Først og farligst.

Det er de to vigtigste ord, Simon Bendtsen har med sig ind ad døren på Ekstra Bladet, hvor han satte sig i stolen som ansvarshavende chefredaktør i tirsdags, straks jobskiftet blev bekendtgjort.

Der er meget at bygge på fra avisens 122-årige historie. Men den nye chefredaktør har også sat gang i et strategiarbejde for at finde ud af, hvordan avisen skal definere og opdatere sit særkende.

”Tabloidjournalistik er den fineste form for journalistik. Det er jo den journalistik, som alle kan forstå. Jeg har aldrig set sådan på det, at noget skulle være finere end andet. Der er bare forskel på formen, og hvem man henvender sig til,” siger han.

Og selv om Simon Bendtsen har en fortid på Berlingske og Finans i en noget anden del af branchen, har chefredaktøren ingen oplevelse af fine fornemmelser.

”Jeg har altid været dybt fascineret og tiltrukket af den tabloide form for journalistik, hvor man skærer ind til kernen i sagen og formidler meget klart og kontant. Og så alle kan være med,” siger han og definerer en meget bred målgruppe som "høj, lav og midtimellem".

”Vi skal stå endnu skarpere som hele Danmarks tabloide referenceramme. Vi skal være et uundgåeligt medie for alle mennesker i Danmark.”

Magtkritik, ikke magthad

Du har sagt, at magtkritik ikke må blive til magthad. Men kan der ligge en fristelse i at falde for en mere hadsk tone, der måske kan give flere klik?

”Det afgørende for Ekstra Bladet er balancen. Ekstra Bladet er og skal være Danmarks magtkritiske medie nummer ét. Men den fuldstændig frygtløse journalistik skal først og fremmest gå til det fuldstændig fordomsfrit. Vi skal kigge med åbent og nysgerrigt sind på, hvad der er op og ned, hvem der er skurke, og hvem der har ansvaret.”

”Det er helt afgørende at levere magtkritik med overskud eller humor, sådan som det altid har kendetegnet Ekstra Bladet. Men man går galt i byen, hvis man går fra magtkritik med overskud til regulært magthad. Vi må ikke blive den sure stodder, der sidder ovre i hjørnet.”

I 1990’erne sagde man om Ekstra Bladet, at der hver dag var stof nok til at lave tre aviser – men kun det bedste kom ud. Der var overskud, og der var bid. Mangler der noget af det i dag?

”Ekstra Bladet mangler da masser af ting. Først og fremmest tror jeg måske, at Ekstra Bladet mangler et fokus i forhold til, hvor vi virkelig skal gøre os gældende.”

”Ekstra Bladet er i dag først og fremmest Danmarks største nyhedsside. Men vi har samtidig et stort podcastunivers, og vi er rigtig stærke på videoer og sociale medier. Vi har også et rigtig velfungerende Plus-univers med abonnement. Og så har vi en printavis, som stadigvæk er et virkelig stærkt produkt med god økonomi.”

”Alle de her ting betyder jo også, at der er enormt mange formål, du skal opfylde hver dag, når du går på arbejde på Ekstra Bladet. Og her bliver det afgørende, at vi skal fokusere tydeligere. Det indebærer så også nogle til- og fravalg, som vi skal til at finde ud af.”

Et nyt særkende

Nogle tidligere fravalg har været ting som kontaktannoncer, Side 9-pigen og en lidt lummer tone, der engang var del af særkendet. Skal I finde en ny version af det særkende?

”Det er bedst at gå ind i forandringsprocessen med fuldstændig åbent sind, uden at noget er givet på forhånd. Jeg vedkender mig arv og gæld på Ekstra Bladet. Men vi skal finde ud af, hvordan Ekstra Bladet skal tale, hvis vi skal være godt selskab både for yngre målgrupper og virkelig bredt i Danmark. Hvad er det for en perception, man har af Ekstra Bladet?”

Ekstra Bladet har også været kendt for at prioritere graverprojekter. Den del står mindre skarpt i dag. Har der været for lidt af det?

”Ja, der er for få afsløringer på Ekstra Bladet. Men det vil jeg nok også sige om et år. For der kan ikke komme for mange afsløringer og denne her virkelig hårdtslående journalistik, hvor du udfordrer magten. Det er en fuldstændig afgørende del af vores DNA.”

