Foto: Emma Sejersen
I krigen mod Rusland har Ukraine forbløffet med sine militære sejre. Men den på sigt måske vigtigste sejr er blevet vundet på en helt anden slagmark – i informationskrigen.
Kampen om hjerterne i den vestlige verden har sikret landet en strøm af våben og udstyr, som ifølge mange eksperter vil være afgørende for krigens udfald.
Og det er ingen tilfældighed, vurderer militæranalytiker Jeanette Serritzlev. For ganske vist blev det ukrainske forsvar løbet over ende i krigens første dage, men i forhold til informationskrigen var de velforberedte og kampklar fra første sekund.
”Man havde forberedt et system, som kunne distribuere en hel masse budskaber hurtigt, og de var rigtig gode til at fortælle de samme budskaber med mange stemmer på mange platforme. Zelenskyj var selvfølgelig eksponent, fordi han var dygtig til at kommunikere, men der var et kæmpe net omkring ham, som kunne understøtte udbredelsen af budskaber,” siger Jeanette Serritzlev.
Det er ikke nok til at kunne vinde krigen på jorden. Men det er heller ikke længere nok kun at vinde krigen dér. Informationskrig er en integreret del af kamppladsen i moderne krigsførelse.
Bogens mest centrale sætning(er)
Ukraine lærte af Krim
Hun vurderer, at informationskrigens betydning er en lære, som ukrainerne fik af hændelserne i 2014, hvor Rusland ulovligt annekterede Krim og initierede oprøret i Donbas.
”Ukraine blev overfaldet i 2014, men de nåede aldrig ud med det budskab, og i Vesten sad vi og forstod ikke rigtigt, hvad der skete. Det har de lært af. Da Zelenskyj blev præsident, oprettede han et ministerium for digital transformation, som blandt andet koordinerer kommunikationen,” fortæller hun.
Konflikterne i 2014 var naturligvis ikke ukendte for den vestlige verdens ledere. Men den menige dansker, franskmand og englænder vidste intet. Det gør de nu, og det gør hele forskellen.
”Ukrainernes evne til at engagere befolkningerne i Vesten er jo helt vild, og det er min påstand, at det engagement fik politikerne til at agere hurtigere. Der kom et pres fra befolkningerne for at få politikerne til at gøre noget, der kom et pres på virksomhederne til at trække sig fra Rusland og så videre.”
Fake news og sportswashing
Jeanette Serritzlev er ansat på Forsvarsakademiet, hvor hun gennem en del år har beskæftiget sig med påvirkning og information. Hendes viden om feltet er kondenseret i bogen ’Informationskrig’, der netop er kommet på gaden. Den var i princippet færdig allerede for et år siden. Men så var det, Rusland sendte sine tropper på erobringstogt ind over den ukrainske grænse, og pludselig så Serritzlev alle sine teorier blive udspillet i fuldt flor.
”Informationskrig og påvirkning er det, jeg arbejder med og underviser i. Og så syntes jeg, at der manglede noget på dansk – en form for grundbog, der giver en introduktion og beskriver nøgleelementerne. Den er ikke skrevet på grund af krigen i Ukraine, det har bare passet med, at den skulle komme nu.”
Nøgleelementerne i informationskrig er kendte fænomener som propaganda, desinformation, fake news, men også legitime genrer som public diplomacy og ’soft power’, hvor en stat forsøger at fremstå sympatisk. Et eksempel er værtskab for store sportsbegivenheder – sportswashing.
Blå bog: Jeanette Serritzlev
Cand.mag. i dansk og kommunikation fra Københavns Universitet og har en master i militære studier fra Forsvarsakademiet, hvor hun i dag er militæranalytiker med speciale i informationskrig og påvirkning.
Ansat i Forsvaret siden 2006, tidl. ekstern lektor i kommunikation.
Nordkoreansk boble
Rusland er den case, som bogen konstant vender tilbage til. Landet har en historisk tradition for informationskrig, som er en integreret del af den militærstrategiske planlægning.
