Valgkampen banker derudad og er på vej ind i en slutspurt, hvor fronterne trækkes op.

Vi beder hver dag en ekspert inden for kommunikation, journalistik, sociale medier eller kampagner om at vurdere, hvad der har været det seneste døgns mest opsigtsvækkende kommunikation.

Hver dag beder vi dem udpege døgnets vinder, taber, vildskud og signal.

I dag spørger vi Henrik Kjerrumgaard fra White Cloud, som blandt andet har en fortid som kampagnechef for Radikale Venstre under Margrethe Vestager.

Døgnets vinder: S og M

Da Henrik Kjerrumgaard tirsdag skulle læse op på en nyhed i Berlingskes liveblog, ”hvor alle nyheder i valgkampen går hen for at dø på to minutter”, stødte han pludselig på det, han vil kalde 'døgnets vinder':

”Statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mødes fredag til en samtale – ikke debat – arrangeret af Moderaterne i Den Sorte Diamant i København,” stod der.

Og for en erfaren kampagnemand som Henrik Kjerrumgaard er det et fuldstændig forrygende eksempel på kommunikation med kalenderen som virkemiddel:

“Jeg tænker, at den samtale har været planlagt længe, men tidspunktet for offentliggørelsen er ikke tilfældigt,” siger han om det gratis arrangement, der ligger lige i valgets slutspurt.

En 'samtale' er også blødere end en 'debat', og det placerer en appelsin i turbanen hos Lars Løkke Rasmussen, at han kan brande sig selv som en kongemager, og bygge videre på fortællingen om, at midten er hans:

”Jeg kan ikke lade være med at se parallellen for mig til De Radikales valgkamp i 2011, hvor vi iscenesatte Margrethe Vestager som kongemager. Dengang stod jeg en aften midt om natten på en shawarmabar ude på Amagerbrogade og så TV 2 News opfinde en 'magentablok' mellem rød og blå,” siger han.

I år er det eksempelvis Jyllands-Postens valgsnit, der har tegnet en rød, blå og lilla blok. Hvis det er gået nogens næse forbi, er Moderaternes logo lilla.

Døgnets taber: Troels Lund Poulsen

De seneste dage har været oplagte taberdage for Liberal Alliance og Alex Vanopslaghs kokainsag, men hos Venstre og Troels Lund Poulsen er der ifølge Henrik Kjerrumgaard heller ikke noget at råbe hurra for.

“Han er havnet i en dårlig stime, hvor alt, hvad han rører ved, bliver til lort,” siger han.

Det får ham til at tænke på Villy Søvndal og Søren Pape, som blev ramt af lignende omgange dødevande i tidligere valgkampe.

Ifølge Henrik Kjerrumgaard har Troels Lund Poulsen og Venstre fejlhåndteret debatten om grise og drikkevand samt partiets eget værnepligtsudspil, ligesom hans forsøg på at kritisere Mette Frederiksen for Store Bededag er faldet til jorden. Tilmed er han igen under angreb fra Helle Thorning-Schmidt, der kræver en undskyldning for hans involvering i hendes skattesag for år tilbage.

Samlet set efterlader det et indtryk af Troels Lund Poulsen som en kandidat, der konstant bliver overmatchet, og som ikke har kontrol over sin egen fortælling:

”De har aldrig fået luft under deres valgkamp for alvor, og han kom også dårligt ind i den ved at bruge de første 24 timer på at finde ud af, om han overhovedet er statsministerkandidat. Det burde have været afklaret, og der burde have været en plan for det,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Døgnets vildskud: LA's ekskluderede lollik

For to døgn siden havde de færreste i Danmark hørt om folketingskandidaten Martin Mickey Pedersen fra Lolland, men så besluttede Liberal Alliance sig for at ekskludere ham fra partiet, fordi han kritiserede Alex Vanopslaghs kokain-indrømmelse.

Sagen endte med, at journalister gik kritisk til Alex Vanopslagh, som endte med en forklaring om, at Martin Mickey Pedersen også havde ment noget forkert om partiets skattepolitik.

Og hele ekskluderingen var et kommunikativt vildskud af dimensioner, vurderer Henrik Kjerrumgaard:

”Så kan det godt være, at han er irriterende og har ment noget forkert om skattepolitik, men lad nu være med at ekskludere ham. Hvad er sandsynligheden for, at han bliver valgt ind?,” spørger han retorisk.

Ifølge Henrik Kjerrumgaard er det eneste resultat, at kokainsagen nu igen fylder en masse i nyhedsstrømmen.

”Jeg har hørt P1 hele morgenen, og nyhedsstrømmen handler om mange ting, men den handler gudhjælpemig også om en, der hedder Martin Mickey Pedersen fra Lolland, som jeg aldrig har hørt om,” siger han.

Døgnets signal: Susanne fra plejehjemmet

I H.C. Andersens 'Kejserens nye klæder' er det den lille dreng, der får sandheden til at gå op for alle, da han peger på, at kejseren intet tøj har på. Samme rolle indtog sosu‑hjælperen Susanne Lyng ifølge Henrik Kjerrumgaard i gårsdagens partilederdebat på TV 2 News.

Efter en stresssygemelding og hårde nattevagter spurgte hun politikerne, om de ville se på minimumsnormeringer på plejehjem.

”Der var ikke én af politikerne, der kom med en konkret løsning på de problemer, hun nævnte,” siger Henrik Kjerrumgaard om reaktionerne.

I stedet greb politikerne til de velkendte empatiske greb – de roste hendes mod og udtrykte sympati, men uden at give svar på det spørgsmål, hun faktisk stillede.

Ifølge Kjerrumgaard er det netop et signal i denne valgkamp, at den har været mere fokuseret på at få svar på spørgsmål om politiske udfordringer, og mindre fokuseret på konflikt.

”Valgkampen har indtil nu været markant pænere end de foregående, fordi den i højere grad har handlet om politiske udspil end personangreb,” siger han.

Her bemærker han også, at TV 2-analytikerne Mogensen & Kristiansen som nedtakt til debatten konstaterede, at der manglede mere infight, personangreb og hårdere journalistisk pres.

”Nu ved jeg godt, at jeg lyder meget radikal, fra Alternativet eller hippieagtig, men pointen er bare, om man helst vil se folk skændes, eller om man helst vil se en debat, hvor man bliver klogere - eller i det mindste finder ud af, hvad politikerne mener.”