Simon Bendtsen er tilbageholdende med at identificere én klassisk, god Ekstra Blads-historie. Han taler om "en bred palet" af politik, underholdning, sport, krimi og nyheder om danskernes hverdag.

Morgenens kaos i Københavns Lufthavn er dog et godt eksempel på en historie, hvor Ekstra Bladet skal være skarp og til stede. Og han betegner det også som udtryk for "klassisk Ekstra Blads-journalistik med konsekvenser", at Bertil Barkholt Fruelund i onsdags fik Fjæsing-prisen fra Folketingets Presseloge for afsløringerne om Sikandar Siddiques boligfusk.

”Det er hele summen af det, der er Ekstra Bladet,” siger Simon Bendtsen.

Men skal I kunne være det eneste medie, eller er I – som i gamle dage – mere en supplementsavis og noget, man læser på toilettet?

”Vi skal være det sted, man tjekker på telefonen, når der sker noget. Og det sted, hvor man bliver overrasket eller forarget. Vi skal være et uomgængeligt medie. Men det kan sagtens være, folk også har andre medier.”

Den primære konkurrent

Traditionelt har Ekstra Bladet og B.T. stået som hinandens konkurrenter. Er det stadig dem, der er den primære konkurrent?

”Det er lang tid siden, det der klassiske konkurrencebillede var afgørende for en avis som Ekstra Bladet. Først og fremmest skal vi op imod kampen om folks opmærksomhed.”

”En af de helt store konkurrenter for et medie som Ekstra Bladet er de amerikanske techgiganter, som løber med både opmærksomheden og vores annoncekroner. Men man glemmer også tit, hvor dygtig og stor en konkurrent TV 2 er. Så det er et komplekst konkurrencebillede.”

Der har den seneste tid været meget fokus på B.T.’s klare definition af sig selv som en borgerlig tabloidavis. Er der også behov for, at Ekstra Bladet definerer en klar politisk profil?

”Ekstra Bladet har ledere og holdninger, hvor vi siger tingene, som de er, og som bygger på sund fornuft. Men Ekstra Bladet er ikke et politisk projekt. Vi er et publicistisk projekt. Vi er ikke avis for nogen særinteresser.”

”Jeg er ikke så optaget af, hvad andre så gør,” siger Simon Bendtsen og gentager, at det handler om at stå skarpere og tydeligere som ”danskernes nyhedsdestination nummer et".

”Vi skyder i alle retninger og er ikke venner med nogen.”

Skal der så stå ”først og farligst” øverst på siden som et slogan?

”Det er vel en slags arbejdstitel for min start. Men jeg tror ikke, det vil være særlig klogt eller gavnligt at lægge mig fast på hverken det ene eller det andet her få dage inde i jobbet.”

Simon Bendtsen vil lige nu ikke forholde sig til, om han har de medarbejdere – i antal og som individer – han skal bruge for at lykkes. Han beskriver en redaktion med ”sindssygt meget talent” og betoner, at han lige nu prioriterer at få mødt så mange som muligt af dem. Og siger, at der er fokus på vækst i alt, hvad mediet foretager sig.

”Jeg er ansat til at sørge for, at Ekstra Bladet kan vokse.”

Fortidens fyrtårne

Hans egen profil, stil og udholdenhed kan han heller ikke sige så meget om endnu.

”Jeg skal være synlig på den måde, at en af mine allervigtigste opgaver er at stå op for vores journalistik og vores journalister. Men det er ikke mig alene, der skal definere Ekstra Bladet. Min primære opgave er at arbejde med ledelse og strategi og at stå på mål for Ekstra Bladet udadtil.”

Han har ikke lyst til at udpege et forbillede blandt de fyrtårne og farverige personer, der har haft jobbet før ham. Men han er med på, at det kan have givet uro på redaktionen, at de seneste par chefredaktører ikke har siddet så længe.

Ifølge en optælling lavet af Journalisten sad Ekstra Bladets chefredaktører fra 1905 til 2021 i snit i 12,9 år. Efter 2021 er snittet 2,8 år.

”Der er ingen tvivl om, at det er et særligt og også et hårdt job. Men jeg håber da, at jeg kan sidde i mange år – og også kan være med til at skabe noget tryghed og noget retning,” siger Simon Bendtsen.