Foto: Foto: Mads Frost/Ritzau Scanpix, Timo Battefeld, Pia Daugaard, Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix, Søren Bidstrup (red. Journalisten)

i

Rige aktivister sætter dagsorden med egne medier

En podcast produceret af ejendomsinvestorer i Aalborg har sendt kommunen til tælling. I Sønderborg bruger en vred erhvervsmand Facebook til at massepublicere historier om kommunen og en lokal politiker. I dag behøver man ikke bruge etablerede medier for at få en sag på dagsordenen

Den tid, hvor man sad og ventede på, at medierne ville skrive om ens sag, er forbi. Medieplatformene ligger åbne, journalistikken kan man lære eller købe sig til. De senere år har budt på en række eksempler på ikke-journalister, der selv har sat sig for at publicere de historier, de ikke mener bliver dækket ordentligt af traditionelle medier.

Fælles for disse: De har en sag og penge på lommen.

”Jeg besluttede mig for at lave min podcast, for jeg kunne ikke se, hvad lokalmedierne kunne gøre mere i den her sammenhæng,” fortæller Rasmus Visby om podcasten ’Visbys Verden’.


Da Rasmus Visby selv greb mikrofonen, begyndte hovederne at rulle i det lokale forsyningsselskab. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Som iværksætter har han tjent pæne formuer på flere virksomhedssalg, og med dem i ryggen kastede han sig ind i et fuldtidsprojekt som graverjournalist og podcaster, hvor den røde tråd har været harmen over ødselhed med offentlige midler i selskabet Hillerød Forsyning.

Den første afsløring forærede han til den lokale ugeavis. Men først da han selv greb mikrofonen, begyndte hovederne at rulle i det offentlige selskab, hvor to direktører er blevet fyret.

Savnede kritisk fokus på kommunen

I Aalborg har podcasten ’Aktindsigterne’ også sat byen på den anden ende. Også her er det tvivlsom forvaltning og brugen af kommunale midler, det handler om. Ved hjælp af aktindsigter afslørede Rikke Gaardboe og Jakob Neua Nørgaard først, at borgmesteren hvert år lagde en række møder med andre danskere i Cannes. Det skete i samarbejde med Rasmus Visby og blev bragt i ’Visbys Verden’. Herefter begyndte de at udgive ’Aktindsigterne’, hvor første historie var afsløringen af en forvaltningsdirektørs private brug af kommunens kreditkort.


Jakob Neua Nørgaards modstand mod at få en kæmpe energipark til nabo fik ham til at starte sit eget medie. Foto: Mads Frost/Ritzau Scanpix (red. Journalisten).

”Vi tænkte, at det ikke kan passe, at der ikke er et kritisk medie, der kaster lys på, hvad der faktisk sker i Aalborg Kommune og den offentlige sektor i det hele taget,” siger Rikke Gaardboe.

Behovet for at undersøge Aalborg Kommune kom imidlertid fra to forskellige sager, de hver især var involveret i. Iværksætter og virksomhedsejer Jakob Neua Nørgaard er en del af en borgergruppe, der aktivt arbejder imod at få en kæmpe energipark med solceller og vindmøller til nabo ved Limfjorden. Rikke Gaardboe er bestyrelsesformand for ejendomsselskabet Spritten A/S, som hendes mand er medejer af. Spritten ejer en del af den gamle spritfabrik i Aalborg, som skal omdannes til boliger. Men byggeprojektet ligger i øjeblikket stille på grund af en strid med kommunen om to såkaldte udbygningsaftaler, der pålægger Spritten ekstra udgifter.

Konti-indsigter skulle skabe opmærksomhed

”Da vi først mødtes, kunne Jakob se, at der var et mønster mellem udbygningssagerne og energiparken, som han var involveret i. Men vi havde et formidlingsproblem – ingen kan forstå, hvis man begynder at tale om planlovens §21b. Jakob havde tidligere kontaktet Rasmus Visby, som havde foreslået, at man kan kigge på rejser og kreditkort for at afdække forbruget, og den slags er jo også noget, folk kan forstå,” fortæller Rikke Gaardboe.

