“Vi skal passe på den mangfoldighed af fiskearter, vi har i Danmark. Jeg tror, at hvis vi får bedre kendskab til de danske fisk, passer vi også bedre på dem,” siger fotograf Søren Skarby.

Han er i gang med et stort fotoprojekt, der dokumenterer, at lige neden for havnemolen findes danske fisk, som næsten ligner noget fra troperne. For eksempel hundestejlen med de smukke blå øjne. Eller stenbideren med den noprede hud.

De 25 fiskearter udstilles næste år på Fjord & Bælt i Kerteminde, Naturama i Svendborg og Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg.

Han håber, at projektet kan skabe større forståelse for, at vi skal passe på naturen.

”Der bliver talt meget om miljøet og klimaforandringer i disse år. Men emnet er så kæmpestort, at det ofte bliver meget abstrakt.”

Fordelen ved fotografi er, at man konkret kan vise, hvor der er behov for opmærksomhed, hjælp eller beskyttelse.

”Når Jan Grarup tager til Darfur, er billederne så voldsomme, at det får folk til at reagere. I mit projekt ønsker jeg at vise den skønhed, der findes, så vi forstår at passe på naturen,” siger Søren Skarby.

Ukendt land

Søren Skarby beskriver projektet som en rejse ind i ukendt land.

”Er det fotografi, fysik eller biologi? Det er blandet fuldstændigt sammen.”

Det tekniske setup, hvor hver fisk fotograferes 120 gange, er for eksempel udviklet til lejligheden.

”Det er så langt fra det, jeg er uddannet til. Jeg er uddannet på en sort-hvid avis, hvor jeg skulle lave portrætter, blå blink og butiksåbninger. Du kan ikke komme længere væk end det her,” siger han.

Søren Skarby fotograferer 25 forskellige danske fiskearter i så høj opløsning, at billederne kan forstørres til 2 x 3 meter høje print, der skal udstilles næste år. Projektet er sandsynligvis det første af sin slags i verden.

”Vi viser fiskene i en detaljeringsgrad, der aldrig er lavet før,” siger Søren Skarby, der selv er lystfisker i sin fritid.

Journalisten møder Søren Skarby i et baglokale på akvariet Fjord & Bælt i Kerteminde, hvor han og konservatoren Morten Boesen skal fotografere saltvandsfisk.

”Når folk tænker på fiskene hos fiskehandleren, oplever de dem som en ret gråmeleret affære. Men nogle af fiskene er faktisk næsten tropiske i farverne, når man kommer tæt på. Du kan bare ikke se det med det blotte øje,” siger han.

I dag skal han fotografere en torsk, en fjæsing og en af sine personlige favoritter, den lille hundestejle.

På sin bærbare computer viser Søren Skarby et foto, han har taget af netop en hundestejle.

”Han bliver udstillingens stjerne,” siger Søren Skarby.

Hundestejlen er en nærmest ukendt fisk på kun seks-otte centimeter. Men billedets opløsning er så høj, at alle fiskens farvenuancer står frem.

”Prøv at se, han har glimmer rundt om øjnene. Han er klar til at valse rundt om diskokuglen til ’Staying Alive’. Når du kigger ind i øjnene på ham, er det som at kigge ind i en galakse,” siger Søren Skarby.

Drømmen om et stort projekt

Søren Skarbys idé til fiskeprojektet tog form, da han i 2016 så den britiske fotograf Levon Biss’ knivskarpe makrobilleder af insekter. Hvert enkelt af de færdige billeder var skabt af 8.000 enkeltbilleder.

Søren Skarby havde længe drømt om at lave et stort fotoprojekt. Gerne noget med hans store interesse, fisk.

”Jeg så insektbillederne på nettet og tænkte: Nu kan jeg forklare teknikken, der skal til for at lave billederne,” husker han.

Da insektportrætterne blev udstillet på Geologisk Museum i København, var han forbi for at se billederne i fuld størrelse.

”Jeg fandt næsten bedetæppet frem, da jeg så et billede af en bille, som Darwin himself havde indsamlet, da han var afsted med Beagle,” siger Søren Skarby.

