Et godt netværk er genvejen til et mere udbytterigt arbejdsliv.

Men især unge og nyuddannede i medie- og kommunikationsbranchen kan have svært ved at mingle og præsentere sig selv, så de kan opbygge værdifulde relationer.

For nogle opleves det som decideret akavet og anmassende.

Men nu tilbyder journalistuddannelsen på DMJX de studerende på 8. semester en workshop, hvor de kan prøve kræfter med at netværke.

Det er journalist og cand.public. Pernille Fløjstrup Andersen, der står bag kurset, som hun tidligere har lavet for de journaliststuderende på Syddansk Universitet.

”Jeg er selv god til at skabe netværk, og jeg er god til at fortælle andre om, hvordan de kan blive bedre til det. Jeg vil gerne hjælpe de unge mennesker med at udvikle netværk, så de får en god overgang fra uddannelse til arbejdsmarked,” forklarer Pernille Fløjstrup Andersen.

Pernille Fløjstrup Andersens erfaring er, at nogle har større talent for at smalltalke og præsentere sig selv.

”Men alle kan blive bedre, hvis de øver sig på det,” siger hun.

Fornavn er ikke nok

Grundstenen i networking er elevatortalen, forklarer hun. Det vil sige indledningen, hvor man præsenterer sig selv på den bedst mulige måde med få ord.

Og her er det en rigtig dårlig idé bare at præsentere sig ved fornavn, siger hun.

”Hvis jeg for eksempel siger ”Hej, jeg hedder Pernille, og jeg er journalist”, så er der ikke særligt mange muligheder for at åbne en dialog,” siger hun.

Det er meget bedre at sige sit fulde navn, så den person, du taler med, ved, hvem du er.

”Jeg siger altid, at jeg hedder Pernille Fløjstrup Andersen, fordi så er jeg nemmere at finde bagefter på sociale medier,” siger hun.

For nogle kan det virke akavet at sige sit fulde navn, siger Pernille Fløjstrup Andersen. Sådan havde hun det også selv i begyndelsen.

”De første gange, jeg gjorde det, tænkte jeg, ”hold da op et langt navn, jeg har”. Men nu falder det mig naturligt, og jeg siger mit fulde navn, hver gang jeg møder nye mennesker,” siger hun.

Hellere passion end profession

Efter at man har sagt sit fulde navn, er det næste skridt, at man oplyser mere end bare sin profession.

”I stedet for at sige, at du er journalist, skal du fortælle, hvad du er optaget af eller arbejder med. Nogle tager for eksempel fotos for fagblade og bor i nærheden af Aarhus. Ved at sige det, får den anden part i samtalen nogle aktive ord på, hvad man laver.”

Næste skridt er at tale om noget andet aktuelt, det kunne for eksempel være musik.

”Det kan være, at man er ved at opbygge sin pladesamling, fordi man har fået nyt stereoanlæg. De personlige oplysninger bidrager også til, at personen, du taler med, har bedre muligheder for at følge op. Næste gang du møder vedkommende, eller I skriver sammen på LinkedIn, kan I diskutere, om det er bedst at anskaffe sig en LP med Fleetwood Mac eller Creedence Clearwater Revival til pladesamlingen,” forklarer hun.

Fidusen med øvelserne med de studerende er, at de skal turde at give mere af sig selv og fortælle lidt mere om, hvad de er optaget af.

”Når de så på et tidspunkt står foran en mediechef, har de allerede prøvet at arbejde med de her ting i et trygt rum,” fortæller hun.

 Forberedelse hjælper

For nogle unge mennesker er receptioner, stormøder og konferencer nogle af de sværeste steder at begå sig, og de ender ofte med at tale med mennesker, de kender i forvejen.

Men sådan behøver det ikke være.

”Det er jo lidt et håndværk, man kan træne sig til at lære. Det kræver bare lidt forberedelse,” siger hun.

Hvis man på forhånd ved, hvem der kommer, kan man forberede sig ved at læse, hvad de for eksempel har skrevet på sociale medier.

”Så går du hen og siger: ”Undskyld, jeg forstyrrer, jeg hedder Pernille Fløjstrup Andersen, og jeg læste forleden noget, du skrev, som jeg synes var spændende”. Det viser, at du finder den pågældende person interessant – og så er samtalen i gang,” siger hun.

Ønsker man at træne sit receptions-gen, arbejder Pernille Fløjstrup Andersen med, at man kan sætte sig et mål om, at man vil lære fem nye mennesker at kende.

”Og så slutter jeg ofte af med at spørge, om vi skal hooke op på LinkedIn eller mødes til en kop kaffe, hvis der er stemning for det. Du skal tro, at du har noget at byde ind med. Det har vi jo alle sammen,” siger hun.