
Hovedstaden Kiev er under angreb af russiske styrker. Her angriber russiske styrker et tv-tårn i byen. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Opdateret 12.44: Siden udgivelsen af denne artikel har TV 2 valgt at ændre praksis, så man fremover bruger ‘Kyiv’ i stedet for ‘Kiev’. Det kan man læse mere om her.
Jyllands-Posten, Zetland, DR, Politiken og Børsen har alle besluttet, at de fremover vil skrive ’Kyiv’ i stedet for ’Kiev’, hvis de skriver om Ukraines hovedstad.
Det skyldes ifølge medierne, at stednavnet ’Kiev’ ifølge dem tager udgangspunkt i den russiske stavemåde af byen.
Over for Journalisten afviser TV 2 og Ritzau, at de på nuværende tidspunkt vil sadle om.
”TV 2 har altid brugt og vil fortsat bruge de danske stednavne på byer, lande og stater. Og dansk stavemåde for Ukraines hovedstad er ’Kiev’,” skriver udlandschef Jakob Vissing fra TV 2.
Mere mundret
På samme måde vil TV 2 for eksempel heller ikke kalde Ungarn for ’Magyarország’, som det ellers retteligt hedder på ungarsk:
”Mange lande og udenlandske byer har danske navne her i landet, sådan har det været i århundreder. Det skyldes primært, at det er mere mundret for danskere – og led i en tradition,” lyder forklaringen fra Jakob Vissing.
På nyhedsbureauet Ritzau har man indtil for nyligt kaldt hovedstaden i Ukraine for ’Kijev’, hvilket ifølge redaktionschef Martin Darling lænede sig op ad en tidligere anbefaling fra Dansk Sprognævn.
Ritzau har dog en ambition om at gøre det let for kunderne ude i mediebranchen, og derfor ændrede man for nyligt praksis.
”Da en stor del af vores kunder endte med at sidde og rette ’Kijev’ til ’Kiev’ i Ritzau-historier, ændrede vi praksis. Ligesom vi nyligt har rettet ’Lugansk’ til ’Luhansk’,” lyder det fra Martin Darling.
Følger kundernes vaner
Ved seneste eftersyn har man fra Ritzaus side konstateret, at der har været en overvejende præference for at bruge ’Kiev’ i danske medier. Dermed kan Ritzau godt ende med at genoverveje positionen, hvis flertallet af danske medier skifter over.
”Skulle en stor gruppe kunder pludselig alle skrive ’Kyiv’, ’Kyjiv’, ’Kief’ eller ’Ukraina’, vil vi naturligvis overveje at skifte spor. Det afgørende er, at vi leverer oplysende, korrekt, velformidlet, transparent og velprioriteret indhold, som er nemt at anvende for vores kunder. Det er det, vi lever for. Og når langt størstedelen lige nu publicerer formen ’Kiev’, vil det være vanskeligt for os at se bort fra det,” lyder det fra Martin Darling.
Også Berlingske holder fast i ’Kiev’, siger chefredaktør Tom Jensen til Ritzau:
”Det gør vi, fordi det er det, vi har gransket os frem til på baggrund af de folk, vi har i huset. ’Kiev’ er den officielle danske betegnelse for byen, og det følger vi.”
Opfordringen til at bruge ’Kyiv’ i stedet for ’Kiev’ kommer fra en kampagne i 2018, hvor det ukrainske udenrigsministerium gennemførte kampagnen ’KyivNotKiev’, som opfordrede internationale medier til at bruge den ukrainske translitteration til engelsk.
Burde staves ’Kyjiv’
Men brugen af ’Kyiv’ i stedet for ’Kiev’ er heller ikke helt ukontroversiel i sproglige kredse.
I konverteringen fra kyrilliske bogstaver til latinske bogstaver bruger man såkaldt translitteration. I det ukrainske sprog er der to udgaver af bogstavet ’i’. Det ene translittereres til ’i’ på dansk, mens det ukrainske bogstav ’ї’, som indgår i ’Київ’, translittereres til ’ji’ på dansk.
Derfor bør man faktisk skrive ’Kyjiv’, hvis man translittererer direkte fra ukrainsk til dansk.
Det anerkender Dansk Sprognævn også i en tekst, der blev lagt ud i fredags, men alligevel har Dansk Sprognævn valgt at anbefale ’Kyiv’, som er den engelske translitteration af det ukrainske ord for hovedstaden.
Ifølge Dansk Sprognævn skyldes det, at ’Kyiv’ er ”mere udbredt internationalt og derfor formentlig har fremtiden for sig”. Desuden baserer man sin beslutning på, at det norske sprognævn har anbefalet det samme.
Martin Darling siger også, at diskussioner som disse kan være noget af et minefelt:
”Man kan jo plædere for, at ’Kyjiv’ er endnu mere ukrainsk end ’Kyiv’ på dansk. Vi ved, at translitterationer kan være både et videnskabeligt og nu også semipolitisk minefelt. Vi har gennem tiden været dybt nede i de forskellige argumenter på denne front, og oftest kan der argumenteres ganske ædrueligt for en række løsninger.”
Tirsdag meldte Udenrigsministeriet ud, at man også går over til at bruge ’Kyiv’ i stedet for ’Kiev’.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.