Tidligere kulturminister Per Stig Møller er klar i spyttet, da Journalisten spørger ham, hvorvidt det er fornuftigt at lade politikere udmønte et radioalternativ til DR:

”Det var det jo, indtil de smadrede det.”

Med ’det’ mener han Radio24syv, og med ’de’ mener han politikerne i Dansk Folkeparti, som han i lige netop den forbindelse kalder for nogle ”klaphoveder”.

Resten af historien er sådan set velfortalt.

Den handler om et Dansk Folkeparti, der krævede en radio med hovedsæde i Vestdanmark, og en konfliktfyldt udbudsproces, der endte med at sende frekvensen i hænderne på Radio4, som har hovedsæde i Jylland.

Og nu har kanalen så haft over tre hele år til at forsøge at skabe en succes på baggrund af Radio24syvs veletablerede FM-bånd, hvor der i den sidste tid var over en halv million ugentlige lyttere i gennemsnit.

Selv om den seneste kvalitetsmåling for Radio4 viser, at lytterne kan lide det, de hører, så kæmper radioen stadig med at finde frem til netop dem: Altså lytterne.

Et første symptom på det problem er, at kun 40 procent af danskerne i radioens egen kendskabsmåling i 2022 svarer, at de overhovedet kender til radioen.

Men heller ikke lyttertal på både FM-bånd og podcast har nået et niveau, der vækker mange beundrende blikke eller anerkendende nik fra branchen eller Christiansborg.

I gennemsnit har Radio4 haft godt 244.000 lyttere i årets første 21 uger og en gennemsnitlig andel af lyttermarkedet på 1,4 procent, også kaldet share.

Efter samme periode i æteren havde det daværende Radio24syv på samme tidspunkt af sin levetid i 2015 i gennemsnit 408.000 lyttere og en gennemsnitlig share på 2,15, viser tal, som Journalisten har trukket fra Kantar Gallups Radio-Meter.

På podcast kniber det også for Radio4 at finde fodfæste på et konkurrencepræget marked.

I uge 20 var ingen af kanalens podcasts i top 30 på Danske Mediers podcastindex, hvor radiokanalen ud over det nye 24syv og DR overhales af private aktører som B.T., Ekstra Bladet, Mediano, EuroInvestor, Ekstra Bladet, Berlingske og Politiken.

Kun hvis man sammenlægger antallet af streams og downloads for alle Radio4’s 10 mest populære podcasts, er der lige akkurat nok downloads og streams til at komme i top 10 på listen.

790 millioner i ”demokratipenge”

Men er det egentlig et problem?

For som udgangspunkt står der intet i Radio4’s sendetilladelse om, at kanalen skal have et bestemt antal lyttere. Alligevel har direktør Anne-Marie Dohm tidligere slået på tromme for, at ambitionen var at have mindst 350.000 ugentlige lyttere i 2021 og blive en succes på podcast.

I 2020 havde kanalen i gennemsnit 302.000 lyttere, så faktisk er det kun gået den forkerte vej frem til de i gennemsnit 244.000 lyttere i dag.

Ingen jubel på Borgen

Men selv om lyttertal ikke har været et egentligt krav i udbuddet af kanalen, så vækker Radio4’s tal ikke stor begejstring på Christiansborgs gange.

For Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, er det vigtigt at understrege, at succeskriteriet for radioprojekter som Radio4 eller 24syv på DAB-båndet ikke kun handler om antallet af lyttere, men også om kvaliteten af indholdet.

Han mener også, at det er vigtigt at acceptere, at nogle af de projekter, der ender med at vinde i udbuddene, kan ende med ikke at blive så gode.

Det er altså penge, der skal understøtte mangfoldighed og konkurrencedygtig public service:

”Jeg tror, at alle er enige om, at Radio24syv havde lyttere nok og en gennemslagskraft. Succeskriteriet var ikke bare, at de var der, men også, at det, de lavede, havde kvalitet. Og derfor er det demokratipenge, som vi skyder ind i at lave en alsidig og konkurrerende public service,” siger han og kalder Radio4 for mindre succesfuldt indtil videre.

Konkret er der i Radio4’s tilfælde tale om ”demokratipenge” for samlet lige under 790 millioner kroner frem til 2027. Hvis man lægger støtten til DAB-kanalen 24syv (tidligere Loud) oveni, så er der fra den danske stats side brugt over en milliard kroner på radioprojekter, siden Radio24syv gik af æteren i 2019.

Og netop processen, der førte til tildelingen af sendetilladelsen til Radio4 i stedet for Radio24syv, viser ifølge SF-medieordfører Charlotte Broman Mølbæk, at politikerne skal være påpasselige:

”Jeg synes, det er for tidligt at konkludere noget om Radio4, og i virkeligheden er det ikke politikere, der skal beslutte, hvad der skal være og ikke være,” siger hun.

