(billede ovenfor)
FOTOGRAF: Jakob Jørgensen, freelance
Sakskøbing, 7. september 2015

Ekstra Bladet sendte mig til Rødbyhavn for at tage billeder af flygtningene, der ankom til byen. Ved Sakskøbing gik en gruppe unge gutter på 18-20 år. Det var en mørk landevej, og politiet kørte ved siden af, så andre bilister kunne se dem.

Det slog mig, hvor mange danskere der tog imod dem og gav dem mad og drikke. I medierne hører man mest om, at de ikke bliver modtaget med åbne arme.

Ved toget i Rødbyhavn spurgte to afghanere, hvor langt der var til København. Jeg sagde, at der var langt at gå, men det afskrækkede dem ikke. De havde været undervejs i to måneder fra Afghanistan og havde gået en stor del af vejen.

Jeg tænkte, at jeg burde give dem et lift, når jeg alligevel skulle tilbage til København. Som privatperson ville jeg have gjort det på stedet. Det tager tre dage at gå. Jeg ville kunne køre dem til København på to timer.

Men som fotograf på arbejde er det min rolle at være neutral. Politiet ville nok blive skeptiske, hvis pressen pludselig begyndte at køre folk væk. 

 

 

FOTOGRAF: Sigrid Nygaard, Information
Bro på Motorvej E47, 7. september 2015

Jeg stod på en motorvejsbro med en anden fotograf for at få et oversigtsfoto, da jeg opdagede, at en mand ved siden af mig begyndte at råbe efter de her mennesker. Jeg kiggede og så, at han også spyttede og gav dem fuckfinger. Det ville være underligt ikke at vende kameraet og tage et billede af situationen. Instinktivt rettede jeg min linse mod manden og fangede i alt 11 billeder af situationen, inden hans kone fik ham hevet ind i en bil.

Jeg nåede ikke at tale med den spyttende mand, inden han var væk igen. Optimalt set havde jeg selvfølgelig sagt, hvor jeg kom fra, og at jeg tog billeder. Ligesom jeg havde spurgt, hvorfor han gjorde, som han gjorde. Men der var så megen tumult, og det hele gik ekstremt stærkt.

Først da jeg kom væk, ramte det mig, hvor absurd en situation det var at være vidne til. Det er uforståeligt for mig, at nogen kan reagere på den måde.

Der var en masse søde og hjælpsomme folk, men vi så også små glimt af noget andet. Blandt andet nogen, som kørte forbi og rakte fuckfinger ud af vinduet. Og det er en vigtig del af fortællingen. Hvis vi valgte ikke at bringe billedet, ville vi jo skjule den del af historien for læserne.

 

 

FOTOGRAF: Bax Lindhardt, Scanpix
Motorvejen ved Rødby Færgehavn, 7. september 2015

Der var omkring 200 personer på motorvejen ved Rødby, som ville gå hele vejen til Sverige. En far gik med sin sovende datter. Jeg kunne ikke se nogen mor, men jeg skal ikke kunne sige, om der var andre familiemedlemmer med.

Det var en meget speciel oplevelse for mig. Jeg var lige kommet hjem fra Serbien, hvor jeg dækkede flygtningestrømmen. Dernede var der også store menneskemængder, der gik mod et endemål. 

Men det er noget andet at se det udspille sig i Danmark med blomstrende marker. Langs landevejen stod danskere og gav dem vand, mad, colaer, æbler, smøger, tæpper og klapvogne. Jeg blev rørt af det. Jeg havde en følelse af, at man var ved at skrive danmarkshistorie. Når et menneske går på en motorvej med et sovende barn, er det udtryk for styrke og desperation.

Jeg oplevede faktisk ikke nogen sure mennesker eller folk, der råbte ukvemsord. Den eneste, jeg oplevede, var manden, Sigrid Nygaard fra Information fotograferede, da han spyttede fra en bro. En betjent, der var sammen med flygtningene, råbte med det samme, at det skulle han øjeblikkeligt holde op med. 

 

 

FOTOGRAF: Martin Lehmann, Politiken
Motorvejsafkørslen ved Aabenraa Syd, 9. september 2015
Interview med Martin Lehman. Billedet er taget af Ernst Van Norde 

De første to timer var der et fint samarbejde. Der gik en stor gruppe flygtninge på motorvejen, og politiet fortalte, at hvis jeg holdt mig inde i siden og mest gik i nødsporet, var det i orden med dem.

Men på et tidspunkt spidsede det til, fordi politiet prøvede at få flygtningene af ved en afkørsel. 

Den ledende betjent siger, at pressen skal forlade stedet. Han siger, vi bliver anholdt, hvis vi ikke adlyder. Jeg spørger hvorfor. Men det kan han ikke forklare. Det er en ledelsesbeslutning. For fotograferne er det noget rod, ja faktisk er det meget alvorligt, fordi det er en af de vigtigste mediehistorier i lang tid. Der var jo ingen sikkerhedsfare ved at gå på vejen, for der var jo ingen biler.

Kort tid efter blev jeg anholdt. Tre betjente førte mig væk. Jeg blev kørt til arresten i Aabenraa, hvor jeg sad i to en halv time. Da jeg kom ud klokken 19.07, tog jeg ud for at fotografere igen. Jeg får en bøde og er sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

 

 

FOTOGRAF: Jacob Ehrbahn, Politiken
Röszcke i Ungarn på grænsen til Serbien, 27. august 2015

Det er vores rolle som fotografer at dokumentere den historiske situation, Europa befinder sig i lige nu. Vores rolle er at være øjenvidner. Man skal ikke bagefter kunne sige, at man ikke vidste, hvad der skete. Det gælder både vælgerne, dem, der bestemmer, og fremtidige tosser, der vil postulere, at visse ting aldrig fandt sted.

På grænsen mellem Serbien og Ungarn er der sat et pigtrådshegn op, som skal være 175 kilometer langt. Folk kravler under hegnet, hvis de vil ind i Ungarn uden at blive registreret af myndighederne. 

De løber op til hegnet og venter på, at det er deres chance. Som fotograf kan du ikke stå klar i position, fordi du dermed tiltrækker grænsevagternes opmærksomhed. Når du opdager, at nogle er i gang med at forcere hegnet, løber du hen og tager billeder i sidste øjeblik, fordi du nødig vil ødelægge det for dem.

Moren prøvede at trække pigen med sig, men pigtråden havde fået fat i hendes hue og hår, der sad fast. Jeg er glad for, at jeg ikke skal have mine to børn gennem det hegn. Jeg havde aldrig fået min datter med. Hun ville være gået i panik, da hun var i den alder. 

 

 

FOTOGRAF: Claus Hansen, Lolland-Falsters Folketidende 
Rødbyhavn, 6. september 2015

Jeg stod nede ved stationen søndag aften, da jeg så en lille dreng komme gående på perronen med sin far i den ene hånd og en stor politibetjent i den anden. Det var bælgravende mørkt, og objektivet på kameraet kunne ikke finde fokus. Men det sjette billede blev skarpt. 

Normalt er Rødbyhavn en ret stille by. Men lige nu er der nok 10-12 fotografer fra Danmark, Norge, Finland og Tyskland, turistbusser til at samle flygtningene op og 25 politibiler.

Jeg har været fotograf i 25 år og otte år på Folketidende, og det er helt sikkert den største historie, jeg har oplevet. Da der pludselig gik 150 mennesker på motorvejen – det er et syn, jeg aldrig glemmer.

 

Fotograferne blev interviewet 7. – 10. september 2015

Læs flere artikler om flygtningekrisen her