Den svenske public service-station SVT bliver nu ligesom DR kritiseret for, at de vil have deres brugere til at logge ind for at se tv på mobil og streaming.
En af kritikerne er professor i statsvidenskab Marie Demker. Hun skriver på Bluesky, at kravet er et brud på public service-forpligtelsen, og at det kun har til formål at få borgernes personoplysninger.
”Vi betaler via skatten, og dermed skal det være tilgængeligt i hele landet uden yderligere krav,” skriver professoren ifølge det svenske fagblad Journalisten.
SVT’s programdirektør, Eva Beckman, forsvarer sig over for Journalisten blandt andet med, at kravet gør det nemmere at målrette indholdet, og med at danske DR, finske Yle og britiske BBC gør det samme.
”I modsætning til kommercielle aktører er vores formål ikke at maksimere tv-seningen, men at hjælpe vores publikum med at finde godt indhold,” siger Eva Beckman.