Hun kalder forløbet om Radio24syv for en fadæse og en ærgerlig proces, som viste, at systemet ikke var indrettet rigtigt:

”Den har lært os meget i forhold til, hvordan vi skal prøve at gøre håndteringen af den her slags sager meget bedre,” siger hun og henviser til, at for eksempel Radio- og tv-nævnet, som tildeler sendetilladelser, er blevet opgraderet med en stærkere faglighed siden dengang.

Tidligere DF-formand: For meget københavneri

Siden Dansk Folkeparti i marts 2018 fremsatte det som ”et meget vigtigt krav”, at Radio24syv skulle rykkes til Vestjylland i forbindelse med genudbuddet af FM-frekvensen, er der løbet meget magt ud i sandet for partiet, der er gået fra 37 mandater dengang til de nuværende syv.

Og partiets daværende formand, Kristian Thulesen Dahl, laver nu noget helt andet, fortæller han over en telefonforbindelse fra Aalborg, hvor han nu er direktør for Port of Aalborg.

Her fortæller han også, at han ”har kapituleret til historiefortællingen” om forløbet omkring Radio24syv, hvor meget stærke medieaktører fra København ifølge ham er lykkedes med at gøre Dansk Folkeparti og ham til et hadobjekt og syndebuk.

For ham handlede det dengang om, at ligesom det er lovbestemt, at TV 2 har hovedsæde i Odense, skulle konkurrenten til DR også finde fodfæste uden for medielandskabet i København.

Men han medgiver også, at Radio4 ikke er nået i mål med det projekt:

”Måske kommer de i mål, men det er der ingen garanti for,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Og det bekymrer ham faktisk:

”Jeg kan også sidde tilbage med en frygt for, at hvis ikke man ligger i København, så kan man ikke få den nødvendige kendskabsgrad,” lyder det videre.

For ifølge ham handler eksempelvis radioens kendskab også om, at indholdet fra radioen bliver delt, og at medienetværket i København er for svært at komme ind på udefra.

Og i så fald er projektet mislykkedes, mener han:

”Hvis vi må nå frem til den konklusion, at man ikke kan lykkes, hvis man ikke ligger i København, så har man efter mine begreber et større problem, end jeg troede,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Ifølge ham er det et problem, at nyhedsværter på eksempelvis TV 2 News tager udgangspunkt i cykelture ned ad Istedgade, når der diskuteres infrastruktur under kommunalvalget. Det kunne lige så vel have været en cykeltur i Brønderslev, mener han:

”Men det er bare ikke mange danske journalisters hverdag. Og det illustrerer jo bare det her.”

Analysen af fornuften i at placere radioen i Vestdanmark som politisk krav deles dog ikke af de medieordførere, som Journalisten har talt med til denne artikel.

I regeringspartiet Venstre kalder medieordfører Jan E. Jørgensen det for ærgerligt, at Radio24syv ikke fik lov til at fortsætte.

”Det var jo det geografiske krav, der blev sat ind i udbuddet, som gjorde, at de ikke kunne overleve. Og jeg synes jo ikke, at Radio4 er der endnu, hvor Radio24syv var, da de sluttede. Men omvendt tog det også tid at løbe Radio24syv i gang,” siger han og vil derfor endnu ikke fælde endelig dom over Radio4.

I et af de øvrige regeringspartier siger Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, at han godt kunne ønske sig, at lyttertallene for Radio4 var bedre.

Han mener, at det er for tidligt at tale om, hvordan udbuddene på området skal indrettes i fremtiden, men han vil ikke udelukke, at der modsat i dag kan stilles krav om et vist antal lyttere:

”Det er klart, at vi politisk har et ønske om, at når vi bruger borgernes penge på at understøtte public service-taleradio, så vil vi også have valuta for de penge i form af, at man leverer et indhold, som lytterne gerne vil have, og at man kan samle et vist antal lyttere,” siger Mogens Jensen.

LA: Får ikke nok kvalitet for pengene

I Liberal Alliance er tonen mindre forsonlig.

Her udtrykker medieordfører Katrine Daugaard, at det ultimativt er lytterne, der skal vurdere Radio4’s succes, men personligt er hun skeptisk:

”Det er svært at se, at Radio4 leverer et banebrydende public service-produkt på samme måde, som Radio24syv gjorde det,” synes hun.

Derfor vil Liberal Alliance ved medieforhandlingerne også udtrykke skepsis over for den måde, udbuddene fungerer på nu.

