At aktivisme og journalistik oftere går hånd i hånd end tidligere, kan til dels forklares med den teknologiske udvikling de senere år.

Smartphones med kameraer og sociale medier som Snapchat og Facebook Live har givet journalister – og alle andre – mulighed for at lave point of view-indhold, der kan sendes direkte til modtagerne på kanaler, hvor millioner af mennesker er til stede.

[quote:4]

”Nye sociale medier spiller en stor rolle i forhold til journalistisk aktivisme. De sociale medier er gode værktøjer til at komme forskellige og ret præcise målgrupper i møde. Og det er rigtig relevant, hvis man vil arbejde med aktivisme og kampagnejournalistik,” siger Ralf Andersson, ekstern lektor i journalistik ved Syddansk Universitet. [quote:0]

Et af de medier, der har haft succes med at lave journalistisk aktivisme på disse platforme, er Al Jazeeras online nyhedskanal AJ+. Kanalen arbejder bevidst på at tage stilling til bestemte sager, som dens journalister har en aktivistisk holdning til – for eksempel præsident Trumps anti-muslimske indrejseforbud eller kampagnen mod en olieledning i North Dakota.

”For AJ+ er det et bevidst valg at sætte sig på lige netop den type historier. De spørger retorisk, hvor meget neutral journalistik med tid til at høre begge sider af sagen man overhovedet kan lave, når man på de sociale medier kun har et minut af folks opmærksomhed. I stedet lægger de vægt på at være grundige med deres kildekritik og sørger for at dække historiernes nuancer over tid,” forklarer Ralf Andersson.

Journalister er nødt til at tage stilling

I efteråret 2017 var to aktivistiske journalister på talerstolen ved konferencen Global Constructive Journalism i Aarhus.

Ægteparret Yusuf og Sumaiya Omar står bag mediet Hashtag Our Stories, og de rejser rundt i verden for at undervise fattige folk i, hvordan de med en smartphone og sociale medier som Snapchat kan skabe journalistisk aktivisme og kampagner, der kan forbedre deres egne forhold.

[quote:1]

De to stiftere af Hashtag Our Stories arbejder på at få journalister og alle andre til at forholde sig aktivt til det, de kommunikerer. Og særligt til journalisterne har Yusuf Omar et klart budskab: I er nødt til at tage stilling.

”Jeg tror på, at journalister hører til i politik. Ansvarlighedens og sandhedens politik. Hvis du ikke er på samme side som #metoo, og hvis du ikke står op for din modstand imod seksuelle krænkelser mod kvinder, så er du på den forkerte side. Vi er nødt til at komme videre end hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan. Vi må føje mere værdi til journalistikken og tage et absolut standpunkt og sige, at vi tager altså stilling,” lød det fra Yusuf Omar på konferencen.

Vi skal ikke bare fortælle, hvad vi ser

Den 28-årige journalist har en fortid som social media-reporter på CNN i London, og siden han startede Hashtag Our Stories i 2017, har han blandt andet lavet projekter med skraldeindsamlere i Indien, flygtninge i Østeuropa  og sexslaver i Mellemøsten.

”For os handler konstruktiv journalistik om at skabe fællesskaber, som er i stand til at fortælle deres egne historier. Vi tror på, at løsninger og konstruktiv journalistik når længere ud online, end negative nyheder gør. Og så handler det igen om at tage stilling,” gentog Yusuf Omar på scenen i Aarhus, inden Sumaiya Omar supplerede:

”Journalisters rolle har aldrig været vigtigere, end den er i dag. På grund af al den her støj. På grund af internettet og alle de videoer, vi får serveret. Journalisters rolle er ikke bare nøjagtighed og neutralitet, men også at give os indsigt og skære igennem støjen og give os en mere dybdegående analyse end blot at fortælle, hvad vi ser,” lød det fra Sumaiya Omar.

Begge er de af den holdning, at de traditionelle nyhedsrum er forældede og ude af trit med virkelighedens mennesker og historierne on the ground. Og derfor mener de, at fremtiden tilhører medier som Hashtag Our Stories.

