”Det er oftest nemmere at få lønforhøjelse, inden man kommer ind i butikken, end når man allerede er i butikken.”

Sådan lyder det fra Tine Almegaard, der er juridisk konsulent i Dansk Journalistforbund. Her rådgiver hun og resten af den juridiske afdeling blandt andet om individuel forhandling for medlemmerne, når det kommer til løn.

Derfor er hun den helt rigtige til at give gode råd om, hvordan man får mest muligt ud af lønforhandlingen, når man har fået tilbudt et nyt job.

Herunder kan du blive klogere på, hvordan du ifølge Tine Almegaard bedst forbereder dig til lønsamtalen og udnytter forhandlingspositionen til din egen fordel.

Vær klar med svar til første samtale

Din forberedelse bør ikke igangsættes til lønforhandlingen, der typisk finder sted, når du er blevet tilbudt jobbet. Tine Almegaard mener, at man bør have svar klar allerede til den første indledende samtale.

”Nogle gange vil man allerede til den første samtale blive spurgt ind til, om man har et lønkrav eller en lønforventning, og derfor er det vigtigt allerede der at have forberedt et svar.”

For den potentielle arbejdsgiver kan det give en forhandlingstaktisk fordel at spørge på dette tidlige stadie, da man måske kan have en tendens til at underbyde sig selv, hvis man meget gerne vil have jobbet.

Tine Almegaard anbefaler, at man forbereder et svar, som ikke skal være alt for præcist.

”Man kunne eksempelvis sige et rundt tal: ’På den rigtige side af 40.000 eller i slutningen af 30’erne’. Med sådan et svar giver man sig selv manøvremulighed.”

Hvad er den samlede pakke?

Selv om det er vigtigt, hvad man ender med i lønkroner, så er der også meget andet at forhandle om.

”Det har stor betydning, om man er ansat på 37 timer med afspadsering og betalt overarbejde, eller om det ikke er en mulighed.”

”Det gør også en forskel, om man har fem ugers ferie eller en sjette eller syvende ferieuge. Og hvor meget arbejdsgiveren indbetaler til din pension,” lyder det fra Tine Almegaard.

Det er heller ikke ualmindeligt, at den potentielle nye arbejdsgiver kan finde på at spørge om, hvad du tjener nu. Men den ”fælde” skal man undgå, mener DJ’s juridiske konsulent.

”Det er min indstilling, at det er uvedkommende for arbejdsgiveren at vide. Men man skal være klar på at kunne snakke om sin lønforventning til det specifikke job.”

Find frem til din lønforventning

Det kan være en svær øvelse at finde frem til ens lønforventning, men det er der råd for.

Ifølge Tine Almegaard gælder det først og fremmest om at kigge på, hvad der ligger af opgaver og ansvar i stillingen, og hvor man ser sig selv i det.

Spørg dig selv, hvilke kompetencer og erfaringer du har til at løfte det ansvar og de opgaver, der ligger?

”Erfaring er selvfølgelig en faktor, men det er dygtighed altså også. Der er mange, der har tre års erfaring, som er dygtigere end nogle med 10 års erfaring. Der er ikke nogen direkte sammenhæng.”

”Det kan også vægte højt, hvis man har en stærkt specialiseret profil i modsætning til generalister, hvor der typisk vil være flere om buddet.”

Tine Almegaard anbefaler også at benytte sig af DJ’s lønstatistik, som du kan finde her.

Du får tilbudt jobbet – hvad så nu?

”Det tidspunkt, hvor begge parter gerne vil hinanden, der har man en forhandlingsfordel,” siger Tine Almegaard.

Arbejdsgiveren har valgt dig, og I skal blive enige om løndelen. I den situation skal man være bevidst om sin forhandlingsposition, og her kan man med fordel presse på.

”Det er ikke sådan, at når de ringer og tilbyder dig jobbet og siger, at de kan tilbyde dig 35.000 kroner i løn, og du siger, at du havde forestillet dig 40.000 kroner, at så lægger de røret på.”

”Man skal være ambitiøs, men også realistisk,” siger Tine Almegaard.

Find din smertegrænse

Tine Almegaard anbefaler, at man forud for lønforhandlingen har gjort sig klart, hvordan ens ambitiøse udspil lyder, og hvordan det realistiske udspil lyder.

Men man kan også risikere, at den tilbudte løn er under, hvad man realistisk havde troet. Af den grund bør man have gjort sig overvejelser om sin smertegrænse.

”Hvor meget vil man det her job? Og hvornår er lønnen for lav? Det er nogle af de ting, man skal tage stilling til,” siger Tine Almegaard og fortsætter:

”Får man ikke helt det, man gerne ville have, kunne man foreslå, at dette er startlønnen i prøvetiden på tre måneder – og så få aftalt en lønforhøjelse allerede der. Eller foreslå en genforhandling om et halvt års tid. Så får man en forhandling, som man dog ikke er sikker på, at man får noget ud af, men det sender et signal.”