Holdet bag MonoMono. Foto: Mikkel Bøgeskov Andersson
Journalisterne Mikkel Rönnau, Emil Rothstein-Christensen, Anne Pilegaard Petersen, Mads Petter Kühnel, Mikkel Bøgeskov Andersson og Rune Sparre Geertsen har slået sig sammen og stiftet selskabet MonoMono, som skal producere podcasts og lydproduktioner.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
De vil især fokusere på at producere ”gennemførte, journalistiske og fortællende podcastserier, der kræver erfaring med dramaturgi, reportage og lyddesign”.
Folkene bag har blandt andre produktioner været med til at udvikle og tilrettelægge prisbelønnede og populære serier som: ’Bandeland’ (Ekstra Bladet), ’Djævlen i detaljen’ (DR), ’Kan man tilgive en psykopat?’ (Podimo), ’Radiofortællinger’ (DR), ’Satans Syndsforladelse’ (DR), ’Dobbeltmordet’ (DR), ’Farlige toner – historien om dansk jazz’ (DR), ’Blackout – pigen på billedet’ (DR), ’Baglandet’ (DR) og ’Den nordiske Odyssé’ (DR).
Derudover har de også produceret lydproduktioner og såkaldte ”audiowalks” til danske museer.
Rune Sparre Geertsen bliver direktør for selskabet.