Stigning i henvendelser til DJ om chikane og trusler

Dansk Journalistforbund ser gerne, at politiet tager sager om stalking, chikane og trusler mod journalister mere alvorligt

Ansatte på TV 2 har ifølge Politiken oplevet, at politiet ikke tog henvendelser om chikane og stalking alvorligt.

Og det er ”desværre” ikke overraskende nyt for Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund:

”Vi hører også fra vores medlemmer, at det kan være svært at få politiet til at tage det alvorligt,” siger hun.

I det hele taget er der blandt Dansk Journalistforbunds medlemmer et stigende antal henvendelser, der handler om digital chikane og trusler.

”Hvis vi er oppe i den alvorsgrad, anbefaler vi, at man melder det til politiet. Tilbagemeldingen er dog desværre nogle gange, at det er svært at gøre det forståeligt for politiet, hvad det her handler om,” siger Tine Johansen.

Arbejder på handlingsplan

Lige nu arbejder Dansk Journalistforbund sammen med blandt andre Rigspolitiet og andre myndigheder om en national handlingsplan for journalisters sikkerhed.

De fleste journalister med en aktiv byline på et dansk medie kan genkende, at man fra tid til anden modtager ubehagelige henvendelser i indbakken. Her kan der også være tale om henvendelser, der ikke er deciderede trusler eller udtryk for gentagende chikane.

Ifølge Tine Johansen er det vigtigt, at man som journalist holder fast i, at den form for kritik ikke er i orden.

”Der er ingen tvivl om, at vi som journalister har en ”supermandskultur”, og desværre er der også en tendens til, at man vender det indad, og tænker: ’Måske var jeg lige smart nok’ eller ’har jeg selv bedt om det’. Den skal vi gerne væk fra. For det er rigtigt, at vi alle modtager mails med sådan nogle udfald, fordi det er nemmere for folk derude at trykke på en klikbar byline og sende en vred mail afsted,” siger Tine Johansen.

Det er dog vigtigt at skelne mellem vrede mails fra tid til anden og deciderede trusler eller chikane:

”Hvis det kammer over i trusler eller chikane over længere tid, skal det ikke bare verfes væk som noget, der følger med faget. Trusler skal ikke følge med noget fag,” siger Tine Johansen.

Skal siges til ledelsen og meldes

På TV 2 genkender hovedtillidsrepræsentant Lennart Sten, at den form for negative henvendelser til stationens journalister er øget i omfang.

”Vi finder os ikke i det, og trusler bliver indgivet til politiet. Senest har ledelsen på TV 2 holdt et møde med politiet, hvor de har gjort dem opmærksomme på, at det skal tages alvorligt,” siger han.

Han fortæller, at man på TV 2 har bredt fokus på at sikre, at journalister ikke udsættes for hadefuld tone i det hele taget.

”Det er enormt vigtigt at vide, at man ikke er alene. Det er vigtigt, at vi er der for hinanden, og at vi taler om oplevelserne,” siger han.

Værter og reportere oplever det

I dagens udgave af Politiken fortæller TV 2’s facility manager, Karina Vinzent, at der er flere episoder med værter eller livereportere, der udsættes for stalking eller chikane.

”Jeg oplever, at dansk politi og især Københavns Politi er presset på ressourcer. Jeg skal presse på, når jeg henvender mig,” siger Karina Vinzent til Politiken.

Ifølge hende er det især svært, hvis det drejer sig om digitale henvendelser – og ikke fysiske.

Historierne i Politiken kommer på baggrund af, at musikeren Jenny Rossander, der også er kendt som kunstneren Lydmor, har fortalt, at hun ikke har fået effektiv hjælp fra politiet til at håndtere en stalker, der trods tilhold opsøger hende.

På TV 2 er det oftest medarbejdere på skærmen, der udsættes for forfølgelse, siger Karina Vinzent til Politiken.

”De pågældende studieværter eller live-reportere har oftest, og fejlagtigt, en følelse af, at de selv har stukket næsen for langt frem og skal kunne tåle lidt af hvert som offentlige mediepersoner. Så de trækker det enormt langt, før de melder til mig eller deres chef, at de har været udsat for noget gennem længere tid. Derfor formoder jeg, at der er et mørketal for antallet af sager.”

Københavns Politi medgiver over for Politiken, at politiet ikke yder hjælp hurtigt nok til ofre for stalking, der for eksempel ikke er fysisk truet.

”Det tager længere tid, end vi helst ville have, må vi erkende. Vi har ligesom alle mulige andre været ramt af sygdomme og corona,” siger vicepolitiinspektør Jesper Lauenborg Bangsgaard.

0 Kommentarer