”Vi demonstrerer, hvordan mobil storytelling muliggør flere vinkler, flere perspektiver og mere sandhed. Mediebrugere vil gerne have viden om emner, men de vil også have viden om, hvordan de kan hjælpe,” forklarede Yusuf Omar.

Tre journaktivister, der engagerer sig

Den amerikanske medieforsker Adrienne Russell fra University of Washington beskæftiger sig med journalistisk aktivisme fra en mere akademisk vinkel. I sin seneste bog, ’Journalism as Activism’, tager hun udgangspunkt i tre journaktivister, der ved hjælp af moderne teknologi har påvirket den politiske dagsorden i løbet af dette årti.

[quote:2]

Den ene er reporteren Tim Pool, der i 2011 dækkede Occupy Wall Street-protesterne via en 21-timer lang livestreaming fra sin smartphone.

Den anden er den Pulitzer-vindende Glenn Greenwald, der i 2013 ved hjælp af krypteret information fra whistlebloweren Edward Snowden afslørede USA’s omfattende overvågningsprogram.

Og den tredje er miljøreporteren Bill McKibben, der i 2014 opfordrede læserne af Rolling Stone Magazine til at samle sig i optoget People’s Climate March for at skabe øget opmærksomhed på klimaforandringerne.

Til fagbladet Journalisten argumenterer Adrienne Russell for, at det ”i en tid med misinformation, politisk korruption og såkaldt alternative fakta er journalisters ansvar at være aktivister på sandhedens vegne”.

Hun mener, at journalister må engagere sig i de emner og begivenheder, de dækker – ligesom Pool, Greenwald og McKibben har gjort.

”Trump og populistiske ledere over hele Europa sætter tempoet. Offentligheden har behov for journalistik, som er opdateret til at reflektere over nutidige realiteter,” siger Adrienne Russell. [quote:3]

Aktivister på forkant med medieinnovation

Og her kan teknologi være det værktøj, der binder aktivisternes og journalisternes opgave sammen.

I bogen forklarer Russell, hvordan aktivister i dag anvender digitale værktøjer til at forfølge journalistikkens essentielle opgave – at fortælle sandheden. Og at journalister i stigende grad er åbne for at stole på aktivister som kilder.

Hvordan kan denne udvikling komme vores demokratiske samfund til gode?

”Aktivister er hurtige til at tilpasse sig og justere teknologien, så den passer til deres behov. På den måde har aktivister været på forkant med medieinnovationen. For eksempel ved at bruge Twitter-hashtags, ved at lave historier på flere medieplatforme og ved at verificere fakta ved hjælp af crowdsourcing. Enhver udvikling, som bidrager til øget dialog og spredning af nøjagtig information, kan styrke demokratiet. Men demokrati har også brug for andre ting. For eksempel politiske institutioner, som er troværdige, og folk som gerne vil have dialog og information,” siger hun.

Den største trussel mod god journalistik

Men ligesom teknologi kan hjælpe med at udbrede kvalitetsjournalistik, som støtter offentlighedens interesse, kan teknologi også underminere offentligheden og demokratiet selv.

”Det har vi set igen og igen over det seneste år,” siger Adrienne Russell og uddyber:

”Derfor er journalister, forskere og teknologer nødt til at engagere sig i kampen for den offentlige diskurs ved at sætte spot på misinformationssamfundet. Kun gennem den sande historie, fortalt og forstået i al dens kompleksitet, har offentligheden en chance for at vinde,” konstaterer medieforskeren.

Hun mener, at den største udfordring har at gøre med mediernes infrastruktur.

”Jeg taler her om de algoritmer, som organiserer information. Om de platforme, som kontrollerer informationen. Og om den lovgivning, der former den. Journalister skal gå forrest for at bremse den tvivlsomme datalovgivning – for eksempel den døende netneutralitet – fordi denne udvikling udgør den største trussel for god journalistik,” slutter Adrienne Russell.