Overordnet set mener Liberal Alliance, at en konkurrent og modvægt til DR er en virkelig god idé, ”men det er jo ultimativt et spørgsmål om, om vi for nuværende får nok kvalitet for pengene. Og det mener jeg ikke.”

Radio4-direktør tror på 350.000

Journalisten har givet Anne-Marie Dohm to dage til at stille op til mundtligt interview til denne artikel, men i stedet har hun via Radio4’s presseansvarlige sendt et skriftligt svar.

Heri fastslår hun, at hun stadig tror på, at hendes mål om 350.000 lyttere på flow er realistisk. Det var dog vel at mærke et mål, hun satte for lytningen i 2022. I svaret skriver hun dog, at ”det kommer til at kræve meget, når man tager konkurrencesituationen i betragtning”. Derudover vil hun også fast have programmer fra Radio4 i toppen af Podcastindexet.

En vej til at nå det er at skrue op for markedsføringsbudgettet, så kendskabsgraden kan øges, fremhæver Anne-Marie Dohm.

Hun mener heller ikke, at man kan sammenligne lyttertallene for Radio4 og Radio24syv efter den samme mængde sendetid, da vilkårene for at lave radio har ændret sig siden.

”Derfor kan man ikke sammenligne lyttertallene en til en. Men selvfølgelig havde jeg da gerne set, at vores lytterudvikling var gået hurtigere,” lyder det i det skriftlige svar.

Tilbage hos tidligere kulturminister Per Stig Møller er der heller ikke umiddelbart for nuværende mange grunde til at rose Radio4’s resultater:

”Jeg synes, Radio4 gør det bedre og bedre, men de bryder jo ikke rigtigt igennem. Så på den måde kan man sige, at mit projekt lykkedes i syv år, og derefter var der så nogle klaphatte, der ødelagde det.”

Hele den her politiske indretning, hvor man giver de her tilladelser til at sende i syv år, og det så skal genovervejes i et nyt udbud. Vurderer du, at det har været en succesfuld model?

”Det er jo altid risikoen ved, at demokratiet fungerer. Folk kan jo vælge noget forkert i et demokrati.”

–

Kulturminister Jakob Engel-­Schmidt (M) har ikke ønsket at stille op til interview.

Medarbejder: Jeg deler da frustrationen

For Radio4-studievært og tillidsrepræsentant ­Kasper Harboe virker dækningen af Radio4 nogle gange som lidt doven og forudindtaget. Journalisten har spurgt ham, hvordan han selv har oplevet de første år på kanalen. Her understreger han, at han svarer på egne vegne og ikke som tillidsrepræsentant.
↓

Hvordan opleves den megen snak om de lave lyttertal i forhold til Radio24syv internt på redaktionen?

”Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg deler da frustrationen over, at der ikke er flere, der hører vores programmer. Vi har sindssygt mange dygtige konkurrenter, fordi alle mediehuse laver lyd nu – og det har jo gjort det sværere at lave en folkelig succes. Men det drømmer jeg da stadig om, at vi kan blive.”

Hvad skal der til, for at Radio4 bliver en succeshistorie?

”Det kommer an på, hvem der skal definere succesen. De mennesker, der hører Radio4, er godt tilfredse. For nyligt skrev Jørgen Ramskov på Twitter, at Radio4 er en skandale, og det høstede han sine 155 likes på. Men han blev også mødt med en stribe af kommentarer fra mennesker, der er glade for Radio4’s programmer. Der er ingen tvivl om, at der er nogle hjerter, vi aldrig kommer til at vinde, men jeg mener virkelig, at kvaliteten er i orden.”

Hvordan arbejder medarbejderne for at øge kendskabet og lytningen til Radio4?

”Det bruger jeg ikke mange sekunder på. Min opgave er at lave gode øjeblikke i radioen, og det arbejder vi alle sammen på at blive bedre til.”

Oplever man som Radio4-medarbejder, at det er svært at komme igennem til ”københavnermedierne”?

”Det lyder så fremmedgjort at kalde dem københavnermedier, men jeg forstår, hvad du mener. Jeg har tit oplevet dækningen af Radio4 som lidt doven og forudindtaget, for eksempel da herværende fagblad Journalisten dækkede opstarten. Her skrev Suzanne Moll i en anmeldelse, at ”det lyder meget som P4, og de fleste værter kommer jo også derfra”. Det var en vedtaget mediesandhed, at her kom en slags P4 uden musik. Men der var altså kun én vært – nemlig mig, der var rekrutteret fra P4. Når ikke engang en kapacitet som hende gad sætte sig ind i tingene, stod det ret klart, at vi var født ind i en dækningsmæssig bias, som man lige så godt kunne vænne sig til. Det har været ret lærerigt at opleve den slags indefra.”

Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix (red. Jo)