Svend Gehrs’ jublende stemme blev lyden af dansk fodbolds internationale gennembrud.

Nu går den 83-årige sportsjournalist og kommentator så endegyldigt på pension efter 1.000 livekampe og en 60 år lang karriere bag sig.

Svend Gehrs kan skrive flere historiske kampe på cv’et, som da landsholdet sejrede 4-2 over Sovjetunionen i 1985 eller 6-1 sejren mod Uruguay i Mexico i 1986.

Alligevel har omfanget af mediedækningen af beslutningen om at stoppe helt overrasket ham lidt.

”Det har ikke været for meget, men i hvert fald meget. Mere end jeg havde forventet i hvert fald,” siger Svend Gehrs.

Svend Gehrs gik på pension allerede tilbage i 2005, men fortsatte med at kommentere Champions League kampe for TV 3 to måneder om året, og det er det, der nu får en ende.

”Det bliver jo ikke så pokkers meget anderledes. Det bliver, som det var før, bare ikke med de to måneders hektiske tilværelse,” siger han.

I branchen er han kendt som en legende, ikke mindst på grund af sine begejstrede citater fra fodboldkampene i 80’erne, som har fået noget nær ikonisk status.

”Og så skyder han. Nej. Han venter … det er genialt det dér.”

Mange vil nok huske Svend Gehrs’ ord om Michael Laudrups historiske scoring mod Uruguay i 1986, som sidenhen også er blevet kendt som geniale.

”Jeg er da både glad og stolt over, at folk kan huske de citater. Til gengæld vil jeg aldrig være med til at gentage det, for så føler jeg, at jeg bliver en parodi på mig selv. Det er alligevel ved at være fortærsket, fordi det er det, der bliver spillet altid,” siger Svend Gehrs om de citater, han er blevet så kendt for.

Drømmen om et usikkert erhverv

Karrieren, siger han, er ikke noget, han spekulerer ret meget på. For det var også bare et stykke arbejde, der skulle udføres. Selv mener han, det var ”afsindigt heldigt og privilegeret”, at det lige blev ham, der kommenterede nogle af de kampe, der blev skelsættende for dansk fodbold.

”Det er lige så meget held, at det var i min epoke, det skete,” siger Svend Gehrs stilfærdigt om den betydning, han har fået for dansk fodbold.

Da Svend Gehrs voksede op, var sportsjournalistikken ikke anerkendt på samme måde, som den er i dag. Derfor var det også til at begynde med en noget usikker karrieredrøm. Efter gymnasiet tog Svend Gehrs en etårig uddannelse på Niels Brock, men det var mest for sine forældres skyld.

”Jeg ville være journalist, men de syntes, det var et usikkert fag, så det var lige så meget for at glæde dem. Dengang sagde man ikke, at man ville være sportsjournalist. Man sagde, man ville være journalist. For hvis du sagde sportsjournalist, så var du nedgraderet,” siger Svend Gehrs.

Efter Niels Brock var han to år i værnepligt på Bornholm, men lige inden han skulle hjemsendes, spottede han en stilling som journalistelev på Bornholms Tidende.

”Det var, som om det var forsynet, der sagde: Den skal du søge. Og jeg fik den så. Det passede jo som fod i hose. Jeg ville stadig være journalist. Der var ikke noget at rafle om.”

Ved siden af elevstillingen på Bornholms Tidende spillede han fodbold for det lokale hold i Rønne, og det gav ham de første muligheder for at skrive referater af holdets egne kampe på udebane i Jylland og København.

”Der sparede bladet en helvedes masse penge. Redaktøren var absolut ikke særlig sportsinteresseret, men han kunne godt se fordelene i, at jeg var,” husker Svend Gehrs.

Efter to år fik han et tilbud fra Ekstra Bladets sportsredaktion og måtte med lidt dårlig samvittighed afbryde elevstillingen på Bornholm.

På Ekstra Bladet var han i fem år, før en stilling åbnede sig i radio og tv-sporten i DR i 1967, som han søgte, men i første omgang ikke fik. Han dristede sig til at spørge den daværende chef, Gunnar ’Nu’ Hansen, om han ikke kunne lade ansøgningen ligge, hvis der nu skulle åbne sig en stilling mere.

