Reportage: 24 timer, 100 locations og 115 tv-folk

13. oktober 2015, 06:55

Kerstin Bruun-Hansen, journalist keb@journalisten.dk @KerstinBruun

Onsdag den 23. september – fra midnat til midnat – lavede produktionsselskabet United samtlige optagelser til anden sæson af tv-dokumentarserien ‘Holder Danmark i Live’ til TV 2.

Fra Hjørring i nordvest til Christiansø i sydøst var i alt 115 tv-folk i sving for at dokumentere et døgn i det danske sundhedsvæsen.

Udfordringerne undervejs var mange. »Man kan jo ikke bede kapelportøren om at rulle frem og tilbage med et lig tre gange,« lyder en konstatering fra en journalist, der skulle følge arbejdsdagen i kapellet på Køge Sygehus.  

Journalisten fulgte journalist Louise Føns og et lille udpluk af hendes mange kolleger i de 24 timer, optagelserne stod på.

Vi begynder på Uniteds redaktion på Frederiksberg, kort inden startskuddet til optagelserne lyder…

 

Frederiksberg, tirsdag 22:45.

Foto: Sara Galbiati

»1-2-3, 1-2-3.« Journalist Louise Føns er lige mødt ind på Uniteds redaktion. Tekniker Thomas Bysted fikser lydindstillingerne på kameraet. »Er den ikke lidt lav?« spørger Louise Føns lidt nervøst: »Microporten kommer jo til at sidde nede på hendes bryst.« Om fem kvarter skal Louise Føns begynde optagelserne hos en case i Taastrup. Hun er vant til at arbejde som VJ, men kameraet, hun skal bruge, er nyt for hende. »Egentlig skulle jeg slet ikke have været VJ her til aften. Men pludselig opstod muligheden for at komme med hjem til casen, og så var der ikke flere ledige kameraer og fotografer tilbage,« fortæller hun.

 

 

 

Mellem Frederiksberg og Taastrup, tirsdag 23:10.

Foto: Sara Galbiati

Louise Føns er nu på vej mod Taastrup. Fra bilen ringer hun til sin case og fortæller, at hun er på vej. »Det er lidt nervepirrende, for vi optager jo kun i ét døgn. Så der er ikke mulighed for at tage det om, hvis noget kikser,« fortæller hun.

 

 

 

Taastrup, tirsdag 23:40.

Foto: Sara Galbiati

»Se, der har allerede været et elektronikfirma forbi og rigge mig til,« siger Louise Føns’ case, 71-årige Inger Mangor. Udstyret skal monitorere Inger Mangors vejrtrækning i løbet af natten, så lægerne på Apnøklinikken på Frederiksberg kan vurdere, om hun lider af søvnapnø. Louise skal filme det hele. »Det er et af de forløb, som skal ramme vores døgn ind i den færdige udsendelse,« forklarer hun.

Siden klokken 03.00 har VJ Jesper Holm filmet lastbiler, der leverer varer ind til kælderen under Rigshospitalet. Fra toppen af en parkeringsbygning filmer han nu overbliksbilleder af hospitalet og lastbilerne. »Alle hospitalsgange ligner jo hinanden – derfor er stockfotos eller eksteriørbilleder som de her vigtige, når man skal klippe fra landsdel til landsdel i udsendelsen,« forklarer Jesper Holm. Han regner ikke med, at der skal bruges mere end et minut eller to af hans optagelser fra de tidlige morgentimer, måske til at dække en optaktsspeak.

Jesper Holm er som flertallet af de 115 journalister og fotografer, der arbejder i optagedøgnets 24 timer, kun hyret ind for én dag. »En tilrettelægger på redaktionen har lavet en produktionsplan til mig og givet sit bud på vinklen, set up, pay off og kontakten til kilderne på min historie,« fortæller han.

På en hospitalsstue på 8. sal med udsigt over Fælledparken og gule kraner i vindueshøjde er femårige Niklas indlagt. Om lidt skal han køres ned på en operationsstue og gennemgå en såkaldt gumme-ganespalte-operation. Uniteds journalist Kristina Antivakis og freelancefotograf Lene Frisenberg Mølgaard følger efter. »Det gælder bare om at være opmærksom og følge med, så man også billedmæssigt kan få fortalt historien,« siger Lene Frisenberg Mølgaard.

Ude foran operationsstuen får journalist og fotograf udleveret grønne hospitalsdragter og hårnet. »Sidste år var vi jo ved at omkomme af varme derinde med vores eget tøj indenunder. Men skal vi tage chancen og gøre det igen?« spørger Kristina Antivakis sin fotograf i farten. »Ja, lad os det – så kan vi også hurtigt komme ud af tøjet igen bagefter,« svarer Lene Frisenberg Mølgaard.

»Hov, har du en billet til mig, Louise?«. Journalist Louise Føns, som siden i aftes har fulgt patient Inger Mangor, har nu fået en fotograf med på historien. Han skal følge casen med S-toget til samtale på Frederiksberg Hospital. Men lige inden afgang opdager de, at ingen har tænkt på at købe billet til fotografen.

I toget når Louise Føns at købe billet til fotografen på sin telefon og lave en vigtig sync med sin case. Tre gange på den korte togtur mellem Høje Taastrup og Taastrup stiller hun casen det samme spørgsmål. »Jeg var lige nødt til at spørge hende nogle gange for at få hende til at sige ’jeg’ i stedet for ’man’,« forklarer Louise.