Efterfølgende har dog både energiparken og udbygningsaftalerne på Spritten været på programmet, særligt efter at en advokatundersøgelse kom med en hård kritik af udbygningsaftalerne, hvilket foreløbig har medført hjemsendelse af to topembedsmænd.


Rikke Gaardboe lå i strid med Aalborg Kommune om et byggeprojekt. Det blev startskuddet til podcasten ’Aktindsigterne’. Foto: Pia Daugaard

Rikke Gaardboe mener ikke, podcasten har påvirket sagerne – og så alligevel …

”Det håber jeg ikke, for en kommunes forvaltning skal være saglig. Men vi har fået sat en dagsorden. En stadsarkitekt og en forvaltningsdirektør er blevet hjemsendt,” siger hun.

”Føler, jeg har flyttet noget”

Men Rikke Gaardboe fortsætter.

”Jeg gør det, fordi jeg synes, det er sjovt og spændende. Som jeg sagde forleden dag til min mand: For første gang i mit arbejdsliv føler jeg, jeg har flyttet noget. Det med, at man har gravet noget frem, og pludselig debatterer alle det. Jeg føler, vi har fået skabt en demokratisk samtale i Aalborg om, hvad vi finder os i og ikke.”

Hun blev ph.d. fra Aalborg Universitet i 2019, men har de seneste år drevet investeringsforretning med sin mand Jan Gaardboe Jensen, der solgte it-virksomheden UVdata for et stort millionbeløb.

Arbejdet med podcasten bruger hun i gennemsnit en arbejdsdag på hver uge. I begyndelsen var det primært gravearbejdet med aktindsigterne, der tog tid. Men nu har podcasten inspireret andre borgere til at byde ind med andre sager.

”Folk henvender sig med deres sager, og så hjælper jeg dem med, hvordan de kan undersøge det og søge aktindsigt. Min rolle bliver så i højere grad at formidle det. Jeg tror, at det, der samler os, er en indignation over, at nogle har magt, som bliver forvaltet forkert.”

Slaget ved Dybbøl

I den anden ende af Jylland – i Sønderborg – finder man en noget anderledes sag, som dog også involverer en indigneret rigmand, en digital medieplatform og en masse aktindsigter og research. Her har byfreden i flere år været forstyrret af en konflikt mellem mangemillionæren Charles Ginnerskov, direktør og tidligere ejer af tele-virksomheden IP Nordic, og Sønderborg Kommune samt i særdeleshed den tidligere formand for teknik- og miljøudvalget Peter Hansen fra Venstre.


Charles Ginnerskov har brugt en stor sum penge på at booste opslag på Facebook med kras kritik af Sønderborg Kommune og Jysk Fynske Medier. Foto: Timo Battefeld

En konflikt, som Charles Ginnerskov har valgt at udkæmpe i offentligheden. Men i stedet for at gå gennem de traditionelle lokale medier har han brugt en stor sum penge på at få sagen udbredt gennem en Facebook-profil.

Striden handler om en bondegård. Skansegården ligger på Dybbøl Banke med en fantastisk udsigt ned over fjorden. I 2018 købte Ginnerskov gården med forventning om at sætte den i stand. Bygningerne var dog så dårlige, at han ændrede planer og i stedet søgte om nedrivningstilladelse med henblik på at bygge et nyt hus. Det satte imidlertid gang i følelser og debat blandt de lokale, og Peter Hansen var en af dem, der åbent argumenterede imod nedrivningstilladelsen, som der var politisk flertal imod.

I krig med formanden for Jysk Fynske Medier

På det tidspunkt – i maj 2019 – opstod Facebook-sitet Dybbøl Banke Skansegården. Her kunne man i begyndelsen læse om en lang række nedrivningstilladelser til bygnin­ger, der i nogle tilfælde var både ældre og mere bevaringsværdige end Skansegården. En dokumentation, der altså antydede forskelsbehandling.