Det virkede, og Svend Gehrs fik året efter drømmejobbet som kommentator på DR, hvor han blev frem til 1997, hvor han siden kom til at dække svimlende ni VM-slutrunder og fem EM-slutrunder.

Efter at DR overlod landsholdet til TV 2 i starten af 90’erne, kunne man pludselig høre Svend Gehrs som nyhedsoplæser på Radioavisen. Det betød, at han kunne få opfyldt en gammel drøm om at forlade sportens ”legeverden” og prøve sig af i det, han selv kalder en ”voksenverden”.

Men da sportskanalen TVS med Preben Elkjær som chef åbnede i 1997, blev det for fristende at sige nej til.

”En gammel drøm om at være med til at bygge noget op helt fra bunden kunne gå i opfyldelse. Desværre holdt projektet kun et år, men heldigt for mig stod TV3 klar med en ny kontrakt.”

Plyndrede bladkiosker i England

Som med alt andet journalistik er man som kommentator helt afhængig af, hvordan virkeligheden ser ud.

”Først og fremmest er det jo begivenheden selv, der bestemmer. Som jeg altid har sagt: Jeg kan ikke speake en dårlig kamp god. Ens egen præstation er afhængig af begivenheden,” siger Svend Gehrs.

Derfor er hans bedste råd også til nye kommentatorer:

”Jeg plejer at sige, at der er tre vigtige ting for en kommentator. Det er forberedelse, forberedelse og forberedelse. Det øjeblik du er velforberedt, så er du tryg. Så behøver du aldrig at komme i uføre, for du vil altid have noget reservemateriale, du kan fylde på. Så går du også trygt ind til den opgave. Så er du ikke bange for den.”

Svend Gehrs var med, da DR i 1969 landede en tv-aftale, der åbnede den engelske fodboldverden op for danskerne. Han husker tilbage på, hvordan han selv forberedte sig inden kampene:

”Det første, jeg gjorde, var at gå ind i en bladkiosk og plyndre den for alt det materiale, jeg syntes var relevant for den kamp, jeg skulle lave.”

I aviserne ledte han efter det lille guldkorn, som kunne bruges til en bestemt situation eller om en bestemt fodboldspiller. Og hvis han en gang imellem kom til at sige noget, han bagefter syntes lød dumt, betryggede han sig ved, at der snart var en ny kamp, der krævede hans opmærksomhed.

”Så går der 10 sekunder, hvor man har lyst til at bide tungen af sig selv, men så er man videre. Det går hurtigt over, men selvfølgelig irriterer det. Når man gerne vil gøre det så perfekt som muligt.”

Den gode kamp lever man i

Ifølge Svend Gehrs er det i høj grad uforudsigeligheden, der kendetegner arbejdet som kommentator. Og det kræver en sans for timing. At vide, hvornår man skal være stille, og hvad man skal sige på det helt rigtige tidspunkt.

”Du aner ikke, hvad du går ind til. Det er det, der er charmen ved al sport. Du ved, hvad det er for en sportsgren, men du ved ikke, hvad der skal ske de næste mange timer. Det er sådan noget, der får adrenalinen til at pumpe.”

Adrenalinen kan også få hukommelsen til at svigte, og ordene ved han derfor ikke altid, hvor kommer fra. Det er ikke noget, du kan forberede. Det er noget, der bare kommer, mener han.

”Nogle af de der citater har jeg jo måttet hjem og høre igen, for i den gode kamp har jeg ikke vidst, hvad jeg havde sagt, for den lever man i og med.”

Og beslutningen om at stoppe nu handler også om timing. Både i forhold til hans eget liv, men også på grund af det, arbejdet kræver af ham.

”Nu synes jeg, det er tiden. Det er jo ikke bare noget, man bare sætter sig ned og gør. Der pumper altså temmelig meget adrenalin, når man skal holde øje med en kamp og aflevere et fuldt færdigt referat, 20 minutter efter at kampen er færdig. Der kan jeg godt se i øjnene, at om to-tre år så reagerer jeg nok for langsomt. Det vil jeg gerne komme i forkøbet og stoppe, mens legen er god.”

Hvad vil du gerne selv huskes for?

”For at behandle sporten seriøst. Uanset om det var en stor eller en lille sportsbegivenhed. Det, jeg gerne vil huskes for, er, at jeg tog dem seriøst. Og aldrig har set ned på en sport eller på en begivenhed.”