”Jeg synes, direktivet er fantastisk, alene af den grund, at vi taler om løn. Det er kun arbejdsgiverne, der har interesse i, at der er tabu omkring lønforhold.”

Sådan formulerer Allan Boye Thulstrup, forperson for Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ), sin forventningsglæde forud for de nye EU-regler om løngennemsigtighed, der efter planen skal implementeres i dansk lovgivning fra årsskiftet.

Hovedtanken bag det nye EU-direktiv er, at der skal være mere åbenhed om løn.

Derfor skal arbejdsgivere fremover oplyse om startløn eller lønniveau allerede inden første jobsamtale. Det kan altså ske i selve jobopslaget eller i indkaldelsen til samtale.

Det bliver også sådan, at arbejdsgivere ikke længere må spørge til en ansøgers løn i tidligere job. Det skal forhindre, at en eventuelt skævvredet løn forfølger en, når man skifter job.

På medieområdet har TV 2’s HR-chef, Lars Novrup, offentligt luftet sin skepsis over for de nye regler.

Løn er ikke alt

Lars Novrup har ikke ønsket at stille op til interview med Journalisten. Men til MediaWatch har han blandt andet delt sin frygt for, at der kan komme for meget fokus på løn.

”Løn er naturligvis vigtigt, men den samlede attraktivitet i et job handler også om andre forhold som fleksibilitet, udviklingsmuligheder, arbejdstid og personalegoder,” siger Lars Novrup.

Han udtrykker forståelse for, at medarbejderne skal kunne betale deres regninger. Men han er bange for, at lønnen for eksempel for nyuddannede kan overskygge alt det andet, der følger med et job. Særligt i virksomheder, der ikke er lønførende.

Søren Cronwald, der er karrierevejleder i AJKS, a-kassen for journalistik, kommunikation og sprog, tror dog ikke, at arbejdsgiverne skal være så bekymrede.

”Det er sjældent løn, vi hører som udslagsgivende som motivation for at søge job. Det er sjældent dårligt, at tingene bliver gennemsigtige. Men det er jo bare ikke det samme som, at det er det, der bliver betydningsfuldt,” siger Søren Cronwald.

Når han taler med ledige jobsøgende journalister og kommunikationsfolk oplever han, at løn ligger på en tredje-, fjerde- eller femteplads efter ting som faglighed, god ledelse, gode kolleger og ønsket om at blive en del af arbejdsmarkedet. Så han tvivler på, at det pludselig bliver det vigtigste, når der kommer mere synlighed omkring den.

Skeptiske arbejdsgivere

Arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet betoner også, at løn kun er ”en del af pakken”. Han forventer ikke en fuldstændig forandring af det danske arbejdsmarked. Men TV 2’s generelle skepsis kommer ikke bag på ham.

Han siger, at det under forhandlingerne i EU-regi har været lønmodtagerne, der har ”klappet i hænderne”, mens arbejdsgiverorganisationen Business Europe har været imod.

Argumenterne fra arbejdsgiverside har blandt andet været, at der vil være meget administration forbundet med den nye åbenhed. Det skyldes især, at arbejdsgiverne også skal til at indrapportere kønsbestemt lønforskel til myndighederne.

Kravene bliver skrappest for større virksomheder. Hvis de har for stort et lønspænd mellem kønnene, følger der nye krav, og arbejdstagere skal kunne få erstatning, hvis de har været udsat for lønmæssig forskelsbehandling.

Arbejdsmarkedsforskeren fornemmer, at det ikke kun er den administrative byrde, der får arbejdsgivere til at stejle.

”Nogle arbejdsgivere vil nok også synes, der er nogen, der blander sig i en løndannelse, som skulle være deres gebet. Nu skal de jo også til at forklare sig, hvis de ligger lidt skævt på ligelønnen,” siger Mikkel Mailand.

Åbenhed om ligeløn

I DJ er forpersonen også bare begejstret for de nye krav på ligelønsområdet.

”Det her er måske et af de allervigtigste skridt, der har været i mange år. Jeg tror på, at det kan rykke noget og gøre en forskel. Jeg tror virkelig, vi bliver glade for det, når vi ser tilbage om ti år,” siger Allan Boye Thulstrup.

På det overordnede plan mener Mikkel Mailand, at den kommende lovgivning vil lægge sig oven i et kulturelt skifte, der allerede var i gang.

”Det bidrager yderligere til, at løn ikke længere er i en meget hemmelig boks og absolut ikke er noget, man diskuterer med nogen,” siger Mikkel Mailand.

Arbejdsmarkedsforskeren ser det også som en fordel, at der bliver mere løngennemsigtighed på tværs af brancher.

Og selv om der ikke er lagt op til, at der skal oplyses om enkeltansattes løn, tror han alligevel, at der indirekte kan komme mere synlighed om enkeltpersoner, ”der har guffet sig i høje lønstigninger”.

Han mener, at det kan føre til, at særligt højtlønnede i højere grad skal stå på mål for, om de virkelig er pengene værd.

Løngennemsigtighedsdirektivet skulle egentlig have været implementeret i dansk lovgivning senest den 7. juni i år. Arbejdsgivernes indsigelser og folketingsvalget har forsinket det, og lovforslaget er i øjeblikket i høring med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar 2027.

Et direktiv har ikke direkte retsvirkning i medlemslandene, der har mulighed for at tilpasse deres lovgivning inden for en fælles ramme.