Det er svært at ændre på journalister og mediers indgroede vaner.

Det har man i Sundhedsstyrelsen måttet sande, siden styrelsen i samarbejde med Rådet for Selvmordsforebyggelse udkom med nye forslag til tekster om, hvordan man omtaler hjælp ved omtaler af selvmord i starten af året.

”Og det er forskelligt, hvordan den hjælp bliver omtalt i dag,” siger Julie Hagstrøm, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen og forperson for Rådet for Selvmordsforebyggelse.

De nye retningslinjer indeholder en opdatering af den efterhånden meget velkendte faktaboks med henvisning til Livslinien. Den beskriver nu, at man også kan kontakte egen læge eller lægevagten, hvis man har brug for hjælp, og at man skal ringe 112, hvis situationen er livstruende.

Kan hjælpe personer i krise

Og medierne er generelt rigtig gode til at bruge den gamle henvisning til Livslinien, fortæller Julie Hagstrøm.

”Vi ved, at det at omtale selvmord kan være med til at forebygge selvmord, men det skal ledsages af en tekst, der gør det klart, at man ikke er alene, og at der er mange, der vil hjælpe en. Generelt er medierne gode til at henvise til hjælp, når de omtaler selvmord, men de bruger ikke de tekster, vi har lavet. Det vigtige ved vores tekster er netop, at de henviser til flere mulige steder at få hjælp,” siger hun.

Presse- og kommunikationsmedarbejderne i Sundhedsstyrelsen tager derfor løbende fat i redaktioner for at gøre opmærksom på de tekster, der blev foreslået i starten af året, og at faktaboksene bør rettes. Det bliver de som regel også uden nogen indvendinger, men oplevelsen er, at det ikke slår igennem i et helt mediehus på én gang.

Og det ærgrer man sig over i Sundhedsstyrelsen, fordi teksterne ikke bare er blevet opdateret for god ordens skyld, men fordi nogen kan have brug for den information, medierne giver videre.

De opdaterede retningslinjer er ikke blevet mindre aktuelle, efter alle regionerne den 17. august har fået tilknyttet psykiatrisk faglighed til akuttelefonerne, så der er hjælp at hente på alle tider af døgnet.

”Hvis man som person står i en krise, kan man have brug for forskellige former for hjælp. Det vigtigste budskab er, at der er mange, der gerne vil hjælpe. For nogle er det vigtigt, at det kan foregå anonymt ved Livslinien, for andre er det vigtigt at vide, at de kan gå til lægen,” siger Julie Hagstrøm.

Der findes både en kort og en lang tekst med henvisninger til hjælp. Om man som medie vælger den ene eller anden, er ifølge Julie Hagstrøm mindre vigtigt. Det vigtige er bare, at informationerne er der.

Kan ringe forgæves til Livslinien

DR bragte for nylig en historie om en ung mand, der forsøgte at komme igennem til Livslinien som pårørende. Hans tre opkaldsforsøg blev automatisk afbrudt, fordi ventetiden var mere end 2 minutter. I den slags tilfælde kan medierne være med til at sørge for, at man ved, at der er flere muligheder end Livslinien.

”Han ville i hvert fald have set en tekst om, at der er flere handlemuligheder. Det kunne formentlig have gjort det mere tydeligt, at der er flere muligheder for at få hjælp, hvis man har selvmordstanker eller er pårørende til en, der er,” siger Julie Hagstrøm.

I kom med jeres bud på tekster ved omtale af selvmord og selvmordsforsøg i vinters, og I oplever stadig, at de ikke er slået igennem på medierne. Har I gjort nok for at udbrede det?

”Vi har godt vidst, at det ville tage noget tid. Nu er der gået et halvt år, og det er en fin anledning til, at vi får genopfrisket det. Men det er klart, at det tager noget tid, før det er indarbejdet hos den enkelte journalist, der har plejet at skrive noget andet,” siger Julie Hagstrøm.