Kunne være rart, hvis
Kunne være rart, hvis Journalisten gav rettens begrundelse.
Nu sidder man tilbage med, at det stadig er Villemoes, der er den mest tossede af de to.

"Peer reviewed scientific
"Peer reviewed scientific facts" er vores kulturs fælles vedtagne udtryk for den højeste potens af fakta. Søren Villemoes opstiller i Weekendavisen et lighedstegn imellem "naturvidenskabelig intersubjektiv overførbar viden" (Niels Harrits et als peer reviewed artikel om fundet af nanotermit i støvet fra World Trade Centers) og dets modsætning nemlig "kreationisme". "VIDEN = TRO" - hævder Søren Villemoes.

Søren Villemoes' udsagn er dermed åbenlyst selvmodsigende: positivistisk videnskab er jo helt evident netop IKKE religiøs "kreationisme". Rent intellektuelt er Villemoes udsagn altså decideret selvmodsigende og uden rationel værdi.
Men det giver mindelser om sproget "Newspeak",
som partiet "Ingsoc" sanktionerer i Orwells klassiker "1984".
Her praktiseres der åbenlyst selvmodsigende termer som fx benævnelsen "blackwhite".

Lad os se nærmere på Villemoes' kommunikation gennem en anvendelse af den dybdepsykologiske lære om projektioner, der iøvrigt burde være børnelærdom i dette land.
I en psykodynamisk analyse af Villemoes' adfærd kan Villemoes' anvendelse af projketionsmekanismen nemt verificeres:
som det er beksrevet i det foregående lader Søren Villemoes SV hånt om almindeligt vedtagne akademiske grundpræmisser for videns skabelse. I sin affekt bliver SV totalt usaglig og fremsætter udsagnet: "Naturvidenskab er religion" -
idet " Niels Harrits Peer reviewed scientific fact = kreationisme"
og kreationisme er per definition en religiøs antagelse.
SVs eget udsagn er altså præcist udtryk for alt - det som SV beskylder Niels Harrit for: nemlig tosserier, uvidenskablighed og fri fantasi imodstrid med virkelighedens realiteter.
SVs sætten lighedstegn imellem naturvidenskabelighed og religiøsitet - to åbenlyse modsætninger - bærer præg af såkaldt "kognitiv dissonans" og "denial" - der er kendetegnet ved et split i afsenderens bevidshed. SVs ræsonnement tangerer dermed psykotisk tænkning. I psykosen ligesom i denial - (benægtelsen af ubehagelige men uigendrivelige realiteter) - bliver almindelig rationalitet sat ud af kraft - og åbenlyse fakta bliver benægtet. Naturvidenskabsfolkene konkluderer ud fra naturvidenskaben.
Det de konkluderer, kan Søren Villemoes tydeligvis IKKE rumme i sit sind. Dermed indtræder projektionsmekanismen - og Søren Villemoes konkluderer - at natuvidenskabsfolkene så må være uvidenskabelige.

Søren Villemoes' reaktion skyldes tilsyneladende en form for regression til et infantilt stadie - hvor sund fornuft, journalistisk research og argumenter reduceres til en slags
"Øv-bøv - Niels Harrit er..." - råben i skolegården.
Og det rækker IKKE i så vigtige spørgsmål som 911 og den tragiske og forfejlede krig imod den åbenlyst syntetiske terror.

Står Søren Villemoes' inkompetente ukvemsord og Lars Trier Mogensens sølvpapirshatteshow i byretten uanstastet hen -
så er Danmark anno 2013-? sat tilbage til en ny orwellificeret version af mellemkrigstidens kollektive psykologi:

de mennesker, der tør tænke klart - skal kaldes ukvemsord, mobbes, nedgøres og ultimativt set fjernes

- fordi den kunstige politiske medievirkelighed - IKKE må udfordres af videnskab og sund fornuft.

Mediebøllerne Villemoes og Mogensen fører an som en slags forvoksede og rollespilsforvirrede teenagebøller,
der som Sarumans dæmoniske, savlende og grinende orker
iført virkelighedsfornægtende skyklapper, sølvpapirshatte og brovtende ukvemsord, forsøger at træde sandheden om 911
og dermed menneskehedens samtidshistoriske skæbne under fode.

Niels Harrit har afholdt over
Niels Harrit har afholdt over 200 foredrag om sin teori om WTC7s kollaps, i 12-15 lande, tusindevis af mennesker har haft mulighed for at danne sig et førstehåndsindtryk af hans teori. Måske netop derfor, tog det kun den danske befolkning 10 dage at samle de 15.000 kr. ind i sagsomkostninger, som byretten pålagde ham at betale. Det virker som et vink med en vognstang, til både pressen, den dømmende og den lovgivende magt om, at folket ønsker at få sandheden at vide.

I en tid med universelt bedrag, vil et at sige sandheden blive betragtet som en revolutionær handling - George Orwell.

Den tossede underholdning vil
Den tossede underholdning vil ingen ende tage. Nu bliver dommen (tilsyneladende) anket.

https://www.caremaker.dk/nc/fr/i/stoette_til_niels_harrits_sagomkostninger/