”Det er svært at løse klimakrisen, hvis vi ikke taler om den.”

Det var ordene på en ellers ret blank forside af Politiken tirsdag. Over rubrikken var der gjort plads til en artikel om klimaet.

Annoncepladsen på forsiden af Politiken var - ligesom på en stribe af andre mediers forsider - købt af energiselskabet Andel som led i en kampagne, hvor selskabet resten af året køber annonceplads for at gøre plads til klimajournalistik.

På den måde vil Andel forsøge at få klimaet tilbage på dagsordenen.

Derfor kan journalister, der beskæftiger sig med klimastoffet, henvende sig til Sofie Hviid, der er selvstændig journalist ved Klimajournalisterne. Hun er hyret som redaktør for den journalistik, der skal indrykkes på annoncepladserne.

Ifølge Andel kommer virksomheden ikke til at blande sig i indholdet.

”Jeg mener ikke, at medierne skal fortælle os, hvad vi skal mene om klimaforandringer. Men vi har brug for, at medierne hjælper os med at forstå de forandringer, der kommer til at forme vores liv. Også når de ikke passer ind i en breaking news-logik,” lyder det fra Rikke Trikker, senior vice president og HR- og kommunikationsdirektør i Andel.

Kampagnen kommer, i kølvandet på at analysebureauet Verian har lavet en undersøgelse af, hvor meget klimadækningen fylder i danske medier.

Frisk pust

Og den fylder altså mindre og mindre. På bare fire år er antallet af omtaler af klimaet mere end halveret, viser analysen.

“Det er en udvikling, jeg synes, vi skal være bekymrede over. Klima og grøn omstilling påvirker allerede vores økonomi, vores virksomheder og vores hverdag. Men samtidig fylder det mindre i den journalistiske dagsorden. Det betyder ikke, at medierne skal skrive mere positivt om klima,”  udtaler Rikke Trikker.

”Tværtimod har vi brug for kritisk og uafhængig journalistik, der undersøger, hvad der virker, hvad der ikke virker, og hvem der betaler regningen,” fortsætter hun.

Lars Thøger Christensen, professor i organisation og kommunikation ved CBS kalder kampagnen et friskt pust i en tid, hvor det at fremstå grøn nemt falder til jorden.

”Det er på mange måder sympatisk. Det er også rigtigt nok, at hvis vi ikke taler om det, så bliver der ikke gjort så meget. Så missionen er svær ikke at skrive under på.”

Spørgsmålet er nærmere, om det er en kampagne, der virkelig rykker noget.

”Men det er jo ikke, fordi der ikke er blevet talt om det i rigtig mange år, men du kan også tale om det på en måde, så folk ikke lægger mærke til det længere,” siger han.

Kræver andre boller på suppen

Derfor er Lars Thøger Christensen også skeptisk overfor, at Andel i sit oplæg til kampagnen fokuserer så meget på det kvantitative: At klimadækningen i hårde tal er blevet mindre, og at der derfor også skal skrives mere.

”Det kvalitative aspekt er også nødt til at komme med, hvis man skal have en effekt. Hvis vi skal booste interessen, skal der andre boller på suppen, og der skal udvikles en helt ny kreativitet,” siger han.

”Så der skal nogle i spil, der fokuserer på indhold, form, kreativitet og dramatisering. Som fokuserer på, hvordan vi kan genaktivere følelsen af, at det her er enormt vigtigt.”

Lars Thøger Christensen hilser det også velkommen, at det netop er et energiselskab, der sætter kampagnen i søen.

At rejse en kritik af et energiselskab eller andre med kommercielle interesser, der slår på tromme for klimaet, ville nærmest være en doven automatreaktion, mener professoren.

”Den konventionelle kritiker ville sige fy-fy-skamme over, at et energiselskab tillader sig det. Men lad os endelig få dem på banen.”

”Det er sjældent en gratis omgang at gå ud sådan her. Du risikerer at tale dig selv i en fælde. For hvis du ikke vil fremstå som en hykler, er det nemmest bare at holde kæft. Men dem, der vover pelsen, risikerer også noget, for der er jo nogen, der stiller dem til ansvar,” siger Lars Thøger Christensen.