I dag lagde Dansk Journalistforbund kvadratmeter til præsentationen af 2017-udgaven af ’Reuters Institute Digital News Report’, der kigger på folks brug af nyhedsmedier. Dagens event var målrettet den danske udgave, og de to forskere Kim Schrøder og Mark Blach-Ørsten fra Roskilde Universitet gennemgik de forskellige ”findings”, hvorefter fire redaktører fra danske nyhedsmedier debatterede ud fra rapportens konklusioner.

I sig selv var der intet overraskende i rapporten, hvorfor jeg også holder mig fra at referere den. (Du kan få et overblik over den danske version her og den internationale her)

Men der var nu alligevel et interessant aspekt, som rapporten belyser – men som desværre ikke rigtig bliver løftet op, hvor alle kan se det; i hvert fald ikke til dagens arrangement.

Rapporten viser nemlig, at brugen af sociale medier for første gang nogensinde falder. Det er ganske vist ikke med meget, men når man ser det i forlængelse af, at kurven kun er gået opad, er det alligevel interessant.

Ligeledes er der nu flere smartphone-brugere i Danmark end PC-brugere. Men det skyldes et fald på ni procent i PC-brugen, antallet af mobilbrugere ligger nogenlunde konstant.

Disse to konklusioner understreger noget, der næppe bør overraske: Revolutionen med hastigt stigende trafik fra mobiltelefoner og sociale medier er forbi. Markedet er mættet, og vækstkurverne fra fordums tid er nu historiske dokumenter, der ikke nødvendigvis kan regnes indeks-tal og budgetteres ud fra.

Kristoffer Pinholt fra TV 2 berørte det kortvarigt i den efterfølgende debat, hvor han udtrykte ærgrelse over, at ”kagen” tilsyneladende ikke bliver ved med at vokse, og at han godt kan se, at der er flere, der slås om brugerne på de sociale medier.

Men det var så ligesom det – videre til næste emne.

Stagneringen på mobil og sociale medier vil dog med tiden rejse et spørgsmål, som danske mediechefer bliver nødt til at finde svaret på: Hvor skal udviklingen og fremtiden komme fra?

I de seneste mange år er udviklingen i mediebranchen (mobil og sociale medier er blot eksempler) kommet fra andre brancher, hvor medierne så har hægtet sig på.

Da der var masser af folk, der købte telefoner, der kan gå på nettet, lavede medierne mobilvenlige sider og apps. Da rykindet på sociale medier fandt sted, oprettede medierne Facebook-sider og Twitter-profiler, hvor de postede links til deres artikler.

Men… hvad så nu?

Teknologien søger nye veje

Jo, skal vi kigge på de sædvanlige ”drivere” af innovation i mediebranchen, ser det ikke fantastisk ud. Det amerikanske teknologimagasin The Information bragte i oktober sidste år en interessant artikel om de problemer, teknologibranchen står med. Her begynder man nemlig at kunne mærke mætningen på især mobilmarkedet. Og fordi vækstkurverne har set så godt ud, og der er lavet projektioner ud i fremtiden, er teknologivirksomhederne nu nødt til at pushe de næste teknologier ned i halsen på os.

Det er derfor, vi fra tid til anden hører så meget om ”Augmented Reality” (AR) og ”Virtual Reality” (VR). Forleden skrev jeg, på min blog Medieblogger, et essay om netop virtual reality, hvor jeg forholder mig skeptisk til, at der kommer en VR-bølge – ganske enkelt fordi brugeroplevelsen ikke er god nok, både teknisk og i sin natur.

Pilen peger tilbage på mediebranchen, når vi husker, at netop teknologibranchen har stået for de store landvindinger indenfor online-medier de seneste ti år tid. Og som jeg også skriver i mit essay, så ser jeg ingen naturlig kobling mellem Virtual Reality og journalistik. Augmented Reality kan ligge mere lige for, men der er godt nok lang vej endnu.

En anden stor bølge i teknologisektoren er kunstig intelligens. Også her forsøger nogle medier at være med. Meeen… det giver bare ikke helt sig selv, hvordan man kan bruge ting som ’machine learning’ i journalistikken.

Jo, man kan få robotter til at skrive ”rugbrødsartiklerne”, så menneskerne har mere tid til ”de rigtige historier”. Men er det vitterligt andre artikler end kampreferater, som alligevel kun ville få et minimum af læsere?

En metode, jeg selv er fan er, er at bygge selvtrænende algoritmer og så videre, der kan hjælpe journalisterne i research-fasen. Men det er jo slet ikke på samme skala, som at størstedelen af ens brugere pludselig tager et nyt device i brug.