Tonen skulle dog blive endnu mere skarp, da JydskeVestkysten skrev en artikel om, at Skansegården først er blevet købt af Ginnerskovs firma, men senere overtaget af Ginnerskov privat til en langt lavere pris. I artiklen kommenterer Peter Hansen det forhold med citatet: ”Herude i Ragebøl kalder vi det skattefusk.” Herefter buldrede det for alvor på Facebook-profilen Skansegården.

Ginnerskovs vrede retter sig ikke kun mod Peter Hansen. Også den lokale avis JydskeVestkysten er løbende under skarp kritik for at være partisk. Peter Hansen er nemlig ikke kun lokalpolitiker i Sønderborg, men også bestyrelsesformand for Jysk Fynske Medier.

”Er den frie presse blot en illusion? Kan 16 millioner sidevisninger tolkes som manglende interesse? Hvorfor er Jydske­Vestkysten ikke interesseret i stof, der optager så mange mennesker? Hvem ejer medierne? Kan en kaptajn have for mange kasketter?” står der eksempelvis i et opslag, der henviser til det samlede antal sidevisninger på profilen Skansegården.

”Ikke muligt for mig at få fair behandling”

I midten af 2020 skiftede flertallet i byrådet, og der blev givet tilladelse til nedrivning af Skansegården. Til gengæld har Charles Ginnerskov ikke fået tilladelse til at bygge et nyt hus på grunden.

Imens er tonen på Facebook-sitet blot blevet skærpet med historier om konkursramte selskaber og forretninger, Peter Hansen har været en del af, men også om andre erhvervsmænd i Sønderborg.

Charles Ginnerskov har på intet tidspunkt udtalt sig til JydskeVestkysten. Til Journalisten har han valgt at give en skriftlig kommentar, hvor han forklarer:

”Incitamentet for at starte mit FB-site Dybbøl Banke Skansegården var, at jeg havde brug for et medie, hvor jeg kunne tage til genmæle mod en målrettet kampagne startet af en lokal erhvervsmand og byrådspolitiker.

Kampagnen havde det sigte at forhindre, at jeg fik mulighed for at genopbygge Skansegården. Lokalpolitikeren arbejdede utrætteligt både politisk og mediemæssigt på at miskreditere min person. Eksempelvis gennem en stribe artikler i JydskeVestkysten. Da han samtidig sad som bestyrelsesformand i både JydskeVestkysten og i koncernen Jysk Fynske Medier, var det ikke muligt for mig at få en fair behandling i disse medier.”

JV: Det er propaganda

Mads Sandemann, chefredaktør på JydskeVestkysten, er lodret uenig i den udlægning. Han afviser, at Peter Hansen har haft indflydelse på avisens dækning af sagen.

”Vi er fuldstændigt uafhængige i vores journalistik. Peter Hansen har ingen indflydelse på det, vi skriver eller ikke skriver. Det er en løgn, som Ginnerskov har spredt mange gange,” siger han.

JydskeVestkysten har vurderet, om historierne, Ginnerskov har lagt på Facebook, har været værd at dykke ned i journalistisk. Og det mener man ikke.

”Det afgørende er, om vi ser en historie. Og vores Sønderborg-redaktion har vurderet, at det har der ikke været. Det, Ginnerskov siger er gode historier, er ikke journalistik, det er propaganda. Den slags kan han bringe helt ansvarsfrit på Facebook, men havde han været tilmeldt Pressenævnet, ville han have fået kritik igen og igen,” siger Mads Sandemann.

Det irriterer ham, at JydskeVestkystens troværdighed har været under anklage.

”Jeg synes, det er ærgerligt at se, at en velhavende erhvervsmand bruger så mange penge på at skade et publicistisk medie og uafhængige journalisters arbejde. Han spreder en masse påstande, som folk i hele landet læser og tænker: ’Det er da mærkeligt, at JV opfører sig sådan.’ Men vi kan ikke forhindre ham i det.”

Skansegården-profilen har knap 4.000 følgere, og der er hidtil brugt lidt over 1,4 millioner kroner på annoncering af opslag.

Journalisten har været i kontakt med Peter Hansen, der ikke ønsker at udtale sig.