Søren Skarby talte med en medarbejder på Fjord & Bælt om insektbilledernes potentiale, og sammen udviklede de idéen med at fotografere fisk på samme måde.

Det stod dog hurtigt klart, at det er nemmere at fotografere stendøde insekter end levende fisk.

”Insekterne var tørre, så man kunne i praksis forlade det hele og komme tilbage tre uger senere. Vi arbejder med levende biologisk materiale, som ændrer farve, hvis vi er for langsomme. Der går tre-fire minutter, før overfladen på en torsk ilter, og farven ændrer sig,” siger Søren Skarby.

Det bedste tidspunkt at fotografere fiskene er derfor i tilstanden mellem levende og død, hvor de ligger stille, men fortsat ser spillevende ud.

”Hvis de først dør, bliver øjnene hvide, og det begynder at løbe ud af gattet. Vi har kun et lille vindue, hvor vi kan fotografere dem,” forklarer Søren Skarby.

Fisk med makeup

Det er projektets samarbejdspartnere Fjord & Bælt og Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg, der leverer fisk til projektet. De kommende måneder skal Søren Skarby fotografere saltvandsfisk i Kerteminde og ferskvandsfisk i Silkeborg.

Han går hen til et stort saltvandsbassin med torsk og udpeger den mest fotogene fisk.

Morten Boesen kommer torsken i en balje med vand og bedøvelsesmiddel.

Det er vigtigt at ramme den rigtige mængde bedøvelse.

”Nogle gange begynder fisken at bevæge sig, når vi fotograferer den, og så må vi begynde forfra,” siger Søren Skarby.

Når fisken er bedøvet, smører Morten Boesen forsigtigt babyolie på torsken med en makeup-pensel for at beskytte den mod ilt og lys.

”Det er mig, der er makeup-artisten,” griner Morten Boesen.

Morten Boesen lægger forsigtigt torsken til rette på et slags lysbord udviklet til projektet. Med en pincet folder han finnerne ud, så torsken ligger så flot som muligt.

Lysbordet, kameraopstillingen og polariseringen af lyset har Søren Skarby udviklet med hjælp fra venner og kolleger.

”Ligesom i ’Hvem vil være millionær’ har jeg har ringet til en ven og spurgt publikum mange gange. Uden gode venner og kolleger at spille bold op ad var det ikke lykkedes,” siger han.

Fiskene i projektet falder inden for tre forskellige kategorier: Flotte, truede eller ukendte fiskearter.

Hver ny fiskeart er en ny oplevelse.

”Vi ved ikke, hvordan fiskene reagerer, før vi går i gang,” siger Søren Skarby.

Forude venter for eksempel en fotosession med fladfisk.

”De bliver sindssygt svære at få til at ligge stille – og vi slutter med den allerværste – nemlig ålen, som skal have dobbelt så meget bedøvelse som andre fisk,” siger han.

En stak på 120 billeder

Over lysbordet er der monteret et kamera, der tager omkring 120 billeder af fisken. Bagefter bliver billederne lagt sammen til ét stort billede i photo­shop.

”Resultatet er et ekstremt detaljeret foto, hvor man kan se hver en detalje, bums eller skramme på fisken,” siger Søren Skarby.

Projektet er støttet med 1,4 millioner kroner fra Veluxfonden og Aage V. Jensens Fond. Søren Skarby lavede projektbeskrivelsen, og Naturama fandt pengene og lavede ansøgningen.

”Det tog to år at få fondsmidlerne. Folkene her er supergode til at søge penge,” siger han.

Donationer fra fonde gives typisk til prisvinderne i branchen.

”Jeg tror ikke, jeg ville have fået penge, hvis det var mig, der havde søgt. Du er nødt til at alliere dig med nogle andre,” siger Søren Skarby.

Nu hvor det tekniske setup er på plads, overvejer han at lave makrobilleder med for eksempel fuglefjer.

Han tror, det bliver lettere at rejse pengene næste gang.

”Når du søger penge, skal du kunne vise, at du har lavet noget tilsvarende før. Det her projekt kommer til at definere mig professionelt. Det er jeg godt klar over,” siger han.