Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:29 15.07.2026 Anna Sol Jørgensen

Redaktør erkender skyld i udbredelse af 'larven fra helvede'

Redaktør erkender skyld i udbredelse af 'larven fra helvede'

Daniel Kofoed er Odenseredaktør på Fyens Stiftstidende. Michael Bager/JFM

Daniel Kofoed, Odenseredaktør på Fyens Stiftstidende, kryber til korset og erkender, at han er medskyldig i, at 'larven fra helvede' er blevet så udbredt et navn for egeprocessionsspinderen.

Erkendelsen kommer i en klumme i Fyens Stiftstidende, efter at en DR-journalist har udpeget ham som en af de første journalister, der brugte det nu udskældte navn for larven. I hvert fald var Daniel Kofoed den første journalist, der brugte navnet, da den dukkede op i Odense i starten af året.

”Ja, vi har været medvirkende til, at egeprocessionsspinderen hurtigt fik sit nu stærkt udskældte navn,” skriver han.

Den forhadte larve har dog været omtalt i Danmark længe før 2025, hvor Daniel Kofoed skrev artiklen om krabaternes indtog i Odense. I 2019 havde JydskeVestkysten givet den det samme lidet flatterende navn. Men det er altså først her i 2025, at de fleste danskere nu ved, hvad 'larven fra helvede' egentlig er for en fætter.

Daniel Kofoed holder, trods eksperters krasse kritik, fast i, at navnet er passende. Til gengæld opfordrer han medierne til at overveje proportionerne i deres dækning af larven:

”Dækningen har i visse medier taget overhånd. Hvor det måske har handlet mere om at fylde nogle minutter ud på tv og nyhedssites end at give læserne og seerne derude relevante nyheder, hvor der rent faktisk er nyt at komme efter, og som tager udgangspunkt i folks hverdag,” skriver han.

SENESTE NYT

Flere nyheder