Seks danske universiteter får 100 millioner kroner til forskning i algoritmer og demokrati

Projekt skal undersøge, hvilke konsekvenser algoritmer har for samfundet og for den enkelte

Et kombineret forsknings- og oplysningsprojekt skal undersøge, hvilke konsekvenser algoritmer, data og kunstig intelligens får for samfundet.

Seks danske universiteter har fået sammenlagt 100 millioner kroner til projektet ’Algoritmer, Data og Demokrati’ forkortet ADD-projektet, som er finansieret af en bevilling fra Villum-fonden og Velux-fonden. Det oplyser ADD-projektet i en pressemeddelelse.

Projektet skal blandt andet undersøge, hvordan algoritmer kommer frem til deres resultater, og hvad algoritmer gør ved og for den enkelte og samfundet.

I spidsen for forskningsdelen af projektet står Sine Nørholm Just, professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun skal arbejde sammen med forskere fra fem af landets andre universiteter, hvor de blandt andet arbejder med datalogi, kultur og innovation.

”Målet med projektet er at forene datalogi, samfundsvidenskab og humaniora i udviklingen af nye løsninger til gavn for borgere og samfund. Vi vil altså forstå de teknologiske udviklinger og styrke deres demokratiske potentiale,” siger hun i pressemeddelelsen.

Forskningsdelen af projektet har et budget på 80 millioner kroner. De øvrige 20 millioner kroner er sat af til oplysning og formidling under ledelse af Lisbeth Knudsen, der er chefredaktør på Tænketanken Mandag Morgen.

Professor David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet er udpeget som videnskabelig rådgiver.

”Det er essentielt for demokratiets udvikling, at tværvidenskabelige forskningsresultater inden for algoritmer, data, etik, lovgivning, psykologi og medier i de kommende år oversættes og anvendes i samfundet,” siger han i pressemeddelelsen.

0 Kommentarer