Digitale fortællinger står stille

Hvad er der så tilbage at gøre for medievirksomhederne? Jo, de må kigge indad og selv skabe fremtiden. Er der så noget i horisonten, der indikerer, at der er masser på vej?

Mjaeh…nej, det kan man ikke rigtig sige.

På diverse online-medier (både globalt og herhjemme) bliver der arbejdet med interaktive fortællinger, men også her er det lidt som om, vi er gået i stå. Forstå mig ret, der bliver lavet fantastiske og flotte ting (og det mener jeg) – men den grundlæggende form og medie ændrer sig ikke.

En trend lige nu er paginering (altså sideinddeling) af historier. Og selvom jeg selv synes, det er fedt (jeg har selv blæst til kamp mod scrolling på Medieblogger), så er det sådan lidt…meh. Der måtte gerne ske lidt mere, ikke sandt?

Kunne man forestille sig fortællinger, der i højere grad involverer brugeren og måske kræver, at de bevæger sig ud i den virkelige verden for at blive klogere eller levere indhold til artiklen, måske de brikker, der kan løse et digitalt puslespil?

Kan vi fortælle vores historier på en måde, der ikke involverer scrolling på en skærm eller 17 forskellige JavaScript-biblioteker, der måske ikke virker om 16 måneder?

Kan man forestille sig fortællinger fortalt på en måde, jeg ikke kan forestille mig, mens jeg sidder og skriver dette?

Jeg har ikke svarene, så det kan klinge lidt hult, men jeg savner simpelthen noget nyt. Noget friskt. Noget, som er fundamentalt anderledes end det, vi har i dag, og som teknologigiganterne ikke skal opfinde for os.

Hvor skal fremtidens penge komme fra?

Også hvad angår forretningsmodeller ser det lidt gråt ud. Indtil videre har den samlede verdens netmedier formået at implementere betalt indhold, bannerannoncer, til dels et rubrikmarked samt annoncer, der ligner journalistik (”native advertisting”). Alle er forretningsmodeller, vi kender rigtig godt fra…print. Det betyder ikke, at der er noget galt med dem, men det siger mig, at der er et enormt uudnyttet potentiale.

Kan det virkelig være rigtigt, at der ikke er andre måder at tjene penge på digitale medier i det Herrens år 2017? Der mangler altså noget nytænkning og eksperimenter med, hvordan vi kan tjene penge. Ellers ender det med, at rigtig mange medietog kører af sporet, fordi togførerne gjorde det dyrere at køre med toget i stedet for at reparere skinnerne.

Til dagens præsentation af rapporten blev der også kort snakket om Blendle, der er et interessant tiltag for mikrobetalinger på tværs af medier. Kort sagt gør Blendle det muligt at betale ét beløb for at få adgang til indhold fra en lang række medier. Jeg er ikke sikker på, jeg helt tror på Blendle-modellen, men det er da ikke set før i Danmark – og alene det er vel efterhånden grund nok til, at det er værd at prøve.

Og netop det at prøve sig frem blev også berørt på arrangementet i dag. Alle redaktører var enige i, at der skal begås flere fejl. Jeg er enig. Men jeg kan så sige, at vi som branche allerede har begået den første fejl, ved at snakke om fejlkultur i adskillige år uden at gøre noget ved det. Jeg er dog ikke sikker på, det tæller med.

Hvis vi for et kort øjeblik vender tilbage til de digitale fortællinger, så er der også her i højere grad brug for eksperimenter. De findes oftere her end i resten af journalistikken, fordi journalisterne her arbejdet med udviklere og lignende; folk, der er trænet i at lære igennem fejl. Det ligger simpelthen i deres DNA, at en fejl kun er dårlig, hvis man ikke lærer af den.

Journalistikken og mediebranchen kan lære så meget af at kigge på arbejdet med digital udvikling, som jeg tidligere har skrevet om i et blogindlæg her for Journalisten, hvor jeg talte for at splitte journalistrollen op. ”Lære” i denne sammenhæng handler ikke om ukritisk at tage teknologibranchernes output (såsom smarte telefoner og flotte Facebooks) til sig, men også at lære af den måde, de arbejder med udvikling af produkter og tjenester; input.

Gjort rigtigt kan det betyde monumentale forandringer for vores fag, på godt og ondt. Det vil gøre det ekstremt meget lettere at skabe den sammenhængskraft og det samarbejde på tværs af journalistik, udvikling, forretningsudvikling og det kommercielle, som mediecheferne i panelet i dag var enige om, at der mangler.

Så derfor, kære kolleger og chefer: Lad os komme i gang med at lære af hinanden og begå nogle fejl, vi kan være rigtig stolte af! De næste teknologiske revolutioner kommer til at gå vores næser forbi – så det er op til os nu at hjælpe os selv og hinanden.