Der kan komme et tidspunkt, hvor en krise er så stor, forstyrrende og skadelig, at det bliver lidt lige meget, om man har ret eller ej.

Det er lige der SF-formand Pia Olsen Dyhr står nu. Det mener Henrik Kjerrumgaard efter en uge, hvor sagen om hendes tidligere rådgiver Thomas Nystrøm har fået endnu et par runder i medierne.

Han mener, tiden er kommet til, at Pia Olsen Dyhr må erkende, at det koster for meget, at hun har været dumstædig.

”Pia Olsen Dyhr er ikke et sted, hvor hun har behov for at trække sig. Men man må nok som SF konkludere, at den strategi, man har valgt, har meget svære vilkår. Og at det er Pia Olsen Dyhrs personlige brand, der lider skade,” siger Henrik Kjerrumgaard.

En soloulykke

For ham at se er sagen om Thomas Nystrøm en soloulykke. Forstået på den måde, at den ikke kommer fra Pia Olsen Dyhrs politiske modstandere.

”Man kan gøre grin med det, at der mangler en kommunikationsrådgiver. Men det er ikke det, der er relevant her. Vi begår alle sammen fejl. Og fejl bliver farlige, når vi bliver for stædige til at erkende, at det koster en undskyldning,” mener Henrik Kjerrumgaard.

Thomas Nystrøm blev i 2020 fyret som rådgiver i SF efter anklager om krænkelser og upassende adfærd. Derfor vakte det kritik, da Pia Olsen Dyhr ved regeringsdannelsen i juni hev ham ind igen som særlig rådgiver i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Kritikken førte efter få dage til, at Thomas Nystrøm stoppede. Men sagen har siden ad flere omgange været omdrejningspunktet i medierne i dækningen af Pia Olsen Dyhr.

Har erkendt fejl

I juni sagde hun blandt andet, at hun ikke ville have ansat ham igen, ”hvis jeg havde vidst det, jeg har vidst den seneste uge”.

Den forløbne uge har sagen også fyldt både ved et regeringspressemøde og ved SF’s sommergruppemøde. Blandt andet fordi det er kommet frem, at SF-kampagnechef Thomas Juhl har sagt sin stilling op i utilfredshed med partiets håndtering af sagen.

Pia Olsen Dyhr har blandt andet erkendt, at genansættelsen var en fejl, men hun har samtidig afvist, at håndteringen er udtryk for dårlig dømmekraft fra hendes side.

Henrik Kjerrumgaards råd til SF-formanden er, at hun skal give noget af sig selv for at få sat punktum.

”Hun skal give en forklaring, der lukker. Hvis man erkender en fejl som politiker, skal man tænke over, hvad næste spørgsmål bliver fra det pavlovske pressekorps. Og det er: Hvor dum er du?”

”Hun skal skære et led af lillefingeren for at vise, at hun gerne vil det. Altså finde en symbolsk handling, der er så stor, at journalisterne ikke gider spørge mere.”

Skal vise noget menneskeligt

Ifølge Henrik Kjerrumgaard kan det være så enkelt som at vise noget menneskeligt, vi alle kan forstå. Netop fordi vi alle begår fejl og sommetider er nogle idioter.

Og som politiker er man bare nogle gange nødt til at navigere i offentlighedens opfattelse af en sag – også selv om man måske er uenig i det billede, der tegner sig.

”Det kan handle om at sige: ’Det var en fejl, og så blev jeg stædig, og så blev fejlen større’. Pressen hænger sig i undskyldningen, fordi hun ikke vil give den,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Ifølge ham har Pia Olsen Dyhr ikke autoriteten og platformen til selv at sige, at sagen er afsluttet. Det kunne for eksempel den krænkede kvinde – SF-politikeren Lotte Kofoed – have.

”Pia Olsen Dyhr bliver forhippet på at forklare sig og forsvare sig. På hvad der er rigtigt og op og ned. Det er ikke en kamp, der er supernem at vinde i offentligheden,” siger kommunikationsrådgiveren.

Fejljudgement

For ham at se bliver sagen værre for Pia Olsen Dyhr, både fordi det ikke gik så godt for SF, sidst partiet var i regering, og fordi sagen handler om MeToo, hvor partiet har forsøgt at stille sig som moralens vogter.

Derfor nyder pressen at gå efter ”det sårede dyr på savannen”, og håndteringen bliver nemt set som hyklerisk.

”De har lavet et fejljudgement. Skal man så lægge sig fladt ned, fordi der er en folkestemning? Nej. Men Pia har ikke Mette Frederiksens råstyrke og magtposition, og hun har heller ikke Lars Løkkes gadedrengecharme.”

”Men en undskyldning er jo gratis, og man reparerer ved at sige undskyld. Det første spørgsmål i en krise må være, om man vil hurtigt videre,” siger Henrik Kjerrumgaard.