I Ukraine-krigen har Rusland ganske vist tabt slaget om fortællingen i den vestlige verden. Alligevel er man lykkedes med sin egen strategi, vurderer Jeanette Serritzlev.
”Det var rigtig interessant, hvor hårdt man lukkede ned og simpelthen lavede en informationsmæssig boble over det russiske samfund. Påvirkningen har stået på længe. Siden 2014 er russiske tv-seere blevet fodret med narrativet om, at ukrainerne er nazister. Og ud fra meningsmålingerne i Rusland må man konstatere, at det har virket at lave den her næsten nordkoreanske informationsboble,” siger hun.
Og selv om der i Danmark både politisk og befolkningsmæssigt er bred opbakning til Ukraine-støtten, betyder det ikke, at den hellige grav er vel forvaret, advarer hun.
”Rusland skal jo ikke overbevise flertallet af danskere om, at Putin er god, og den danske regering er ond. De skal bare prøve at skabe splid. Og det skal vi være forsigtige med at negligere.
Hvis man kigger på det danske konspirationsmiljø, så er det vildt, hvordan de, der for to år siden var imod vacciner, nu også mener, at regeringen i Kyiv består af nynazister. Der er skabt en base, og den er blevet styrket under pandemien.”
Ytringsfrihed må vige
Men hvad med os selv? Er vi bedre i Vesten, eller sender vi lige så meget påvirkning mod Rusland, som de giver os?
Jeanette Serritzlevs svar er ja. Vi er faktisk ”bedre” i Vesten. Ikke at vi ikke deltager i informationskrigen, men løgn og desinformation er ikke et våben, vi strategisk set baserer os på.
”I kontekst af NATO er der nogle doktriner – altså rettesnore for, hvordan vi skal bedrive informationsvirksomhed. Og der er troværdighed – credibility – altid et nøgleord. Det kan godt lyde meget skåltaleagtigt, men det er rent faktisk vigtigt og essentielt. For hvis NATO i sin kommunikation bliver taget i at lyve, så er der en hær af frie internationale medier, som vil gå op imod det,” siger Serritzlev, der jo altså som nævnt er ansat i Forsvaret.
Efter Ukraine-krigens udbrud indførte EU restriktioner over for Russian Today (RT) – et tiltag, som blandt andet DJ advarede imod. Jeanette Serritzlev mener, det var det rigtige at gøre.
”For 10 år siden ville jeg også have sagt: Nej, hold da op, ytringsfrihed er vigtigt og så videre. Men jeg synes også bare, man kan se den skadeseffekt, som RT har. Og så skal man huske, at RT ikke er skabt for at levere nyheder. Det er skabt til at formidle internationale begivenheder i et propagandistisk lys, finansieret af Kreml.”
Men nogle demonstrationer har også skadeseffekt, så næste skridt kan blive at begrænse demonstrationsfriheden?
”Jeg siger ikke, at det er let, og det skal heller ikke være let at gøre. Det skal være svært at gøre, og det skal være velbegrundet, for det er jo ikke det samfund, vi ønsker. Men vi er nødt til at diskutere løbende, hvor langt vi vil gå for ytringsfriheden, og hvor langt vi vil gå for at beskytte vores egne samfund.”
Foto: Emma Sejersen
’Informationskrig – Påvirkning og propaganda i moderne krigsførelse’ udkommer på Samfundslitteratur den 30. januar.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det skal vi være forsigtige med at negligere, tilføjer hun.
Hvis andre meninger end flertallets er udtryk for "splid", så ligger dette synspunkt bekymrende tæt op ad det, der kendes fra totalitære regimer. Ditto, hvis sådanne afvigende meninger udelukkende anses for at være et resultat af gedulgt påvirkning fra skumle fremmede magter eller af vanvittige spekulationer hos mentalt ustabile personer.
Lars Møller-Rasmussen