”Kære netværk, her er en gave.”

Sådan indleder Danish Crowns direktør for intern kommunikation og ledelseskommunikation, Line Berg-Stærk, et LinkedIn-opslag, hvor hun endorser fire fyrede medarbejdere og sender dem videre ud på jobmarkedet.

I opslaget fortæller hun om den nylige sparerunde i Danish Crowns kommunikationsafdeling og skriver, at selv om hun bakker op om ledelsens beslutning, så ”piner” afskedigelserne hende.

”Særligt er jeg ked af, at vi skal sige farvel til fire superstjerner i vores eget kommunikationsteam. Men min nedtur er jeres optur, så tadaa, de fire er nu klar til at lande nye spændende jobs,” skriver Line Berg-Stærk og præsenterer de fire medarbejdere én for én og tagger dem i opslaget.

Opslaget har fået masser af positive kommentarer, likes og delinger med på vejen.

De rosende ord tilslutter Eva Tolstrup Ziegler sig. Opslaget fremstår nemlig sympatisk, siger hun i ’Budskab’.

”Hun får jo i virkeligheden sagt, at der slet ikke er noget i vejen med de her fire. De er nu klar til at blive snuppet. Kom og tag dem,” siger Eva Tolstrup Ziegler, kommunikationschef i Banedanmark.

”Jeg synes, det er fint, vi taler meget mere om fyringer og på den måde aftabuiserer det. Fordi rigtig mange af os kommer til at opleve det i løbet af et arbejdsliv,” siger hun.

Rådgiver støder sig på sproget

For Asbjørn Haugstrup, kommunikationsdirektør hos Innargi, kommer opslaget derimod til at minde om en dagligvareannonce. Idéen er sympatisk, mener han, men udførelsen bliver ufølsom.

”Det er jo en sårbar situation, og det bliver sådan lidt: Tag tre poser æbleskiver for tos pris-kommunikation. Det synes jeg er meget kækt,” siger Asbjørn Haugstrup.

Han støder sig på sproget.

”Formen tager ligesom lidt overhånd. Så bliver det formen, dét, at hun er god til at svinge sådan et opslag, der bliver budskabet – mere end de her fire, der bliver listet op,” siger han.

Journalisten har været i kontakt med Line Berg-Stærk, som ikke ønskede at stille op til interview.

Hun oplyser dog, at hun har talt med de fire medarbejdere og har indhentet samtykke til at skrive opslaget og påpeger, at hendes eneste formål med opslaget var at aktivere sit netværk og skaffe nye jobmuligheder til de fire.

Begge eksperter mener, det er afgørende, at hun har fået medarbejdernes samtykke til opslaget.

Hvis man er nogens chef – eller har været nogens chef – så holder man også altid noget af deres arbejdsliv i sine hænder, fordi man er en mulig referenceperson for kommende arbejdsgivere. Så hvordan kan man nogensinde være sikker på, at det samtykke er reelt?

”Det ved jeg heller ikke, om man kan. Men det kan man jo prøve at afsøge virkelig grundigt,” siger Eva Tolstrup Ziegler.