Nyheder fra højre

Peer Kølendorf har ikke nogen konkrete sager, han gerne vil have fremmet. Men han har en mere overordnet, nemlig at den danske offentlighed fattes borgerlige medier. Derfor har han startet og foreløbig investeret 4 millioner kroner i webmediet Indblik.dk.

Her kan man eksempelvis læse en nyhedshistorie om en rapport fra CEPOS, der afslører, at uligheden under Mette Frederiksen er øget. Eller en kommentar om, at folkebibliotekerne er ved at have udspillet deres rolle.

”Vi kan bringe nyheder, der ikke kommer andre steder. Vi satser på, at vores læsere får hele sandheden at vide,” fortæller Peer Kølendorf.


Peer Kølendorf kalder mediet Indblik.dk ”en risikoinvestering”. Han mener, Danmark har brug for et ægte borgerligt medie. Foto: Søren Bidstrup 

Han henviser til, at andre medier typisk laver historier ud fra en devise om, at det skal være synd for nogen, for eksempel hvis der skal spares penge. Men set i det store perspektiv kan samme besparelse være helt rimelig.

”Selv de aviser, der kalder sig borgerlige, synes vi ikke rigtig er det. Og det skyldes, at hovedparten af journalisterne ikke er borgerlige. Man ser det i valget af nyheder, som er særdeles sigende. Det kan ikke undgås, at der er en baggrundsholdning, der afgør, hvad man interesserer sig for,” siger Peer Kølendorf blandt andet med henvisning til Berlingske.

Risikoinvestering

Peer Kølendorf har en lang karriere som iværksætter, siden han som 18-årig begyndte at importere fotoudstyr i midt-tresserne. Siden blev det til import af walkie-talkier og de allertidligste mobiltelefoner i firmaet Danitas Radio, der nåede en milliardomsætning, og så oprettede han mobilselskabet CBB, som han efter tre år solgte for 130 millioner kroner.

Men Indblik er en anderledes investering.

”Jeg gør det, fordi jeg synes, der mangler noget i mediebilledet. Det med at tjene penge, det forventer jeg ikke. Jeg tror ikke, der er mange penge at hente.”

Men planen er, at der skal være indtægter nok til, at det kan løbe rundt. Og det er Peer Kølendorfs job at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre.

Peer Kølendorf er stadig virksomhedsejer, men nu er det datteren og svigersønnen, der styrer den store biks, mens han selv fifler med Indblik. Men selv om han ikke forventer den store økonomiske gevinst, så er iværksætterånden den samme, som da han startede virksomheder i gamle dage.

”Ja ja, og der er masser af problemer – det, iværksættere kalder udfordringer – som skal løses. Vi skal hele tiden tilpasse os løbende, og det kan vi i modsætning til de store mediehuse, fordi vi er små. Men intet er sikkert. Det er en risikoinvestering.”

Medie giver magt

For Rasmus Visby er succesen med podcasten ’Visbys Verden’ blevet så stor, at journalistikken ikke mere er et hobbyprojekt – det er det, han laver. Han har også meldt sig ind i DJ.

Samtidig er han i stigende grad begyndt at overveje sin egen rolle, blandt andet i dækningen af sine egne konflikter med Hillerød Forsyning, der har anmeldt ham til politiet for chikane.

”Det er en lidt mærkelig form for journalistik, fordi jeg tager udgangspunkt i mine egne sager. Derfor vil jeg også meget gerne ud af Hillerød og beskæftige mig med ting, hvor jeg er ren,” fortæller han.

Rasmus Visby har haft en række afsløringer i sin podcast, blandt andet rod i Gældsstyrelsens rejsegodtgørelser.

Er du opmærksom på, at du selv bliver en magtfaktor, når du har mulighed for at eksponere folk i din podcast?

”Det er jeg sindssygt opmærksom på. For jeg kan godt se, at de lyttertal og historier, der bliver samlet op i andre medier, det forpligter helt vildt. Og jeg bliver også mere og mere ydmyg.”

Rasmus Visby er – ligesom Rikke Gaardboe – begyndt at rådgive andre borgere i, hvordan de selv kan søge aktindsigter og publicere deres fund.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.