Der er gennem 10 år blevet drevet bordel i en del af de svenske journalisters pensionsselskab bygninger, der er lejet ud.
Det skriver nichemediet Hem & Hyra ifølge journalisten.se.
Prostitution er forbudt i Sverige, og alene i år har politiet foretaget to anmeldelser om køb af sex på adressen, der er ejet af PP Pension. Siden 2015 har PP Pension lejet en del af ejendommen ud til lejlighedshotel. Det er i de lejligheder, der ifølge Hem & Hyra har fundet prostitution sted.
Ifølge Kjell Norling, administrerende direktør i PP Pension, fattede selskabet mistanke om prostitution på adressen for et år siden.
”Vi har et tæt samarbejde med politiet i denne sag. Vi har haft en mistanke om prostitution, og for et år siden fik vi tilkendegivelser fra beboere om det. Og så meldte vi det til politiet,” siger han til Hem & Hyra.