et ord som ’admittere’, hvis læseren ikke forstår, at det handler om at erklære noget for gyldigt.

I det hele taget er der mange ord i listen, som Ida Tophøj Buur ikke forventer, at læsere under 30 vil have en chance for at forstå. Og det er ifølge hende en skam, da sproget også vil miste nogle nuancer, og det i sidste ende også vil blive sværere for yngre danskere at læse tekster af ældre dato.

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti er selv uddannet journalist, og til Journalisten forklarer han baggrunden for sit spørgsmål til kulturministeren.

Det handler ganske enkelt om, at han undrer sig over, hvorfor så mange danske ord skal fjernes, og hvorfor Dansk Sprognævn skal bestemme det.

Som eksempel nævner han digtet af Christian Winther, som Prins Henrik brugte i sin bryllupstale til dronning Margrethe. Her indgik ordet ’allersomdejligste’ for eksempel:

”Jeg kom fra et blomsternes land til en blomstrende have: Syren og guldregn, hyld og bonderose, blomster i parker, i marker og skov, blomster i grøftekanten. Men pigen var dog havens allersomdejligste pynt.”

Og det kan frit oversættes til det allermest dejlige.

”Hold kæft, hvor er det smukt – og hvorfor skal det kastes på lossepladsen? Alt med ’amt’ i er også røget ud, og det kan jeg ikke forstå, for hvis unge mennesker skal læse om amterne, så findes det ikke længere, hvis de slår op i Retskrivningsordbogen,” siger han.

Politikens yndlingsord var kålhøgen

Og ifølge Søren Espersen kan begrundelsen ikke være pladsmangel, for nu er det meste digitaliseret, hvilket betyder, at der vel er plads nok til det meste, mener han. Det skal da også siges, at en stor del af ordene på listen med de 3.581 ord stadig kan findes i en eller anden form på internettet.

Omvendt er det ifølge Søren Espersen også relevant at reflektere over, hvor længe nye ord varer ved. Et eksempel er ifølge ham ordet ’fedt’.

”Ordet ’fedt’ er ved at være forældet, men lur mig, om det ikke står i ordbogen. Ingen bruger det, medmindre de er i min alder eller halvdøde,” siger han.

Både Ida Tophøj Buur og Søren Espersen opfordrer uafhængigt af hinanden journalister til at gå på opdagelse i de gamle ord. Man kan måske endda bruge det som benspænd.

Det gjorde Politiken for eksempel i 2011, hvor redaktionen i samarbejde med afstemninger fra læsere kårede ordet ’kålhøgen’ til sit yndlingsord. Her forpligtede redaktionen sig også til at anvende ordet ’kålhøgen’, som bruges om en person, der ytrer sig eller optræder på en overlegen eller pralende måde.

Her er nogle eksempler på slettede ord, du fremover kan overveje at holde liv i som journalist eller kommunikatør. Hele listen på 3.581 ord findes her:

• Ærte (vb.) – at drille eller tirre nogen
• Sybaritisk (adj.) – yppig, vellystig, overdådig, forvænt 
• Liaison (sb.) – en forbindelse
• Skændegæst (sb.) – en person, der gerne taler dårligt om andre
• Mammutdebat (sb.) – en meget stor debat
• Augmentere (vb.) – at udvide eller forøge
• Pudsenmager (sb.) – komiker, klovn, underholdende person
• Kammerjæger (sb.) – en ældre betegnelse for en skadedyrsbekæmper
• Inkvirere (vb.) – undersøge eller efterforske
• Chancebilist (sb.) – en bilist, der forsøger at komme med en færge uden at have en reservation
• Astigmatiker (adj.) – en person, der har en bygningsfejl i øjet
• Makadamisere (vb.) – at belægge en vej med sten, grus eller lignende
• Pardonnere (vb.) – at tilgive, benåde eller skåne
• Urgere (vb.) – fremskynde, få gennemført