I Café Rask på Køge Sygehus er det blevet frokostpausetid for Uniteds journalist Jakob Vølver. Han får et stjerneskud og en hindbærsnitte, inden han om lidt skal ned i hospitalskapellet og lave en historie: »Vi er jo lidt nogle elefanter i rummet, når vi render rundt og filmer – vi kan godt finde på at bede folk om at gentage en handling eller svare på det samme spørgsmål én gang til. Men man kan jo ikke bede kapelportøren om at rulle frem og tilbage med et lig tre gange,« siger han.

På Køge Sygehus er tilrettelægger Carina Lund-Hansen og freelancefotograf Martin Stampe netop ankommet sammen med den patient, de følger. Patienten skal til samtale hos en læge om, hvordan medicinen mod hans hepatitis virker – men inden da skal han gå igennem hovedindgangen, forbi sygehuscaféens spiseområde og hen til et venteområde. »Undervejs er jeg faktisk allermest optaget af at få indhentet samtykker fra alle de øvrige patienter og sygehusansatte, vi også får med på vores optagelser. Ellers må vi ikke bruge dem. Det kræver virkelig overblik,« forklarer Carina Lund-Hansen.

Uniteds redaktionschef, Louise Gregersen, sidder hele døgnet på redaktionen med nødtelefonen. »Jeg blev vækket klokken ti minutter i seks i morges, fordi det kamera, som skulle til Esbjerg, pludselig ikke virkede. Der var også en fotograf i Aalborg, som havde glemt opladeren til sit kamera,« fortæller hun til Uniteds producent Mads Lund, som lige har hentet sin datter fra børnehave. »Til gengæld har vi allerede fået to fødsler på Hvidovre, og indtil videre er der slet ikke nogen historier, der er faldet,« siger hun.

»Se, det er en lille pige, som har ondt i tyktarmen. Og ham der skal lave en operation oppe i hovedet på et menneske.« Mads Lund viser sin datter redaktionens opslagstavle, hvor der hænger billeder og en kort beskrivelse af alle de cases, som hans ansatte nu er ude og følge. De forskellige cases og historier er sat i system og inddelt under overordnede temaer med en fortællesætning under hver. Under temaet ’kærlighed’ står der: “Vi vil fortælle, at sygdom er det livsvilkår, der gør os mest afhængige af hinandens kærlighed og omsorg.“

»Det havde jeg altså ikke fået besked om.« Jakob Vølver er netop kommet tilbage til redaktionen efter optagelserne i hospitalskapellet på Køge Sygehus. Men det viser sig, at han skulle have identificeret, hvem alle de døde under de hvide lagener, som han filmede, var. »Selv om man ikke kan se, hvem det er, skal vi alligevel kende deres identitet for at kunne få det clearet,« forklarer redaktionschefen ham.

I over 10 timer har tilrettelægger Rachel Lewin Rukov sammen med en fotograf fulgt livet på fødegangen på Hvidovre Hospital. »Vi har virkelig haft en vild dag,« fortæller hun, da hun lettere omtåget kommer ud fra stue 11, hvor hun de seneste timer har fulgt en fødsel. »Vi kom på før pressefasen – men jeg ved faktisk ikke, hvor længe siden det er. Tiden står lidt stille, når man er derinde,« siger Rachel Lewin Rukov. Hun fortæller, at hun har forsøgt at glide så meget som muligt i baggrunden under fødslen. »Som journalist hopper man jo ikke ind midt i en fødsel og spørger ’hvordan har du det lige nu?’ eller ’glæder du dig til at blive far?’« fortæller hun.

Der er mindre end en time, til optagedøgnet slutter, og Louise Føns er tilbage hos patienten Inger Mangor i Taastrup. I mellemtiden har Inger Mangor fået specialisternes ord for, at hun faktisk har søvnapnø. Derfor har hun fået en iltmaske, som hun fremover skal sove med. »Det er selvfølgelig rigtig godt for både Inger og min historie,« siger Louise Føns. Klinet op ad væggen i det lille soveværelse filmer hun sin case i sengen, mens hun stiller hende de sidste spørgsmål om forventninger til fremtiden.

»Fem minutter tilbage! Så slukker kameraerne derude.« Redaktionschef Louise Gregersen sætter sig tungt på en stol i Uniteds redaktionslokaler og klør sig i øjnene. Hun har ikke haft en fridag i 10 dage, og især den seneste uge har hun heller ikke sovet særlig meget. Så sent som for et par minutter siden har hun sendt en sms til alle journalister og kamerafolk om, at de som det allersidste skal huske at filme nærbilleder af ure og andet, der viser, at et nyt døgn nu begynder. »Vi har jo bygget op til det her i flere måneder, og når man sidder her, er det faktisk lidt uvirkeligt, at det hele er slut nu,« siger Louise Gregersen.

Kort efter midnat kommer en journalist og en fotograf hjem fra Aalborg – og derefter en VJ, der har filmet på akutafdelingen i Holbæk i over 12 timer. De bliver modtaget med kram og slik af Louise Gregersen. »Vi er virkelig trætte – men også helt høje,« siger journalist Merete Jakobsen.

Også Louise Føns svinger forbi Uniteds redaktion på vej hjem fra optagelserne i Taastrup. Forude venter et stort arbejde med at tjekke de mange hundrede samtykkeerklæringer og køre materialet fra 120 kameraer ind i redigeringsprogrammet. »Det er vigtigt, at vi hurtigt får skabt overblik over materialet. Faktisk kan jeg nok først slappe rigtigt af, når jeg har det overblik,« siger redaktionschef Louise Gregersen.